Product Owner - Digital Channels at Nordisk Film Cinemas


Brænder du for UX og brugeroplevelser? Er du interesseret i at udvikle state-of-the-art web- og app-løsninger? Så er dette din mulighed for at komme med i Nordisk Film Biografer i vores historiske hovedkvarter i Valby.

Nordisk Film Cinemas driver 46 biografer i Danmark, Norge og Sverige, og er markedsleder i Danmark og Norge. Vi sælger ca. 9M billetter hvert år og op til 80 % af disse bliver solgt on-line. Vores loyalitetsklubber har mere end 1M medlemmer og vi investerer løbende i ny teknologi og koncepter som fx 4DX sale, luksusstole, Atmos lyd, etc.

Teknologi-afdelingen i Nordisk Film Cinemas er en central nordisk funktion som har ansvaret for udvikling, drift og support af Nordisk Film Biografer (Danmark), Nordisk Film Kino (Norge) og Nordisk Film Bio (Sverige) med særligt fokus på vores billetsystem og on-line salg af billetter. Vi er opbygget som en matriceorganisation, hvor der skelnes mellem udvikling og drift, samtidigt med at vi er inddelt i fire områder: Ticketing Solutions (vores billetsystem), Digital Channels (web og app), IT Operations (drift) og Screen Tech (skærm- og lydteknologier).

I Digital Channels-teamet er vi ansvarlige for udviklingen af Nordisk Film Cinemas’ hjemmesider og prisvindende native apps i Danmark, Norge og Sverige. Du bliver en del af vores team med fokus på at forbedre digitale rejser og brugeroplevelser.

Vores webløsninger er bygget på Drupal og selve udviklingen er outsourcet til en near-shore leverandør. Vores appløsninger leveres af en dansk partner med lokale udviklingsressourcer. Begge platforme er tæt integreret med vores billetsystem og understøtter nogle komplekse forretningsmodeller.

Dit ansvar

Dine primære arbejdsopgaver vil være ny- og videreudvikling samt support af vores digitale løsninger i samarbejde med vores forretning i Danmark, Norge og Sverige.

Det forventes, at du:

  • Vil være med til at sikre en stabil drift af vores websites og apps i tæt samarbejde med vores IT-operations team og vores udviklere
  • Faciliterer fejlhenvendelser fra vores servicecenter og biografer relateret til web- og app-specifikke fejl og løbende følger op i forhold til optimering af drift.
  • Kan facilitere mindre projekter selv med vores forretning og vores leverandører/partners – herunder udarbejde user stories og acceptance criterias
  • Arbejder i en tæt dialog med vores forretningsfunktioner, hvor du kan agere som sparringspartner for udvikling af nye løsninger
  • Agerer brugerens stemme, når nye og eksisterende løsninger skal vurderes
  • Udarbejder test cases og udfører tests/QA
  • Dokumenterer løsninger ud fra både et teknisk- og forretningsmæssigt perspektiv
  • Kan komme med input til optimering af vores online salgskanaler ud fra et teknisk perspektiv, såsom performance og sikkerhed

Du vil i det daglige referere til Chloé Bigandt, Head of Digital Channels.

Din profil og kvalificering

Du har 3+ års erfaring fra en lignende stilling, gerne inden for ecommerce og retail.

Endvidere:

  • Du kan navigere i et komplekst organisatorisk landskab med mange forskellige interne og eksterne interessenter i alle 3 lande
  • Du er struktureret og analytisk
  • Du tænker gæster og brugere
  • ”Mobile first”, ”Design first”, ”MVP first”, ”Data-driven” er principper som siger noget til dig
  • Du er detaljeorienteret og forsøger ikke at lade noget lande mellem to stole
  • Du bevæger dig naturligt i spændingsfeltet mellem IT og forretning og brugere
  • Du er pragmatisk og hurtig til at identificere løsningsalternativer
  • Du kommunikerer på dansk og engelsk flydende (norsk er en fordel)
  • Du er et positivt og humoristisk menneske
  • Du tør kaste dig ud i hands-on opgaver som fejlsøgning, analyse af rapporter, logs, etc.
  • Er skriftligt stærk med fokus på kommunikation til forretningen og dokumentation

Fagligt og teknisk har du godt kendskab til:

  • Web-teknologi
  • Mobile apps
  • Agil udvikling
  • Online betalingsløsninger
  • Komplekse API’er
  • Research tools

Øvrige oplysninger

Jobbet er primært drevet fra vores hovedkvarter, men nogle besøg på vores Oslo-kontor må forventes.

Vi arbejder med en hybrid kontor/hjemmearbejdsplads, men forventer, at mest af tiden bliver brugt på kontoret for at sikre en stærk koordinering med vores andre teams.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Chloé Bigandt, chloe.bigandt@nordiskfilm.com.

Arbejdsadresse: 
Mosedalvej 14
Valby, DK, 2500
Denmark

Ansøgningsfristen er 02/12/2022, og vi afholder samtaler løbende. Du bedes venligst benytte "Ansøg" knappen her på siden for at komme i betragtning til jobbet. Vi modtager ikke ansøgninger på e-mail.


Om Nordisk Film Cinemas 

Nordisk Film Cinemas driver 40+ biografer i Danmark, Norge og Sverige. Hvert år viser vi film og serverer popcorn for ca 10 mio. gæster. Ikke alene har vi biografer, vi driver også digital reklame i biograferne i Danmark og Norge, ligesom vi har online billetsalg via kino.dk og filmweb.no. Hvis du vil vide mere: www.nordiskfilm.com

Nordisk Film er den førende producent og distributør af indhold i de nordiske lande, og vores digitale forretninger omfatter GoGift og Dansk Reklame Film. Vi investerer endvidere i virksomheder inden for elektronisk spiludvikling og markedsfører PlayStation i de nordiske og baltiske lande. Vi er en del af Egmont Egmont er en fond, hvilket betyder, at vores overskud geninvesteres i virksomhederne, og hvert år går mere end 13 mio. EUR til velgørende formål, der forbedrer børns liv og støtter filmtalenter.

We bring stories to life.

Gem job

Nordisk Film Biografer A/S
Publiceret: 14. november 2022

Arbejdssted

Location Valby