FynBus søger erfaren sy­stemad­mi­ni­stra­tor

FynBus søger IT-systemadministrator til afdelingen Intern IT med start snarest muligt.

FynBus står overfor en spændende periode med implementering af ny brugerrettet software, øget digitalisering og videreudvikling af IT-infrastruktur. Derfor søger vi 1-2 nye kollegaer, der vil være med til at understøtte virksomheden med sikker drift i et fællesskab med en faglært medarbejder og en kommende IT-elev.

Vi ved, at ingen kan alt, men sammen skal IT-teamet sammen med den øvrige organisation kunne løse en bred opgaveportefølje.

Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder:

  • At løse små og store IT-udfordringer for 110 brugere
  • At supportere software, heriblandt Windows 10, Server 2019, Office 365, DocuNote, m.m.
  • At supportere hardware, heriblandt Dell computere, Android, iPhone, printere, netværksudstyr, firewall m.m.
  • At drifte, udvikle og overvåge eget Windows og Linux servermiljø baseret på VMware VxRail
  • At optimere brugen af IT og sikre et tidssvarende IT-miljø med højt sikkerhedsniveau og høj oppetid
  • At varetage øvrige opgaver i afdelingen i samarbejde med dine kolleger og eksterne samarbejdspartnere
  • Rådighedsvagt med funktionstillæg

Vi forventer at du har:

  • Bred og indgående viden om Microsoft Server platformen, herunder Active Directory og DNS- arkitektur, både teoretisk og praktisk
  • En bred erfaring med konfiguration og drift af diverse typer af netværk/netværksudstyr (TCP/IP)
  • Et solidt kendskab til Office 365 platformen (Exchange, SharePoint, Teams, Power BI, Azure m.fl.)
  • Et godt kendskab til VMware og generel virtualisering af servere og applikationer
  • Fokus og god indsigt i IT-sikkerhed
  • Eventuel erfaring med projekter og gerne også som projektleder
  • Gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner på dansk og engelsk

Vi ser gerne at du:

  • En solid IT-uddannelse som datatekniker, it-ingeniør eller lignende. Men vigtigst er, at du har erfaringer som matcher jobindholdet.
  • Er serviceorienteret og lægger vægt på teamwork og godt samarbejde med dine kolleger.
  • Er nysgerrig, initiativrig og klar til at lære en masse nyt, men også tager initiativ til at dele dine kompetencer, så vi sammen og løbende hæver niveauet i hele afdelingen.
  • Er i stand til at arbejde selvstændigt og kan træffe beslutninger inden for egne ansvarsområder eller kan komme med veldokumenterede beslutningsoplæg.
  • Du trives med og har lyst til at være i en konstant læringsproces i en til tider travl hverdag.

Vi kan tilbyde dig:

  • Et spændende, udfordrende og afvekslende job med bred kontaktflade til hele organisationen og eksterne samarbejdspartnere.
  • Frihed til - og ansvar for - at være med til at sætte dagsorden for vores it-udvikling og digitalisering af organisationen.
  • Fokus på din faglige og personlige udvikling.
  • 37 timer ugentligt med flekstid og mulighed for hjemmearbejdsdage.
  • Et uhøjtideligt arbejdsmiljø og gode kolleger, der lægger vægt på teamwork i en afdeling, der brænder for at levere et godt stykke arbejde

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem den forhandlingsberettigede organisation og Kommunernes Landsforening.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte systemadministrator Morten Rask Christensen på mail mra@fynbus.dk eller på telefon 63112290.

Vi afholder samtaler løbende og tager annoncen ned, når stillingen er besat.

Ansøgningsfrist: 04-12-2022.

Gem job