Erfaren IT-spe­ci­a­list (MS Azure) til spændende hverdag i Høje-Taastrup Kommune


Vil du bidrage til Høje-Taastrup Kommunes digitale udvikling? Drømmer du om at bruge dine kompetencer sammen med dygtige kollegaer? Vil du gøre en grundlæggende forskel i en spændende kommune i kraftig udvikling?

Microsoft Azure-drift

Vores IT-infrastruktur er i dag et hybrid setup, og vi drømmer om at blive endnu bedre til at bringe vores services ud i Microsoft Azure, og samtidigt få det højere op i den teknologiske stack.

Hvis denne indledning trigger din interesse, og du samtidigt kan sige ”det er noget, jeg har erfaring med”, så kom og bliv en del af vores 15 personers store IT-afdeling, hvor du sammen med primært 3 andre kollegaer i arkitektgruppen, vil arbejde tæt sammen med vores IT-drift, digitaliserings- og systemkonsulenter, samt eksterne samarbejdspartnere.

Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi har en uformel omgangstone og en flad beslutningsstruktur. Vi er optagede af at bringe alle kollegaers kompetencer i spil, og motiveres af at sætte præg på vores fælles fremtid.

Vi synes selv, vi er en attraktiv arbejdsplads. Det synes vi fordi, vi kan tilbyde vores dygtige medarbejdere varierende opgaver og faglige udfordringer og udvikling. Du får en god løn efter kompetencer og en god pensionsordning. Vi har et udvalg af sundhedstilbud, en velfungerende personaleforening, og en god kantine – med betalt frokostpause.

Hos os får du mulighed for fleksible arbejdstider og hjemmearbejde. Primo 2023 flytter vi på nyt og flot rådhus. Din arbejdsplads er derfor top moderne og meget tæt på Høje-Taastrup Station med gode tog- og busforbindelser.

Du og dine kolleger er især fokuseret på at imødekomme kommunens digitale transformation og IT-behov, og dermed sikre en god understøttelse og implementering af nye systemer og services.

IT-sikkerhed og driftsstabilitet er altid vores primære agenda, og du vil også gå foran med henblik på at hjælpe os godt videre på vores Cloud rejse.

En af dine primære arbejdsopgaver er, at du vil blive ansvarlig for at koordinere, udvikle og implementere løsninger omkring digitale platforme, IT-sikkerhed, arkitektur, cloud services og dokumentation.

Herudover vil du få samarbejde med leverandører og nuværende partnere på driften af vores infrastruktur. Du skal være med til at sikre Azure Cloud infrastruktur drift, og sikkerhed på disse og du sikrer også den løbende dokumentation og vidensdeling med dine kollegaer. Endelig er du med til at håndtere 3. level support opgaver.

Vi har brug for dig, der fagligt kan matche forventninger til de daglige arbejdsområder vi har beskrevet. Herudover vil det være vigtigt for os, at du har kompetencer, erfaring og interesse indenfor flere af følgende områder:

  • IT-drift under Microsoft Azure infrastrukturservices
  • Drift og administration af Microsoftservers
  • Windows Server-infrastruktur (AD, ADFS, DHCP, DNS, Hybrid-miljøer)
  • Microsoft M365-administration
  • Scripting (bash, PowerShell, SQL)
  • TIL og Compliance frameworks
  • IT- og informations-sikkerhed, herunder SIEM (Azure Sentinel) og MS Defender
  • LINUX, netværk og firewalls
  • 3. level support og fejlsøgning

Som person og god kollega, ser du dig selv som nysgerrig og serviceminded. Du er en god faglig rådgiver og andre siger om dig, at du er lyttende, åben og positiv af natur. Du holder fast i og tackler de udfordringer du møder, og er dygtig til at gennemskue komplekse forretnings- og it-tekniske problemstillinger. Herudover arbejder du struktureret, selvmotiverende og pragmatisk. Det er vigtigt for os, at du kan tale og skrive på både dansk og engelsk.

Ansøgningsfristen er den 25. oktober 2022

Men skynd dig at sende din ansøgning, da vi holder løbende interviews. Jobbet er til besættelse pr. 1. december 2022 eller snarest muligt.

Ansøgning, CV og andre relevante dokumenter sendes via kommunens e-rekrutteringssystem.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte IT-chef, Carsten Danner på telefon 2541 6781. 

Du kan læse mere om Høje-Taastrup Kommune her.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Gem job

Høje-Taastrup Kommune
Publiceret: 3. oktober 2022

Arbejdssted

Location Høje Taastrup