DevOps Engineer


Vil du bruge din viden om DevOps i en stilling, hvor ”sådan plejer vi at gøre” ikke bliver en del af dit ordforråd? Så har vi stillingen til dig.

Her får du mulighed for at tage ejerskab og sætte dit eget præg på hvordan udfordringernes løses og gribes an. Som vores nye DevOps Engineer vil du i høj grad være med til at præge, hvordan vi arbejder, og være med til at skabe rammerne for, at videndeling er ’top of mind’ på tværs af drift og udvikling.

Vi håber du vil være med på vores nye rejse med etableringen og udviklingen af vores nye drift platform til vores markedsprodukter.

I stillingen har du fokus på:

  • at vedligeholde og udbygge vores serviceorienterede platform i public, hybrid såvel som private cloud med udgangspunkt i Microsoft Azure og Azure Stack HCI
  • at udvikle, etablere og vedligeholde relevante produktions-, udviklings- og testmiljøer både i Privat Cloud og i Azure
  • som mentor at udvikle Team IT til at blive et DevOps kompetencecenter

Brug din viden til at forme vores processer

Du er i høj grad selv med til at forme stillingen indenfor ansvarsområder som overvågning, automatisering og problemløsning. Dine arbejdsopgaver vil som en naturlig del af flowet veksle i takt med, at vi planlægger, udvikler, tester og leverer vores software til kunderne. Som udgangspunkt forestiller vi os, at du skal arbejde med:

  • Proaktivt at identificere muligheder for optimering af processer og teknologier i forhold til sikkerhed, performance osv. fx ved automatisering
  • Application performance monitoring
  • Teknisk kompleks fejlsøgning sammen med kolleger i infrastruktur, udvikling, support
  • Kubernetes og Docker
  • CI/CD pipelines
  • Infrastructure as Code
  • Agile principper m.v.

Døråbner, der får videndeling og kommunikation på agendaen

Du er en udviklertype med flair for drift – eller omvendt – og så er du generelt nysgerrig og passioneret omkring ny teknologi. Du evner at kommunikere teknisk kompliceret viden på en letforståelig måde, og så er du systematisk, kvalitetsbevidst og en selvkørende teamplayer.

Fagligt har du en relevant IT-uddannelse og solid erfaring med udvikling, test og drift. Du skal kunne tale og skrive dansk.

Vi forventer, herudover, at du har viden om:

  • Automatisering af funktionelle tests
  • Standardisering og løbende udvikling af udviklings- og testmiljøer
  • Terraform og Powershell scripting
  • MS SQL Server
  • Azure DevOps Server/Services eller ligende
  • Git source control

Kendskab eller interesse i følgende teknologier som vi benytter:

  • FluxCD/GitOps
  • Rancher
  • Elastic Stack

Hvorfor er Unik blandt en af Danmarks bedste arbejdspladser?

Fordi vi har et fantastisk fællesskab, og vi har dygtige og kompetente ledere, som er gode til at opfylde deres medarbejderes behov fagligt og personligt. Vi har fokus på work-life balance med fleksible arbejdstider, mulighed for hjemmearbejde. Og så forestil dig at møde ind til morgenmad på kontoret, kaffe og frisk frugt ad libitum, is i sommerperioden og en lækker kantine med vores eget køkkenpersonale året rundt.

Vi skaber unikke brancheløsninger til mennesker

Unik blev etableret i Vejle i 1985 af Jens Find, som skabte Unik Bolig til ejendomsadministratoren og senere Unik Advosys til advokatbranchen. Efter 10 års samarbejde fusionerede Unik og Logicmedia i maj 2021 for i højere grad at sammensmelte kompetencer og produkter til fremtidens brancheløsning for ejendomsadministratoren.

I dag står der mere end 220 kompetente og passionerede mennesker bag vores brancheløsninger. De er fordelt på vores kontorer i Vejle, København, og Aalborg står sammen i en agil og flad organisationsstruktur, som giver plads til input, samarbejde og udvikling i hele organisationen.

Great Place to Work har kåret Unik, som en af Danmarks bedste arbejdspladser og IT-arbejdspladser siden 2015. Det er, fordi vores medarbejdere har et unikt fællesskab med gode kolleger og en tillidsfuld ledelse.

Læs mere om Unik som virksomhed her.

Gem job