Ud­bud­sko­or­di­na­tor med teknisk for­stå­el­se

Vil du være med til at sikre, at Udviklings og Forenklingsstyrelsen (UFST) leverer stabile og forretningsrettede systemer og applikationer?

Vi har travlt - og vi har derfor brug for en udbudskoordinator, der kan være med til at sikre at vores nye projekter og applikationer kommer sikkert igennem fra udvikling til drift og dermed understøtter Skatteforvaltningens samfundskritiske arbejde.

Vores afdeling

Projektkontoret er en del af IT-driftsorganisationen i UFST og har ansvar for prioritering, modning og gennemførelse af projekter og udviklingsopgaver, der efterfølgende skal driftes internt i UFST. Projektkontoret er sammensat af en række forskellige kompetencer, såsom service management, opgavekoordinering, projektledelse, IT-arkitektur, udbudsstøtte mv.

Du kan se frem til at få ansvar for koordinering og forberedelse af udbud i forbindelse med såvel nye IT-projekter som genudbud af eksisterende opgaver. Du skal være med til at rådgive, vejlede og indsamle/strukturere information, inden de endelige data sendes til vores indkøbsfunktion, der juridisk laver udbuddet. Du skal hjælpe os til, at vi får den bedste løsning, og skal derfor kende til de forskellige former for udbud, man kan anvende. Du refererer til chefen for Projektkontoret og får ansvar for tværgående koordinering med andre kontorer i driftscenteret, samt øvrige kontorer i UFST.

Projektkontoret består af 10 erfarne medarbejdere, der alle har et bredt netværk i UFST, hvor vi fungerer som kontaktpunkt for driftscenteret i forhold til hele organisationen.

Dit ansvarsområde som udbudskoordinator er delt mellem følgende områder:

  • Den daglige styring af udbudsopgaver
  • Lede og bidrage til fremdriften af udbudsopgaverne

Dine overordnede mål vil være:

  • At være driver for at kontoret løser udbudsopgaver og sikre at de leveres som aftalt
  • At udbud sker så optimalt som muligt inden for lovgivningen
  • At koordinere med vores indkøbsjurister ved tvivlsområder
  • At relevante samarbejdspartner er inddraget og velinformerede
  • At der generelt er fremdrift og styr på økonomien i forhold til udbudsopgaverne.

Dine daglige opgaver vil omfatte:

  • Deltage i den daglige opgaveløsning på tværs af Projektkontoret
  • Gennemføre dag-til-dag facilitering af de forskellige udbudsopgaver
  • Ressourceplanlægning, rapportering og ekstern kommunikation
  • Indgå i planlægning og gennemførelse af PI, scrum planning, daily scrum mv.
  • Planlægning af faste aktiviteter (fx statusmøder og anden opgaveplanlægning).

Erfaring med udarbejdelse af udbud af tekniske opgaver

Du har måske allerede erfaring med udarbejdelse af udbud af tekniske opgaver og har siddet med ansvaret for dels at vælge den optimale udbudsform og gennemført udbuddet (evt. med assistance fra jurister).

Vi forestiller os, at du har en baggrund med at arbejde med udbud (gerne indkøbsjurist, men ikke et krav) eller anden relevant uddannelse, der sammen med praktisk erfaring kan danne grundlaget for at varetagelse denne opgave.

Det forventes ikke, at du selv besidder en dyb teknisk viden, men du må gerne have en naturlig interesse for teknologier på it-området. Du skal i dit virke kunne gøre det nemmere for de tekniske kolleger at få udbud igennem, da du gennem interviews and indsigt gør trækket på deres tid mindre og langt mere overskueligt. Du strukturerer så informationen, så det passer ind i kravene til udbud.

Du taler og skriver dansk og engelsk uden problemer.

Om UFST

UFST er en stor, dynamisk og spændende organisation med ca. 2400 ansatte. Du skal derfor være nysgerrig og have lyst til at skabe relationer på tværs i organisationen, og dermed opnå resultater i fællesskab med dine kollegaer. Den organisation du skal understøtte spænder over 170 mand i ”Infrastrukturdrift og Services”. Du skal være god til at skabe tillid og opnå dialog – og ikke mindst, kunne navigere i en organisation med mange forskellige lag og forskellige prioriteringer.

UFST ligger centralt på Frederiksberg med ca. 100 meter til Flintholm station med nem adgang til tog og metro. Vi har en god kantineordning, gratis adgang til fitnessrum og fri parkeringskælder til medarbejderne.

Kontakt og ansættelsesvilkår 

Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest søndag den 16. oktober 2022. Der afvikles samtaler løbende.

Spørgsmål besvares gerne af Kontorchef Thomas Holte på telefon 72378593. Der vil indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Ansættelsesområdet er skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Dit arbejdssted bliver Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen  

’Vi sikrer velfungerende it-løsninger, så den samlede Skatteforvaltning kan løse sin opgave’

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen er en tværfaglig styrelse og har til opgave at udvikle, drifte og vedligeholde nye og eksisterende it-systemer i Skatteforvaltningen, så de er stabile, sikre og omkostningseffektive.

Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

 Læs mere om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Gem job

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
Publiceret: 29. september 2022

Arbejdssted

Location Frederiksberg