Di­gi­ta­li­se­rings- og IT-chef - Genopslag


Digitaliseringsindsatsen er højprofileret i Tønder Kommune og både politisk og administrativt prioriteret. Afdelingen Digital Service har en central placering og en afgørende rolle i den kommunale drift. Afdelingens arbejde har betydning for størstedelen af kommunens ydelser. Det er vigtigt, at kommunens digitale setup fungerer og understøtter de mange medarbejderes arbejde for Tønder Kommunes borgere i dagligdagen. 

Du kan nu blive chef for kommunens digitale udvikling og være med til at sætte retning og skabe relevant udvikling.
Du kommer til at lede tre teamledere og 22 medarbejdere, der med stærke faglige kvalifikationer og ildhu hver dag skaber de bedst mulige løsninger for kommunens medarbejdere og borgere. Kompleksiteten på fagområdet er stor, kontaktfladerne er mange, og du får lov til at jonglere med de mange bolde.

Du skal sammen med kommunens beslutningstagere sætte retning for de kommende års udvikling og skal sikre, at Digital Service understøtter realiseringen af målene, og at den digitale modenhed i organisationen matcher de fremtidige krav og forventninger. Det kræver en sikker drift. En sådan skal kontinuerligt være et stabilt fundament for den uundgåelige og vigtige udvikling på området.

Du kommer med indsigt i fagområdet og forventes at være en dygtig personaleleder, der med et strategisk blik og stor nysgerrighed formår at lede en kompetent flok ledere og medarbejdere, og du forventes at have lyst til at indgå proaktivt som en relevant samarbejdspartner både internt og eksternt.

Du kan læse mere om jobbet i job- og personprofilen. Hvis du har spørgsmål om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte fagchef for Borgerservice, Digital Service & Intern Service Thomas Dam på tlf. 2855 4953 eller Jesper Lund Madsen fra Genitor på tlf. 2289 8525 eller lm@genitor.dk.

Ansøgningsfristen er den 30. november 2022.

Gem job

Genitor A/S søger på vegne af Tønder Kommune
Publiceret: 12. november 2022

Arbejdssted

Location Tønder