Ba­ck­en­d­ud­vik­ler


Får du energi af at drive projekter, og er du samtidig en dygtig backendudvikler, så er der her en meget spændende mulighed.

ITL står over for store nye projekter indenfor digitalisering. Derfor søger vi dig, der vil tage ansvar for at udvikle og være med til at styre disse projekter i mål. Det vil sige, at du er med i hele processen, og får således et stort ansvar.

Primære arbejdsopgaver

  • Ansvarlig for backendudvikling
  • Estimere tid/timeforbrug på projekter
  • Kundemøder sammen med ITL Webbureaus ejer, hvor du vil stå for den tekniske del
  • Lede og fordele opgaver ifm. projekterne
  • Sætte linjen for arkitekturen i samarbejde med teamet

Du vil blive en del af et mindre IT-team, der udvikler løsninger pt. for kunder i forsyningsbranchen og på sigt andre brancher. Du får sparring sammen med resten af teamet, og du bliver ansvarlig for at opgaverne bliver løst som aftalt. Herunder, at vi som team leverer indenfor den estimerede tid, holder budgettet osv. Målet er, at der skal ansættes flere til teamet i 2023/24.

De primære teknologier er C# /.Net og JavaScript. Derudover ASP.Net og Asp.Net Core.

Om ITL Webbureau

ITL har fundet en niche i markedet for automatisering og databerigelse i forsyningsbranchen. Vi har en flad struktur, en uhøjtidelig stemning og ikke mindst et meget spændende produkt, der sagtens kan overføres til andre brancher end forsyningsbranchen. Man kan med andre ord blive en del af en meget spændende rejse, hvor kun fantasien sætter grænser for, hvad der er muligt. Der er et virkelig godt sammenhold, hvor man sparrer med hinanden, hjælper hinanden og hver enkelt gør det, de er bedst til.

ITL Webbureau ligger i ved Exxit59 transportcenteret ved Vejle, ca. 25 minutter fra Fyn, Horsens og Kolding, hvor vi holder til i nyrenoverede kontorlokaler.

Kvalifikationer

  • Du har mindst 5 års relevant erfaring – gerne fra en lignende stilling
  • Erfaring med C#.NET og Asp.Net Core
  • Gerne projektlederefaring
  • Gerne en ledende rolle i forbindelse med idegenerering, når der skal findes løsninger

Om dig

Du har et højt drive, og er en meget dygtig kommunikator. Du er i stand til at gøre noget teknisk svært let forståeligt, og så har du en særdeles god forretningsforståelse. Endvidere er du kendt for din struktur og dit overblik samt din evne til at lykkes med det du sætter dig for. Du er løsningsorienteret og handlekraftig. Du får mulighed for at vokse i jobbet i takt med ITL løsning bliver etableret ved nye kunder.

Vi holder løbende samtaler og opstart er hurtigst mulig.

Du kan læse mere om ITL Webbureau her: https://www.ITL.dk/

Har du spørgsmål til denne stilling, så tøv ikke med at kontakte Rud F. Pedersen på 4016 7745 eller rud@itl.dk.

Send CV og ansøgning via QuickApply-knappen ”Ansøg” forneden.

Gem job