ERP-konsulent med solid for­stå­el­se for for­ret­nings­sy­ste­mer søges til IT-af­de­lin­gen


Trives du i en hverdag, hvor varierende opgaver og kommunikation er en naturlig del af jobbet? Kan du håndtere mange bolde i luften, uden det går ud over kvaliteten af dit arbejde? Og trives du med frihed under ansvar?

Hos Halberg Group har vi ambitiøse vækstmål, der betyder, at vi er på en digitaliseringsrejse, hvor IT-afdelingen er en nøglespiller. Derfor søger vi lige nu en ERP- og forretningssystemkonsulent til en nyoprettet stilling i vores IT-afdeling. Du vil i samarbejde med IT-chefen og forretningen være med til at videreudvikle Halberg Groups forretnings- og ERP-systemer med fokus på Infor M3. Det er derfor en forudsætning, at du har erfaring med forretnings- og ERP-systemer i produktions- og/eller distributionsvirksomheder. Samtidig ønsker vi at løfte den interne support på ERP (primært Infor M3), så gode kommunikationsevner er vigtige, da du skal kunne kommunikere med kolleger/brugere på mange niveauer, herunder mere teknisk internt i IT-afdelingen.

Du kommer til at referere til IT-chefen og bliver en del af en afdeling på 8 medarbejdere, som har base på vores hovedkontor på Porthusvej 100 i Svendborg, men der er gode muligheder for at arbejde hjemmefra. Så er der lang afstand mellem din bopæl og vores kontor, tager vi gerne en snak omkring det. Derudover vil der være rejseaktivitet til vores øvrige kontorer i ind- og udlandet. 
For at få en succes i jobbet er det vigtigt, at du hurtigt kan tilegne dig viden om bl.a. Halberg Groups IT- og system-arkitektur, da en del af stillingen består i at kunne lede eller deltage i store såvel som små forretnings- og ERP-projekter, samt være IT-afdelingens tovholder på opgaver vedrørende disse projekter. 

Arbejdsopgaverne er alsidige og omfatter bl.a.: 

  • I samarbejde med forretningen stå for optimering, test og implementering af processer i forretnings- og ERP-systemerne
  • IT-afdelingens primære kontakt på ERP-systemer
  • Support af Halberg Group ERP-brugere
  • IT-afdelingens primære daglige kontakt til leverandører
  • Samarbejde og håndtering af eksterne leverandører og leverancer
  • Forretningssystem integrationer
  • Tovholder på ERP-superbrugergruppe
  • Selvstændig projektledelse

Din baggrund

Du har flere års erfaring med support, udvikling og implementering af forretningsprocesser i forretnings- og ERP-systemer, gerne opnået i produktions- og/eller distributionsvirksomheder. Hvis du har erfaring med Infor M3 og dertilhørende systemer (f.eks. MOM og MeC), vil det være en fordel, men erfaringen kan også være opnået ved at arbejde med Microsoft ERP-systemer, SAP eller lignende.

Du har erfaring med support af forretningssystemer, herunder fejlfinding og afhjælpning samt opsamling, kvalificering, prioritering og implementering af forretningens ønsker/krav til ændringer.

Du trives med at være i tæt kontakt med brugere og har lyst og evner til at opstarte og drive en intern ERP- superbrugerorganisation.

Det er en forudsætning, at du har erfaring med ledelse af forretningsprojekter med stort IT-indhold, så vi sikrer, at projekterne har høj kvalitet og er veldokumenteret ved overlevering til drift organisationen. Du skal som minimum kunne tale engelsk og gerne tysk - alternativt være villig til at lære sidstnævnte.

Din profil

  • Struktureret og har god gennemslagskraft
  • Motiverende, har et højt drive og er udadvendt
  • Gode kommunikations- og samarbejdsevner 
  • Lærenem, selvkørende og kan holde mange bolde i luften
  • Tolerant og har en god situationsfornemmelse

Derudover vil humoristisk sans og evnen til at holde hovedet koldt i pressede situationer være en fordel. Du får en bred kontaktflade til Halberg Groups virksomheder, så vi forventer, at du kan begå dig på alle niveauer både internt og eksternt.
Det forventes at du kan løfte IT-afdelingens support af forretnings- og ERP-systemerne herunder indgå i en vagtordning sammen med den øvrige IT-driftsorganisation.

Vi tilbyder dig

En attraktiv arbejdsplads med gode faglige og personlige udviklingsmuligheder, hvor frihed under ansvar er en grundlæggende værdi, kvalitet i arbejdet en selvfølgelighed og fokus på trivsel er høj. Vi har en spændende og kompleks virksomhed med mange forretningsområder. Som medarbejder hos Halberg får du del af vores fantastiske medarbejdergoder, det inkluderer bl.a. kantineordning med mulighed for både morgenmad og frokost samt at købe mad med hjem til aftensmaden, privat sundhedsforsikring, massageordning og ikke mindst en aktiv personaleforeningen, som arrangerer en masse sociale aktiviteter. Derudover har vi fokus på uddannelse af vores medarbejdere, så vi hele tiden sikre, at vores medarbejders kompetencer går hånd i hånd med de opgaver, som vi skal løse. 

Du er velkommen til at kontakte IT-chef Lars Storgaard, tlf. 63 22 52 03 / 40 98 08 21, hvis du har behov for yderligere information. 

Vi indkalder løbende til samtale og ansætter, når vi har den rette kandidat – så vent ikke for længe med at sende din ansøgning og CV.


Halberg A/S er en traditionsrig og veldrevet familievirksomhed med base i Svendborg. Vi har aktiviteter inden for produktion af tobak, hoteldrift, investeringer i virksomheder samt ejendomsinvestering.

Vi er en ansvarlig arbejdsgiver, som værner om vores ca. 400 ansatte og lokalsamfundet. Vi bestræber os dagligt på at blive bedre til det, vi er gode til ved at give plads og frihed til udfordringer og udvikling. 

Gem job