IT-supporter


VI SØGER EN IT-SUPPORTER MERE TIL PATIENTERSTATNINGEN I KØBENHAVN

Har du værktøjskassen i orden, og arbejder du effektivt, struktureret og vedholdende i dine IT-processer? Har du et højt serviceniveau og et solidt overblik, når opgaverne bliver mange – også i pressede situationer? Så har vi måske muligheden for netop dig!

Supportteamet hos Patienterstatningen vokser, og vi søger derfor en dygtig IT-supporter til at yderligere forbedre teamet og processerne i afdelingen.

Som IT-supporter er din fornemmeste opgave at sikre tilgængelighed, effektivitet og kvalitet i IT-supporten af vores medarbejdere og kunder. Dette kræver, at du står på et solidt fundament af viden og erfaring inden for IT, og at du arbejder ud fra en nysgerrig og systematisk tilgang. Du skal supportere, identificere, løse og følge op på medarbejdere og kunders dag-til-dag udfordringer, og have lyst til at arbejde med en bred vifte af IT-relaterede opgaver i arbejdsgangen.

Du vil få en central og udadvendt rolle i den daglige IT-support og drift ved en dynamisk virksomhed, hvor du vil have en stor kontaktflade med husets medarbejdere, samarbejdspartnere og leverandører.

Dine arbejdsopgaver

  • Håndtere henvendelser fra medarbejdere og samarbejdspartnere over telefon, mail og tickets
  • Supportere og fejlsøge applikationer, hardware, netværk, Office 365, Microsoft Teams mv.
  • Indkøb af hardware, samt klargøre hardware
  • Drift og vedligehold af Windows Server
  • Brugeradministration og vedligehold i AD
  • Udføre test af software og hjælpe med software releases

Dine kvalifikationer

Som supporter har du:

  • Erfaring med håndtering samt prioritering af henvendelser fra forskellige kanaler
  • Solid erfaring med Microsoft Office 365 / Windows 10
  • Stærke kommunikative evner i dansk – både i skrift og tale
  • God erfaring med drift og vedligehold af Windows Server og Exchange
  • Erfaring med administration af Azure Cloud
  • Erfaring med netværk
  • Erfaring med optimering og vedligehold af operationel og administrativ sikkerhed (sårbarheds-håndtering)

Som person er du

Selvkørende og systematisk i din tilgang til arbejdsopgaver og processer. Du får energi af at være i dialog med mange forskellige mennesker og afdelinger, samt kan kommunikere og støtte på en professionel måde - også i stressede perioder. Du er udadvendt med en naturlig evne til at arbejde proaktivt og er ivrig efter at bidrage med nye idéer og opgaver.

Vi tilbyder

At blive en del af et spændende arbejdsmiljø, hvor vi fokuserer på at levere resultater, samtidig med at vi løfter en positiv og åben arbejdsatmosfære. Du vil blive en del af et supportteam i vækst, med stærk erfaring og daglig sparring og god mulighed for personlig / professionel udvikling.

Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte IT-chef Thomas Brix på 3369 4754.

Vi har løbende interviews - send din ansøgning i dag!

Gem job