Da­ta­ba­se­ad­mi­ni­stra­tor søges til Koncern IT


Vil du arbejde som databaseadministrator med Danmarks største sundheds-it løsning?

Vi søger en ny kollega til Koncern IT til databasearbejdet med Sundhedsplatformen. Du vil få arbejdsopgaver, der er højt prioriteret i Region Sjælland, for det har afgørende betydning for os, at Sundhedsplatformen er velfungerende. Har du erfaring med databaseadministration? Så håber vi, at vi kan blive din næste arbejdsplads. Velkommen til Koncern IT – et attraktivt sted at arbejde.

Hos os bliver du en del af en aktiv og udviklingsorienteret arbejdsplads. Du vil få et kæmpe netværk. Koncern IT er nemlig Region Sjællands fælles it-organisation med ca. 430 medarbejdere. Vi leverer digitale løsninger til regionens virksomhedsområder og til regionens sygehuse. Og vi er med vores supportorganisation placeret på regionens sygehuse tæt på mange af vores 19.000 brugere.

Du vil blive ansat i Systemplatforme og Middleware i IT-drift, som foruden Sundhedsplatformen også arbejder med bl.a. SQL databaser, Oracle databaser, Exchange, SharePoint og BizTalk.

Sundhedsplatformen består af 3 fagteams:

  • Et team som håndterer Server/Client Systems og basal infrastruktur services
  • Et team til håndtering af rapporteringsopgaverne
  • Et team til håndtering af den centrale database (IRIS/Chronicles)

Du vil være en del af det sidste team. Dine arbejdsopgaver giver dig mulighed for personlig og faglig udvikling i et spændende og til tider hektisk job, hvor du både skal servicere egne kollegaer og andre projekter primært i Sundhedsplatformen.

Et alsidigt og højt prioriteret arbejde med Sundhedsplatformen

Vi tilbyder spændende, udfordrende og forskellige opgaver i en kompleks infrastruktur i Danmarks største sundheds-it installation, Sundhedsplatformen.

Du vil som databaseadministrator primært arbejde med InterSystems IRIS databaser og Epic Chronicles, som er hjertet i Sundhedsplatformen. Du vil også være en del af det specialistteam, der drifter og servicerer Region Sjællands øvrige systemer. Vi forventer, at du har:

  • Kendskab til Linux (vi anvender RHEL) samt scripting
  • Erfaring med Databaseadministration - ikke nødvendigvis på InterSystems IRIS
  • Er i stand til at begå dig i en hverdag, hvor samarbejdet med leverandøren foregår på engelsk
  • Har evnen til at kommunikere med både interne og eksterne udviklere og brugerne i klinikken
  • Er indstillet på at blive Epic ODBA certificeret (foregår i USA)

Vores medarbejdere har ansvar for, at brugerne serviceres bedst muligt, og at opgaverne løses optimalt i forhold til mål og rammer inden for Koncern IT.

Interesseret?

Hvis det lyder interessant for dig, så send os din ansøgning senest den 2. december 2022 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Samtalen vil blive afholdt i Ringsted. Tiltrædelse snarest muligt. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Sutharni Menan, tlf.: 93 56 95 61 eller på mail: skrme@regionsjaelland.dk

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst efter principperne om ny løn. Arbejdstid er 37 timer inkl. frokost med flekstidsordning.

Mere info om Koncern IT

Vi har et uformelt og udviklende arbejdsmiljø, og vi holder os ajour med trends og teknologiske fremtidsmuligheder og kombinerer det med løbende kompetenceudvikling.

Vi tilbyder en attraktiv og udviklende stilling, hvor du kan være med til at sætte retning og levere løsninger, som virkelig kan gøre en forskel for mange. Vi kan derfor tilbyde en stilling, hvor der er mulighed for stor personlig og faglig udvikling.

Koncern IT ønsker at være en stærkt serviceorienteret organisation. Vi arbejder efter værdisættet FLER – Forandringsparat, Loyal, Engageret, Respektfuld og forventer, at nye kollegaer konstruktivt vil bidrage til, at vi får FLER gode arbejdsdage.

Vi råder over moderne kontorfaciliteter i tilknytning til vores datacenter i Ringsted, tæt på Ringsted station og motorvejen. Du kan læse mere om Koncern IT på regionens hjemmeside: http://www.regionsjaelland.dk/koncern-it

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kontaktperson(er):
Navn: Sutharni Krishna Menan
Stilling: Teamleder
Email: skrme@regionsjaelland.dk

Gem job

Region Sjælland
Publiceret: 8. november 2022

Arbejdssted

Location Ringsted