Service Delivery Manager


Du får

  • Et dynamisk arbejdsmiljø, hvor du har gode udviklingsmuligheder og muligheden for at gøre en forskel i en ambitiøs virksomhed med frihed under ansvar og dygtige dedikerede kollegaer
  • Et team som hver dag gør sit yderste for at levere professionelle tjenester og rådgivning til vores kunder, og vi tror på, at vi lykkes bedst sammen som team

Dine opgaver

  • Som Service Delivery manager vil du blive tilknyttet en række kunder, og du vil være det vigtige bindeled mellem vores teknikere og kunden
  • Du vil være eskalationspunktet samt forestå afholdelse af statusmøder hos kunderne og være ansvarlig for rapportering og fakturering af dine kunder

Du er

  • Udpræget serviceminded og sætter altid kunden i centrum, ligesom du er i besiddelse af et godt humør, har et godt overblik og tager initiativer på egen hånd
  • Du er struktureret og formår at være tovholder på flere opgaver i en til tider hektisk hverdag

Service Delivery Manager

Er du klar til at gå en super spændende fremtid i møde i en succesfuld virksomhed inden for innovative teknologiske løsninger? Er du i stand til at yde verdens bedste service og mestrer du disciplinerne omkring klassisk IT-drift og kundesupport i et cloud-baseret miljø med professionelle og humoristiske kolleger? Sætter du en ære i at yde professionel service i en organisation, hvor vi tænker og arbejder med og for kunder. Så har vi stillingen til dig!

Du indgår i et erfarent, dynamisk og dedikeret team af Service Delivery Managers. Du er støttet af vores dygtige teknikere, projektledere og på salgssiden Salgssupport samt oftest en Account Manager, der er tilknyttet til dine kunder og ansvarlig for salg af nye services, kontraktfornyelser etc. Du formår at sætte dig i kundens sted samt at levere service og rådgivning på et højt niveau. Endelig har du det godt i en hverdag med mange forskellige opgaver. Din primære arbejdslokation vil være på vores kontor i Odense, men du vil et par gange om måneden også deltage i aktiviteter på vores hovedkontor i Herlev.

Hvad forventer vi af vores Service Delivery Manager?

Dine ansvarsområder

  • Du kan facilitere driftsmøder og trives med at skrive referater herfra
  • Du vil håndtere mersalg af eksisterende services til dine kunder, og generelt forventes det, at du er selvkørende, initiativrig og sætter en ære i at gå forrest
  • Vi forventer, at du er fleksibel, har godt humør og er en udpræget ”ja” person
  • Du er en erfaren Service Delivery Manager og arbejder hjemmevant i tekniske organisationer med fokus på IT-drift
  • Du vil yde den bedste service og mestrer disciplinerne indenfor klassisk IT-drift og kundesupport i et cloud-baseret miljø
  • Du er en mester i kundekommunikation, og du arbejder utrætteligt for at sikre høj kundetilfredshed – også i komplekse situationer

Din profil

  • Du respekterer at arbejde efter aftalte processer samtidig med, at kunden mærker den fleksibilitet og agilitet, som er et af Sentia’s kendetegn
  • Du har erfaring fra en tilsvarende stilling hos en IT-leverandør og/eller på kundesiden og har minimum 4-5 års erfaring med IT-drift
  • Du har kendskab til og gerne certificering i ITIL
  • Du har kendskab til og/eller interesse for Public Cloud
  • Du kommunikerer flydende på dansk og engelsk
  • Det er vigtigt, at du formår at holde overblikket med mange bolde i luften – samtidig med at du har evnerne og omhyggeligheden til også at kunne arbejde i detaljer

En ny måde at arbejde med IT på

I Sentia trives vi ved at være vores kunders fortrukne og langsigtede samarbejdspartner. Derfor er det vigtigt for os at vi skræddersyer markedets bedste løsninger, som passer til kundens forretning, om det er pure Public Cloud, hybrid, Sentia Cloud eller andre managed services. Det vigtigste er, at vi skaber langsigtede løsninger sammen med vores kunder og derved sikrer et stærkt fundament for fremtidigt samarbejde.

Vi løser forretningsudfordringer med IT-løsninger

Vi mener, at den digitale verden er kernen i enhver virksomhed, og vi drives af at finde den bedste IT-løsning sammen med vores kunder. Vi er i øjeblikket på en spændende transformationsrejse, hvor vi optimerer vores interne struktur, fra vores systemlandskab til at udfordre traditionelle arbejdsmetoder. Vi inviterer dig på denne spændende rejse, hvor vi konstant er i udvikling og derfor kan du ikke lade være med at vokse sammen med os.

Vil du med på rejsen?

Vi indkalder til samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet det rette match. Vi vil derfor gerne invitere dig til at sende os dit CV og nogle passioneret linjer hvor du fremhæver hvorfor DU netop er det rette match for Sentia. Vi glæder os til at høre fra dig! Hvis du har specifikke spørgsmål vedr. Sentia eller positionen, kan du kontakte Head of Service Delivery Management, Ole Larsen, på ole.larsen@sentia.com.

Gem job