Forlænget an­søg­nings­frist: Da­ta­wa­re­hou­se Engineer søges til Sik­ker­heds­sty­rel­sen


Vil du være med til at opbygge og vedligeholde Sikkerhedsstyrelsens dataløsninger? Har du lyst til at være med til at sætte rammerne for en endnu mere effektiv brug af data, og sætte dit præg på vores data platform? Så vil vi blive glade for at høre fra dig.

Vi er ved at starte op med etablering af et nyt datawarehouse og dataprincipper og søger en stærk Data Warehouse profil.

Rent arbejdsmæssigt vil du blive placeret i Sikkerhedsstyrelsens digitaliseringsafdeling, hvor der er kort fra idé til handling. Vi er en digital myndighed, som ved hjælp af datadrevet markedsovervågning og tilsynsaktiviteter bidrager til, at Danmark er et attraktivt land at drive virksomhed i og ikke mindst et trygt land for forbrugerne.

Digitalisering består af 4 teams og tilsammen 26 kollegaer.

I digitalisering har vi ansvar for IT-drift, IT-sikkerhed, arkitektur, datamanagement og udvikling. En bred vifte af opgaver, der tilsammen sikrer udvikling af data-drevne processer og systemer til gavn for vores brugere.

Vi arbejder med udvikling i scrumteams og vi løser vores opgaver i tæt samarbejde med kollegaer internt i huset og med eksterne leverandører.

Hvad kommer du til at lave?

Som Datawarehouse Engineer har du ansvaret for vores dataplatform. Du sætter rammerne for drift og udvikling, og indgår også i projektopgaver. Du er ansvarlig for vedligeholdelse, dataopbevaring, sletteprocesser, datakvalitet samt implementering af ændringer i tæt samarbejde med kollegaer, specialister indenfor bl.a. datagovernance, data science og integrationer, ligesom der også er en høj grad af dialog med afdelinger uden for digitalisering.

Dine arbejdsopgaver bliver inden for følgende områder:

  • Vedligeholdelse og videreudbygning af backend-dataløsninger
  • Opbygning af nye og udvidelse af eksisterende datastrukturer til at understøtte vores forretningsområder
  • Udvikling, vedligehold og understøttelse af processer til indlæsning af data fra vores datakilder
  • Udarbejdelse og eksekvering på drift årshjul
  • Udarbejdelse af nødvendige driftsprocedurer og dokumentation
  • Fokus på performance justering, efterlevelse af krav ifm. dataopbevaringsregler og sletning af processer
  • Undersøgning og fejlfinding på problemer med datakvalitet, leverer rettelser og forslag til løsninger
  • Løse tekniske problemer på platformen i tæt samarbejde med samarbejdspartnere
  • At sikre compliance og IT-sikkerhed samt udarbejde relevant dokumentation
  • At sikre platformen er operationel og up to date
  • Samarbejde med leverandører i forbindelse med drift og udvikling

Hvad forventer vi af dig?

Du er den Datawarehouse engineer, vi søger, hvis du har følgende kompetencer:

  1. Du har evnen til at omsætte forretningsbehov til digitale løsninger. Med din viden, erfaring og indsigt kan du yde systemmæssig sparring og se de kreative, mulige løsninger, der understøtter digitalisering af forretningen. Og du har et ønske om at arbejde dig endnu mere ind i forretningen. Det er centralt, at du er en mester, når det drejer sig om at bringe teknologi i anvendelse.
  2. Du er nysgerrig og opsøgende. Vi forsøger altid at udforske de teknologiske muligheder som opstår. Derfor er det også vigtigt at du har evnen og lysten til at kaste dig over nye opgaver og prøve at forstå, hvordan nye teknologier kan understøtte vores kerneopgaver. Det er vigtigt at du kan lide at tilegne dig ny viden og sætte den i spil.
  3. Dine samarbejdsevner overgår de flestes – uanset om det er interne eller eksterne samarbejder. Om du løser tunge it-tekniske opgaver eller hjælper en kollega med en mere ukompliceret opgave, så har du fokus på det gode samarbejde. Som person tilgår du dine opgaver med en praktisk og struktureret tilgang.

Desuden forventer vi, at du har en relevant videregående uddannelse, gerne IT-faglig uddannelse eller tilsvarende kompetencer opnået på anden vis med IT-tekniske opgaver samt en stærk digital forståelse, hvor du har opnået erfaring med IT-drift.

Sådan søger du

Send din ansøgning via link på www.sik.dk senest mandag d. 5. december. Vi forventer at afholde 1. runde samtaler i uge 49 og 2. runde samtale i uge 50.

Du ansættes på fuld tid efter gældende overenskomst med tiltrædelse pr. 1. februar eller snarest muligt derefter.

Vil du vide mere om stillingen så kontakt Torsten Lauridsen på telefon 33 73 23 47.

Vi glæder os til at høre fra dig! 


I Erhvervsministeriet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Gem job