It-sik­ker­heds- og net­værks­spe­ci­a­list


Vil du være med til at sikre et fornuftigt sikkerhedsniveau i vores it-løsninger både internt og eksternt?  Formår du at sætte dig ind i og forstå både vores egen og kundernes forretning og behov? Så vil vi gerne høre fra dig i en fart!

I Unik har vi fokus på, hvordan nye teknologier og software kan sikre en fornuftig sikkerhed samtidigt med at vi gør hverdagen lettere for os selv og vores kunder.

Din rolle

Som sikkerheds- og netværksspecialist bliver det din opgave at analysere og vurdere de forretningsmæssige krav til og behov for sikkerhedstiltag både i netværkslaget og ved indføring af sikkerhedskomponenter. Herigennem vil du få stor indflydelse på og ansvar for it-sikkerheden i vores løsninger.

Du vil blive ansat med direkte reference til vores CIO.

Dine opgaver:

  • Løbende evaluere vores tekniske sikkerhedsniveau på tværs af vores komplekse it-landskab
  • Finde løsninger på sikkerhedsudfordringer 
  • Rådgive både ledelsen og de enkelte teams i forhold til sårbarheder
  • Koordinere sikkerhedsrelaterede forbedringsprojekter
  • Vejlede og udarbejde sikkerhedskrav ved indkøb af ny teknologi
  • Give teknisk sparring ved gennemførelse af it-risikovurderinger 
  • Afklare sikkerhedshændelsesforløb og vurdere sikkerhedsbrud
  • Vedligeholde retningslinjer og processer, så it-sikkerhed indtænkes fra idé til implementering og efterfølgende drift og vedligehold i samarbejde med kolleger

Om dig

Du har en relevant teknisk uddannelse og praktisk erfaring med it-sikkerhed og informationssikkerhed.

Vi forestiller os desuden, at du:

  • har god teknisk forståelse og indblik i infrastruktur- og applikationsopbygning 
  • har et godt humør
  • er god til at samarbejde og er en engageret teamplayer
  • er skriftligt velformuleret og kan kommunikere klart
  • kan arbejde selvstændigt og løsningsorienteret med dine opgaver
  • har lyst, vilje og evne til at arbejde med it-sikkerhed og it-systemer, der er under løbende udvikling

Hvorfor er Unik blandt Danmarks bedste arbejdspladser?

Fordi vi har et fantastisk fællesskab, og vi har dygtige og kompetente ledere, som er gode til at opfylde deres medarbejderes behov fagligt og personligt. Vi har fokus på work-life balance med fleksible arbejdstider, mulighed for hjemmearbejde. Og så forestil dig at møde ind til morgenmad på kontoret, kaffe og frisk frugt ad libitum, is i sommerperioden og en lækker kantine med vores eget køkkenpersonale året rundt.

Vi skaber unikke brancheløsninger til mennesker

Unik blev etableret i Vejle i 1986 af Jens Find, som skabte Unik Bolig til ejendomsadministratoren og senere Unik Advosys til advokatbranchen. Efter 10 års samarbejde fusionerede Unik og Logicmedia i maj 2021 for i højere grad at sammensmelte kompetencer og produkter til fremtidens brancheløsning for ejendomsadministratoren.

I dag står der mere end 220 kompetente og passionerede mennesker bag vores brancheløsninger. De er fordelt på vores kontorer i Vejle, København, og Aalborg står sammen i en agil og flad organisationsstruktur, som giver plads til input, samarbejde og udvikling i hele organisationen.

Great Place to Work har kåret Unik, som en af Danmarks bedste arbejdspladser og IT-arbejdspladser siden 2015. Det er, fordi vores medarbejdere har et unikt fællesskab med gode kolleger og en tillidsfuld ledelse.

Læs mere om Unik som virksomhed her.

Kontakt

Lars Cordes 
CIO
lco@unik.dk

Gem job