Technical Product Manager for KMD Nexus

Vil du bruge dit engagement, din faglighed og dine stærke tekniske kompetencer inden for digital produktudvikling til at gøre hverdagen nemmere for de medarbejdere, der hjælper de mest udsatte borgere i Danmark? KMD Nexus er en markedsledende digital platform i konstant vækst – og vi leder lige nu efter dig, der kan hjælpe denne udvikling på vej.

Om os

I KMD Nexus hjælper vi over 100.000 brugere med at tage hånd om borgere med særlige behov. Inden for de kommunale sundheds-, social- og omsorgsforvaltninger hjælper KMD Nexus bl.a. vores kunder med levering af ydelser og services til borgerne - økonomiafregning, planlægning og logistik, helbredsmonitorering og digital involvering af borgerne. 

I Nexus Product Management-teamet arbejder vi markedsdrevet og har blikket stift rettet mod at levere værdi for vores kunder. Selvom vi er en del af en af landets største it-virksomheder, er vi ikke tunge på processer, og du vil få rig mulighed for at få indflydelse og ansvar – lige så meget du kan bære, hverken mere eller mindre. 

Du bliver en del af et velfungerende team, hvor vi respekterer og lytter til hinanden. Det er derfor vigtigt, at det falder dig naturligt at være samarbejdende. Vi hjælper hinanden i teamet, og der er altid en kollega at sparre med og lære af.

Vi tror på, at man godt kan være ambitiøs og have en spændende karriere, samtidig med at man har en velfungerende work-life balance. Dette understøttes bl.a. af KMDs fleksible arbejdsprincipper og lige adgang til betalt forældreorlov.

Om jobbet

Som Teknisk Product Manager vil du få ansvaret for dit eget område af KMD Nexus-platformen, og du vil dermed få mulighed for at sætte dit eget fingeraftryk på videreudviklingen af de eksisterende services og udviklingen af helt nye. Målet er at følge med markedskravene, gøre platformen endnu mere attraktiv for vores kunder samt at generere vækst. 

I rollen vil du have fokus på de dele af platformen, som indeholder teknisk tunge services og integrationer, der går på tværs af faglige domæner, og derfor er det vigtigt, at du har et stærkt teknisk fundament. Du skal ikke nødvendigvis være it-arkitekt eller kunne kode, men du skal kunne forstå og deltage i de tekniske dialoger. 

Som ansvarlig for områder af KMD Nexus vil du desuden få en bred kontaktflade både internt og eksternt. Udviklingen vil ofte ske i projektform og nogle gange med eksterne samarbejdspartnere. Du vil skulle skabe og vedligeholde relationer til en række eksterne samarbejdspartnere og interessenter, fx KL, Sundhedsdatastyrelsen og Socialstyrelsen.

Det er din opgave at bygge bro mellem forretning, teknologi og kundebehov, -krav og -forventninger. Det er derfor vigtigt, at du har et stærkt fagligt fundament og har nemt ved at sætte dig ind i kundernes arbejdsgange og behov. Som Product Manager ejer du processen fra idé, koncept, business case og high-level produktbeskrivelse og helt frem til idriftsættelse. Undervejs vil du bruge din brede erfaring til at guide vores Product Owners, Arkitekter, Domænespecialister og Udviklere igennem hele produktudviklingsprocessen.

Dine ansvarsområder bliver:

  • At formulere og formidle produktvision og -strategi.
  • At identificere og prioritere markedsmuligheder og udarbejde business cases. Dette kræver en evne til at etablere en dyb forståelse af markedet og konkurrentsituationen.
  • At etablere en dyb forståelse for kundernes og brugernes behov samt systemlandskabet og at omsætte komplekse problemstillinger til håndterbare leverancer og værdiskabende koncepter. Herunder at have fokus på behov for brugsmetrikker.
  • At drive produktudviklingen af nye generiske moduler og services.
  • At sikre de første salg af nye moduler og services ved at understøtte vores sælgere med de rette budskaber og deltage i kundedialogerne.

Om dig

Som vores nye kollega vil du kunne kende dig selv i nedenstående.

