Dygtig Fullstack udvikler til vækstvirk­som­hed i Nærum

Vores kunde Logos Payment Solutions i Nærum har rygende travlt og vi søger derfor en Fullstack udvikler til deres udviklingsteam.

Som Fullstack udvikler vil du primært arbejde med nyudvikling og videreudvikling af meget teknisk orienterede websider og platforme til Logos´ kunder. Det er udvikling i C#/.Net 6 og frontend med enten React.js eller Vue.js. De arbejder på en release i .Net 7.

Logos udvikler kundespecifikke løsninger til selvbetjente betalingsterminaler med tilhørende mobile apps mv. De er blandt branchens førende i Norden på parkeringsbetaling, betaling til broer, færger, forlystelser, vaskerisystemer m.m. samt har en afdeling i Odense som udvikler betalingsløsninger til drivmiddel-stationer, ladere og bilvaskehaller.

Logos oplever stor efterspørgsel på virksomhedens støt voksende produktportefølje. De har i de sidste fem år været gennem en spændende udvikling, hvor både antallet af medarbejdere og omsætningen er fordoblet.

Du bliver den en del af et spændende udviklingsmiljø med meget kompetente og hjælpsomme kolleger. Der er gode muligheder for faglig udvikling og sparring samt for at have indflydelse på dit arbejde. Atmosfæren er præget af stort fagligt engagement, samarbejde og vidensdeling.

Du kommer til at arbejde med mindre og større projekter op til 12 måneders varighed. Dine opgaver er at udvikle effektive sites og platforme ved brug af tabeller, grafik, faneblade, spændende nye komponenter mm. Desuden vil du på backend arbejde med store datamængder og tungere tekniske problemstillinger.

Softwareteamet refererer til en teknisk projektleder og har ligeledes tæt kontakt til udviklingschefen.

Om dig ..

Vi forestiller os, at du har nogle års erfaring som softwareudvikler, gerne erfaring som fullstack udvikler og du har naturligvis erfaring med C#/.Net og MSSQL. Du har en relevant it-uddannelse.

Det er ligeledes vigtigt at du har erfaring, med React.js eller Vue.js og andre relevante frameworks.

Derudover har du erfaring med test og testdrevet udvikling. Du er vant til at sidde med store mængder data til teknisk komplekse sites. Desuden har du en god forståelse og erfaring med backend servere og web-API’er.

Som person har du engagement, drive og trives med skiftende opgaver. Du deltager gerne i faglige dialoger og bidrager positivt til dit team.

Vi ser gerne, at du taler flydende dansk.

Endvidere hører vi også gerne fra dig, som er nyuddannet og har relevant erfaring fra studiejobs.

Mere om Logos og hvad de kan tilbyde dig…

Du vil komme til en spændende og udviklende stilling i en succesrig virksomhed med moderne ledelsesformer. Strukturen er flad og ofte er det “det bedste argument”, der vinder.

Logos har attraktive lønforhold efter kvalifikationer, pension, kantineordning, morgenmad hver fredag, 6 ugers ferie, betalt mobil og Internet mm. Hos Logos elsker de leg, sparring og den gode hold-ånd. De afholder derfor både bowlingaftener, gamer-nights, har en løbeklub mm. De holder til i lyse, moderne lokaler i Nærum, tæt ved tog og motorvejsbusser – der er parkering lige ude foran døren.

Logos producerer og leverer selvbetjente betalingsløsninger. Produkternes elektronik, mekanik og software udvikles in-house. Logos er blandt branchens førende i Norden, og de har en aktiv strategi for international ekspansion. Selskabet beskæftiger flere end 140 medarbejdere i Danmark og Sverige.

Ambitionerne er store og du kan blive en del af denne succes. Der er et betydeligt potentiale for yderligere forretningsmæssig udvikling og ekspansion, og særligt udvikling af software for kundespecifikke løsninger er kritisk i forhold til at fastholde og udbygge markedspositionen.

Læs mere om Logos her: www.logos.dk

Samtaler vil blive afholdt/indkaldt løbende, og ansættelse vil ske når vi har fundet den rette kandidat. Har du spørgsmål eller ønsker du flere oplysninger vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Consultant Dorte Pape på tlf. +45 31 60 93 65 eller mail: dp@bloom.dk. Vi ser frem til at modtage din ansøgning snarest.

Gem job