IT-ud­vik­lings­chef til digital trans­for­ma­tion


Brænder du for digital transformation, og har du modet til at stå i spidsen for den? Håndterer du trygt dine interessenter med tydelig kommunikation og en fast hånd? Ønsker du et job med reel indflydelse og mulighed for impact?

Så kig endelig videre på denne åbning og muligheden for at blive en del af et stærkt team med en klar digital mission!

AURA står overfor at udskifte en lang række forretningskritiske systemer til den nyeste teknologiske platform, primært fra Microsoft. Hele koncernen gennemgår en gennemgribende digital transformation på tværs af alle forretningsenheder, over de næste mange år. Ambitionerne er store og målet klart.

Der er travlt!

Derfor søges en ambitiøs IT-udviklingschef til koncern IT, og et stærkt hold af IT-program- og projektledere, arkitekter og udviklere. Stillingen refererer til Direktøren for IT og digitalisering.

Dine primære arbejdsopgaver

Som IT-udviklingschef vil du hovedsageligt:

  • stå i spidsen for at sikre succes for den ambitiøse digitale transformation og øvrige digitale initiativer
  • lede, coache, empower og motivere medarbejdere i din afdeling
  • forme og eksekvere den ambitiøse strategi, i samarbejde med øvrig ledergruppe
  • sikre de rette kompetencer, ressourcer, økonomi, prioritering, etc. af afdelingens leverancer
  • stå for stakeholder management - både eksternt og internt
  • arbejde med kommerciel dialog og aftalehåndtering med leverandører
  • arbejde med change management

Personlig handlekraft og naturligt lederskab

Som IT-udviklingschef arbejder du med en ansvarsbevidst og handlingsorienteret tilgang til dine opgaver. Overblik, struktur, teknisk og forretningsmæssig forståelse, samt ikke mindst gode kommunikationsevner, sikrer, at dine projekter kommer sikkert i mål. Ligeledes vigtigt er din forandringsledelse af de ændringer, som projekterne afføder. Her trækker du naturligt på lige dele empati, situationsfornemmelse og tydelig kommunikation internt såvel som eksternt.

Fagligt har du sandsynligvis en IT-uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau, samt

  • solid ledelseserfaring, gerne fra en lignende stilling
  • gode analytiske evner, forretningsforståelse og nysgerrighed på at lære og forstå nyt
  • erfaring med at drive større forandringer, gerne med afsæt i digital transformation
  • bred viden om IT-løsninger generelt, så du klart kan omsætte og kommunikere, hvordan forretningsbehov kan understøttes digitalt
  • gerne erfaring med implementering af løsninger på Microsoft Dynamics-platformen og indsigt i mulighederne i Microsoft 365
  • kendskab til forsynings-, energi-, emobility- eller telebranchen er en fordel, men ikke et krav

Hvorfor arbejde hos AURA?

AURA er en virksomhed i forandring, med gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt.

IT-udviklingsafdelingen er en del af AURA Koncern IT og Digitalisering, der består af 16 medarbejdere, som arbejder med at udvikle, drifte og supportere alle AURAs forretningsområder. Udover vores interne medarbejdere, samarbejder vi med nogle af Danmarks mest kompetente leverandører.

Som leder hos AURA bliver du en del af en arbejdsplads med 310 dygtige kolleger. Vi har ambitionen om at være med helt fremme på teknologivalg og domæner. Du får stor indflydelse på løsningerne og et job, der giver mening hele vejen rundt. Koncern IT og Digitalisering er et centralt omdrejningspunkt for hele virksomheden.

AURA tilbyder en arbejdsplads, hvor socialt samvær og humor er i højsædet. I IT er der et stort fokus på at løfte i flok og lære af og med hinanden, hvorfor der arbejdes ud fra den agile tilgang i sprints og med retrospektives. Der er rig mulighed for at arbejde fleksibelt – selvfølgelig koordineret med dine nærmeste samarbejdspartnere.

Ansøgning

AURA ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, så ansøgninger behandles løbende.

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Rasmus Romm, direktør for IT og digitalisering, tlf.: 8792 5322.

Ansøgningsfrist: Snarest muligt.

Gem job