Service Desk-konsulent, der mestrer kun­desup­port i øjenhøjde


Vil du være med til at give vores kunder en professionel og god serviceoplevelse? Mestrer du at levere support i øjenhøjde og gøre en positiv forskel for kunden? Så er det dig, vi skal have med på holdet!

Vores Service Desk har forrygende travlt med at behandle kundehenvendelser og hjælp vores kunder med bl.a. rådgivning, udviklingsønsker, fejlhåndtering, opsætninger og service requests. Vi leverer både 1.level, 2.level og 3.level support på baggrund af henvendelser til ITSM-systemer eller telefon. Til at hjælpe os søger vi en kollega i en nyoprettet fuldtidsstilling til vores kontor i Rødovre med mulighed for hjemmearbejdsplads. Der er som udgangspunkt ingen rejsedage i stillingen.

Dafolo leverer egenudviklede it-løsninger og konsulentydelser primært til den offentlige sektor. It-løsningerne består af integrationsplatforme og webklienter med krav om bestemte SLA'er herunder reaktions- og løsningstider herunder overholdelse af databehandleraftaler indgået med vores kunder.

Dine opgaver som Service Desk konsulent spænder bredt og vil bl.a. bestå af at varetage generelle it-løsninger, vedligeholde vores servermiljø, udarbejde dokumentation, installere, oprette og konfigurere nye servere og ind imellem varetage 3rd level support. Derudover bliver du løbende inddraget i spændende udviklingsprojekter, som skal være med til at skabe stabilitet og robusthed og sikre høj sikkerhed for vores løsninger.

Du bliver en del af den daglige drift og får ansvar for support og service i dagtimerne. Blandt dine primære arbejdsopgaver kan nævnes:

  • Support af store, kritiske systemer
  • At agere bindeled mellem vores kunder og resten af afdelingen
  • Løse, registrere og eskalere sager af forskellig teknisk art
  • Indgå i vagtskema for Service Desk (Åbningstider på hverdage fra kl. 7-17)

Vi forventer ikke, at du er ekspert fra dag ét. Vi tilrettelægger et solidt oplæringsforløb, hvor du stille og roligt får opbygget dine kompetencer. Du bliver en del af et ungt og dygtigt team bestående af fire dedikerede datateknikere. Teamet er en del af Dafolos digitale forretningsenhed, hvor du får kollegaer i form af udviklere og forretningskonsulenter i både Rødovre og Frederikshavn.

Vores teknologiske univers

  • Operativsystemer - det er primært Linux, du kommer til at arbejde med.
  • Patching består af en blanding af YUM-update og software pakker, vi deployer. Bash Shell scripting kan også komme i brug.
  • Kode – vi udvikler primært Java-kode på integrationsplatforme og Javascript og Angular på webklienter.
  • Software stacken - som vi også arbejder med er:
    • Elastick Stack - til logning og statistik
    • Icinga2 - til overvågning
    • Keycloak/ADFS - til sikkerhed
  • På infrastruktursiden kommer du til at arbejde med Container teknologier, Azure, proxyer, httpd konfigurationer, diverse IT-sikkerhedsopsætninger.

Dine kvalifikationer

  • Nyuddannet med en it-faglig uddannelse fx it-support eller datatekniker
  • Har en naturlig nysgerrighed for at lære og arbejde med it
  • Kendskab til begreber som ITIL og GDPR er en fordel
  • Service mindet og imødekommende
  • Sætter en ære i at overholde dine aftaler
  • Arbejder systematisk og er vedholdende
  • En team player, der er god til at dele viden med andre
  • Kommunikerer flydende på dansk i skrift og tale

Vi tilbyder

Et udfordrende job i et spændende og innovativt miljø, hvor frihed, ansvar og selvledelse er nøgleord og flere sider af samme sag. Stor indflydelse på eget arbejdsområde og gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Løn efter kvalifikationer og aftale.

Tiltrædelse: Hurtigst muligt

Ansøgningsfrist: 15. oktober 2022.

Ansøgning

Send din ansøgning med relevante bilag til job@dafolo.dk. Ansøgning og medfølgende bilag sendes så vidt muligt som én samlet fil. Angiv gerne, hvor du har set stillingsopslaget.

Yderligere oplysninger

Teamleder i Service Desk Mads Gregers Bønnelycke, mgb@dafolo.dk, mobil 2729 5927 eller Projektchef Claus Simonsen csi@dafolo.dk, mobil 2968 0915.

Gem job