  • Du er logisk og analytisk stærk og har en struktureret tilgang til dine opgaver. Derudover er du vedholden, tager ansvar og løber med bolden.
  • Du har en relevant uddannelse inden for fx IT, forretningsudvikling, ingeniør, sundhedsteknologi eller lignende.
  • Du har erfaring med digitalisering af komplekse processer. Hvis du har erfaring med den offentlige sektor, sundheds-it og/eller agil softwareudvikling, er det en fordel.
  • Du er nysgerrig og udadvendt og evner at opbygge stærke, produktive relationer med samarbejdspartnere – forretningsmæssigt og teknisk.
  • Du kommunikerer ubesværet på både dansk og engelsk i skrift og tale.
  • Du har mindst 3 års relevant erhvervserfaring fx som it-Projektleder, Product Owner, Arkitekt eller Product Manager.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkomment til at kontakte Head of Product Managers Randi Jørgensen +45 25 10 38 78.

Sidste ansøgningsfrist er d. 16. oktober 2022, men vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat – så hold dig ikke tilbage, hvis du mener, at det er dig!

Om KMD

KMD er den største danske it-virksomhed, der udvikler og leverer software- og serviceløsninger til kommune-, stats- og erhvervssegmentet i Danmark samt udvalgte segmenter i Skandinavien.

KMD har over 1.500 danske og internationale kunder. KMD-koncernen har en årlig omsætning på godt 4,8 mia. kr. og har cirka 2.600 ansatte.

KMD er et datterselskab i den globale teknologikoncern NEC Corporation, der globalt beskæftiger mere end 100.000 medarbejdere.


KMD (an NEC company) is committed to provide equal opportunities. Hence, we invite all qualified interested applicants to apply for career opportunities. At KMD all aspects of employment and cooperation including the decision to hire /cooperate with will be based on merit, competence, performance, and business needs without regard to race, colour, religion, sex, sexual orientation, gender identity, national origin, age, disability, or any other status protected under local anti-discrimination legislation.

Om KMD

KMD er den største danskbaserede it-virksomhed som udvikler og leverer software, løsninger og IT-tjenester primært til Danmarks offentlige og finansielle sektor og med et voksende fodaftryk i den private sektor og i Norden.
Vores unikke domæneviden, pålidelighed og tilgang til sikkerhed og driftsstabilitet gør, at KMD i dag er en af de mest anerkendte og benyttede leverandører i den danske it-branche.

KMD’s løsninger er med til at effektivisere processer og skabe bedre service for kunder hver dag hele året rundt. Vores systemer håndterer eksempelvis udbetalinger af løn og sociale ydelser. I alt bliver det til cirka 400 mia. kroner om året, hvilket svarer til mere end 20 % af Danmarks BNP.

KMD-koncernen har en årlig omsætning på 4,8 mia. kroner og har omkring 2.600 ansatte. KMD's hovedkontor er i Ballerup, men har også kontorer i Odense, Aarhus og Aalborg. Derudover har KMD også medarbejdere i Polen, og hos samarbejdspartner i Indien.

KMD er ejet af NEC - en global leder inden for integration af banebrydende IT og netværksteknologier, der gavner virksomheder og mennesker over hele verden. NEC beskæftiger mere end 100.000 mennesker globalt. KMD's størrelse betyder, at vi tilbyder en stor variation af faglige udfordringer og et unikt fagligt miljø. Med stor knowhow indenfor komplekse arbejdsområder og kompetente, ambitiøse og ikke mindst innovative medarbejdere står KMD over for en international rejse med NEC. I KMD forsøger vi ikke kun at leve op til vores kunders forventninger, men stræber mod at overstige dem.

I KMD forventningsafstemmer vi med vores medarbejdere gennem målaftaler og løbende dialog. Det bidrager til den gensidige tillid, det kræver for at give vores medarbejdere frihed under ansvar, fleksibilitet og plads til at være dem, de er. KMD er en virksomhed i forandring, hvor tempo, agilitet og ukendte parametre er hverdag.

Gem job