Banking og IT savvy Junior Business Area Spe­ci­a­list med am­bi­tio­ner


Bliv wingman hos Niels – én af SDC’s erfarne, nytænkende og kreative Business Area Specialists.

Selvom det kun er 5-10 år siden du blev færdig med din uddannelse, så ved du, at du hører hjemme i spændingsfeltet mellem IT, banking, strategisk analyse, formidling og kommercielt salg. Du forstår markedstendenser, kan afkode reelle kundebehov og formidle strategisk kommercielle budskaber på C-level. I jobbet her kommer du til at arbejde med SDC-platformen, som understøtter rådgivning, kredit, bolig, pension, investering, produktion og den menneskelige dialog mellem slutkunder og PI-medarbejdere. Områder kalder vi ’SDC Advisory, Sales and Core Banking’ og udgør med sine ca. 400 medarbejdere en stor del af SDC.

SDC driver en moderne nordisk banking platform for 114 pengeinstitutter

Vi leverer en samlet banking platform, som på nordisk plan håndterer mere end to millioner slutkunder. Vores banking platform er skabt af mennesker - til mennesker. Det betyder, at den er tilgængelig, intuitiv og brugervenlig - samtidig med at den naturligvis understøtter pengeinstitutternes forretningsprocesser og effektiviserings agenda – og selvfølgelig slutkundernes self-service behov.

Karrierestilling til den nysgerrige og begavede

Wingman konceptet kommer vi tilbage til og ”Business Area Specialist” er en bred titel; så her er et par overskrifter. Du skal

  • være rigtig dygtig til formidling fra PowerPoint til produktion af ”Reading Papers” såvel som egentlige øl-kasse præsentationer
  • kunne sætte én strategisk story line, holde den og have respekt for djævlen i detaljen
  • være med til at sikre, at vi indenfor Advisory, Sales & Core Banking modner idéer, koncepter og muligheder, som vi kan sælge til vores pengeinstitutter og derefter overdrage til de SDC-kollegaer, som skal eksekvere via projekter og programmer
  • være med til at forme udefrakommende sektor initiativer i processen hvor de bliver til SDC-projekter
  • assistere med at gennemføre salgsprocesser i et tæt samarbejde med SDC’s salgs- og kontraktområde
  • være typen, der får energi af at udarbejde strategiske interne C-level oplæg og input med kort introduktion og varsel
  • deltage og bidrage i diverse SDC-fora og kundefora
  • elske at sparre med dygtige kollegaer, som har brug for både meninger, holdninger og anbefalinger

Rollen er både bred og dyb – og kalder på en stærk forretningsforståelse indenfor den finansielle sektor, kombineret med skarpe analytiske evner. Operationel og strategisk på samme tid – med dage i maskinrummet med analyser og produktion af strategisk oplæg og dage foran bank fagligt publikum. Og endelig dage med mere ledelsesfokuseret C-level pengeinstitut publikum, hvor du med retorisk styrke kan sætte ord på hvordan fremtidens bankløsninger bør se ud og hvilken vej vi kan gå.

Udfordrende stilling? Ja – i den grad, men også en stilling hvor du kommer tæt på nogle meget ambitiøse banking IT-kollegaer i både SDC og FinTech branchen og får mulighed for at sætte dit tydelige fingeraftryk.

Og nu tilbage til det med wingman konceptet – for du er ikke alene om udfordringen.

Din rolle bliver tæt koblet på Niels Aagaard Lorenzen, én af SDC’s fire Business Area Specialists. Han er en erfaren herre, som ser frem til at få en ambitiøs og nysgerrig ”wingman”.

Niels vil på den korte bane sikre dig en solid onboarding og få dig introduceret til arbejdsopgaver og både interne og eksterne stakeholders. På den mellemlange bane er det meningen, at du bygger en meget selvstændig rolle op, med sparring og inspiration med Niels, SDC’s management level og øvrige dygtige kollegaer med specialviden om de initiativer og potentielle projekter du hjælper til med at få født.

Analytiske evner – kommunikativt stærk – bankviden

Du er økonomisk uddannet og har 5-10 års erfaring fra fx banking IT og/eller den finansielle sektor. Måske er du business developer med lyst til at arbejde mere strategisk, eller også har du arbejdet med interne strategiske opgaver i den finansielle sektor eller som konsulent og fundet ud af, at du vil endnu tættere på forretningen og den reelle fødsel af projekter og salg. Der er helt sikkert mere end én indgangsvinkel til denne stilling.

Udover viden fra den finansielle sektor, båndbredde og analytisk tæft, er dine fornemmeste kompetencer derfor kommunikation, facilitering, stakeholder management og en forståelse for, at det er i tæt samarbejde med kollegaer, kunder og samarbejdspartnere, at de bedste ideer fødes og formes.

Ansøgning og kontakt

Hvis du vil vide mere om jobbet og SDC, er du velkommen til at kontakte Niels Aagaard Lorenzen på telefon +45 23 41 59 86. Vi glæder os til at høre fra dig. En motiveret ansøgning er velkommen, men dit CV kan også stå alene. Vi skal nok få snakket om din motivation for jobbet, hvis du bliver kaldt til en samtale.

Gem job