Frontend-udviklere med flair for UX


Vil du have indflydelse på, hvordan systemer designes, udvikles og implementeres? Og kunne du tænke dig at blive en integreret del af en hurtigt voksende fintech? Så læs endelig videre.

kompasbank er en ny bank bygget fra bunden med et mål om at hjælpe små og mellemstore virksomheder med at opnå deres fulde potentiale. Vi har skabt den første uafhængige bankplatform i Danmark, der er 100 % cloud-baseret og 100 % serverless, hvilket betyder at vi kan udvikle nye produkter hurtigere og med lavere omkostninger sammenlignet med andre etablerede banker.

Vi leder lige nu efter front-end udviklere, der kan hjælpe os videre på rejsen. Som front-end udvikler bliver du en del af vores tech-team på +15 udviklere og fra dag ét involveret i afgørende beslutninger i forhold til systemdesign og arkitektur samt hvilken teknologi og kodning, vi skal bruge for at løse specifikke udfordringer.

Erfaring

Som neobank insisterer vi på, at vi kan bygge fremtidens bankmodel ved at frigøre os fra den traditionel bank-tænkning. Du bliver altså ikke diskvalificeret fra stillingen, hvis du ikke har erfaring fra bank-verdenen - tværtimod.

Vi arbejder på Macbooks, vi bruger Github Codespaces i VSCode og selvfølgelig en stor del af det, som AWS tilbyder – så det er en fordel hvis du har kendskab til AWS.

Du kommer til at arbejde sammen med meget kompetente kollegaer, og det er forventet, at du matcher følgende kriterier:

  • +5 års erfaring med front-end udvikling, gerne med React/Next js og måske også Tailwind UI.
  • Erfaring med webkomponenter.
  • Erfaring med TypeScript, Javascript og tilsvarende.
  • Erfaring med og forståelse for UX-design.
  • I stand til at indgå i diskussioner på højt niveau om it-arkitektur, design og implementering.

Personligt

I kompasbank bliver du en del af et tempofyldt miljø, hvor vi sætter pris på, at du:

  • Bliver motiveret af at bygge noget helt nyt - på densmarte måde.
  • Har gåpåmod og en lyst til at indfri dit fulde potentiale.
  • Er i stand til at tænke stort og samtidig levere målbare delresultater.

Det får du af os

  • Hovedkontor i lækre, grønne omgivelser i Vedbæk – optimale forhold for gode idéer.
  • +75 dygtige kollegaer.
  • Lækker kantinebistro, som serverer kage hver torsdag, ligesom der er ekstra god kaffe i caféen.
  • Ugentligt dedikeret tid til valgfri aktivitet, som fx kan bruges i vores fitnessrum, på gåtur med vores lokalkendte kolleger eller med løbeholdet i skoven.
  • Løbende læring og udviklingsmuligheder.
  • Sociale aktiviteter minimum en gang om måneden.
  • En sjov, uformel og travl arbejdsplads, hvor udvikling er højt prioriteret og sammenholdet er stærkt.

Om kompasbank

kompasbank er Danmarks nye bank målrettet danske SMV’er. Vi har bygget banken op fra bunden – helt uafhængigt af eksisterende strukturer og processer. Det har vi gjort, fordi tech, data og hastighed bliver definerende for fremtidens vindervirksomheder, og fordi vi vil fokusere på det, der er vigtigt for vores kunder.

Hvis du kan se dig selv som en del af vores rejse og gerne vil være en del af vores tech-team, så send din ansøgning til job@kompasbank.dk.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakt Jonas Gudjonsson, Chief Digital Officer, jonas.gudjonsson@kompasbank.dk.

Gem job