Klinisk IT på OUH Odense Uni­ver­si­tets­ho­spi­tal søger pro­gram­mø­rer

Klinisk IT på OUH Odense Universitetshospital søger 2 programmører til udvikling af softwarerobotter. Vil du være med til at forsimple de kliniske arbejdsgange for personalet på OUH, har du muligheden nu.

Du vil blive en del af et mindre team på 4-5 udviklere, der i tæt samarbejde med klinikken designer og udvikler softwarerobotter til automatisering af arbejdsgange i forskellige IT systemer.

Der udvikles i JavaScript som afvikles gennem en applikation på klienterne (Manatee). Det er ikke kun det kliniske personale du vil hjælpe. Det er både internt i IT og andre administrative personalegrupper får gavn af løsningerne.

Din kommende kollega, RPA udvikler Morten Møller, siger ”Min største motivation er at jeg hjælper en masse brugere ved at gøre deres arbejde lettere. Vi har det godt kollegerne imellem, både internt på kontoret og i hele Klinisk IT. Det er også fedt at vi har stor medbestemmelse i måden vi løser opgaverne på… Og så er der altid plads til en omgang bordfodbold eller skribbl.io.”

Vi forventer, at du

  • Har en faglig relevant uddannelse
  • Kan udvikle i JavaScript
  • Kan yde rådgivning og snakke med brugerne
  • Er kvalitetsbevidst
  • Kan arbejde selvstændigt med en opgave
  • Kan indgå i et team og deltage socialt
  • Har en positiv og løsningsorienteret tankegang
  • Har en struktureret tilgang til dine opgaver
  • Er i stand til at håndtere flere opgaver sideløbende

Det er en fordel, hvis du

  • Har erfaring med UX/UI-design
  • Har erfaring med andre sprog som ASP.net/C#
  • Kender til SCRUM og ITIL
  • Kan vinde over dine kollegaer i skribbl.io eller bordfodbold

Klinisk IT

Vi er en afdeling med ca. 160 medarbejdere og har en bred opgaveportefølje, der omfatter organisatoriske og tekniske IT projekter, udviklings- og implementeringsprocesser, drift- og supportopgaver, samt regionale og lokale forvaltningsopgaver.

Organisatorisk er vi fordelt på 5 funktionsområder (IT Drift og Support, Digitalisering og Forvaltning, EPJ Forvaltning, Test og kvalitetssikring og Udvikling). Til afdelingen er knyttet et ledelsessekretariat. Afdelingen ledes af en afdelingschef, som vores funktionsledere refererer. Afdelingschefen refererer til den administrerende sygehusdirektør.
Stillingerne er med ansættelse i funktionsområdet IT Drift og Support. RPA teamet er en del af Specialistteamet i IT Drift og Support i Klinisk IT, specialistteamet består af 16 medarbejdere ud af ca. 50 i IT Drift og Support.
Du kan læse mere om afdelingen og vores 10 Personalepolitiske værdier på denne side.

Ansættelsesvilkår

Stillingerne er faste fuldtidsstillinger med virkning pr. 1. januar 2023 og der er tale om faste stillinger på fuld tid.
Samtalerne forventes at blive afholdt i uge 44/45.

Vi anvender 3 måneders prøvetid i Region Syddanmark og ansættelserne sker efter overenskomst med Dansk Metal.

Arbejdsstedet er på OUH Odense Universitetshospital, men kan forekomme på alle OUH ´s matrikler.

Yderligere oplysninger

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved henvendelse til teamleder Kasper Johansen på tlf. 61377303 eller mail: k.johansen@rsyd.dk

Ansøgningsfristen er fredag den 28. oktober 2022.


Mission (dette er vi sat i verden for)
Vi leverer professionel IT sammen med klinikken og til gavn for patienterne
Vision (vores ledestjerne)
Klinikerne er glade for og trygge ved de løsninger vi leverer

Gem job