In­te­gra­tions­ud­vik­ler

Kan du se dig selv arbejde med spændende og komplekse integrationsudviklingsopgaver sammen med højt kvalificerede kolleger? Vil du være med til at præge PFA’s fremtidige pensions- og forsikringssystemer? Som integrationsudvikler i PFA får du en karriere med mere mening samt indflydelse på din hverdag og dine opgaver i et team med god atmosfære.

Du skal sikre sammenhæng mellem PFA’s forsikringsplatform og PFA’s øvrige it-systemer

Som integrationsudvikler bliver du knyttet til et af vores agile it-udviklingsteams, der har ansvar for backend-udvikling på PFA’s kernesystem, LivNet. Du skal sikre effektive integrationer mellem LivNet og PFA’s ca. 70 øvrige systemer, der orkestreres via PFA’s Service Bus (PSB). Du kan se frem til et job, hvor du løser mange af dine opgaver på egen hånd, på tværs af områder i PFA. Du har et tæt fællesskab med de øvrige integrationsudviklere, som du også har et fagligt fællesskab med via jeres Community of Practice (CoP). Opgaverne skal til tider løses hurtigt, især når det gælder fejl i testmiljøerne, hvor mange testere er afhængige af integrationer, der virker. En stor del af dit arbejde er derfor at sikre, at deploy af rettelser sker som en koordineret proces i dialoger med alle interessenter, så testmiljøerne ikke rammes af nedetid på integrationssiden. Mange er afhængige af dit vigtige arbejde, så du er ofte i situationer, hvor du stiller krav og følger op på deadlines og aftalte datoer. En væsentlig del af din arbejdsdag handler også om at sikre, at der er en høj kvalitet i fx rettelser.

Dine nøgleopgaver er at:

  • sørge for den tekniske vedligeholdelse af systemintegrationerne i forbindelse med ændringer i LivNet
  • deltage i designprocessen af integrationsdesign af forsikringsapplikationer
  • deltage i designprocessen af design af BPEL-processer til understøttelse af forretningsfunktionalitet
  • udvikle og vedligeholde BPEL-processer
  • udvikle og konfigurere systemintegrationer til og fra vores forsikringsapplikationer
  • koordinering med providere og consumere (både internt i PFA og eksternt)
  • udøve support i test- og produktionsmiljøerne
  • deltage som væsentlig part i vores tværgående integrationsfællesskab.

”Her er et spændende job for dig, der vil være med til at sikre effektive integrationer mellem PFA’s kernesystem, LivNet, og ca. 70 øvrige systemer. I dette job er er der mange fordele: Du får stor frihed til at planlægge dit arbejde, mulighed for at være med til at forme rollen og udvikle dig fagligt og personlig. Du får også stor indflydelse på de it-løsninger, vi har i PFA, og hvordan de spiller sammen indbyrdes,” siger Marie Lundsgaard, der er leder af Kerneudvikling i PFA.

Du har erfaring med Oracle Service Bus og integrationsudvikling

Vi søger dig, der:

  • har erfaring med Oracle Service Bus og Oracle SoaSuite
  • har en videregående, relevant uddannelse (fx datalog, matematik eller it-ingeniør), eller du har opbygget dine kompetencer via erfaring suppleret med relevante kurser
  • har erfaring med integrationsudvikling ­
  • har kendskab til at arbejde med systemunderstøttelse af integrationslandskabet, da PFA i løbet af det næste år overgår til API connect
  • trives godt med egne opgaver men er også interesseret i at samarbejde med dygtige kolleger i et agilt setup
  • har evner for enkel og letforståelig kommunikation og samarbejde med kolleger på tværs af mange afdelinger
  • kan kommunikere på engelsk via skrift og tale, så du også kan samarbejde med vore polske teams
  • er god til at koordinere og systematisere
  • er serviceminded og ser værdien i at opgaver til tider skal løses hurtigt
  • har erfaring med Weblogic, Java, ANT, MAVEN, BPEL, GIT, TFS og Azure DevOps – eller du har interesse i at lære mere om områderne.

Dine nye kolleger ser frem til at hilse på dig

Du bliver knyttet til et tværfagligt agilt team på ti, og bliver derudover en del af Kerneudvikling, hvor vi er 35 udviklere. Du kan se frem til et det godt læringsmiljø og god stemning.

Det får du også med

Som kollega i PFA kan du mærke handling bag visionen om en bæredygtig high performance kultur med fokus på sundhed, trivsel og arbejdsglæde. Derfor giver vi plads til et arbejdsliv med mulighed for at arbejde hjemme i op til to dage om ugen og ret til at gå ned på 80 % arbejdstid. I vores nyrenoverede domicil, som ligger få meter fra Nordhavn Metrostation og havnemiljøet, byder køkkenet på frokost til alle kostpræferencer og du har også mulighed for at købe take away til familien eller morgenmad, når du er på kontoret. Socialt har vi mange tilbud som yoga, løbehold, fredagscafé og medarbejderklubberne: Social Club, Vinklub og Kunstklub. Men vigtigst af alt, så har vi hver dag fokus på det gode kollegaskab i hele PFA. Det er nemlig det bedste afsæt for, at vi alle hver dag sætter vores dybe faglighed i spil og leverer det bedste for vores kunder.

Er du klar til at blive en del af holdet?

Send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 27. november 2022. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Marie Lundsgaard, der er leder af Kerneudvikling i Product & Process Management i PFA, på mlu@pfa.dk.

En karriere med mere mening

PFA er et pensionsselskab, men vi er meget mere end det. Udover pension og forsikring tilbyder vi i dag også opsparing for privatkunder og en række løsninger inden for blandt andet sundhed og boliger. Vi er ejet af vores kunder, og blev stiftet i 1917 for at sikre danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker. Det er derfor en del af vores DNA at bidrage til en positiv samfundsudvikling. I dag har vi mere end 1,3 millioner kunder, og vi arbejder hårdt hver eneste dag for at leve op til vores kundeløfte: Mere til dig.

Gem job

PFA
Publiceret: 4. november 2022

Arbejdssted

Location København

Job hos virksomheden