Sek­tions­le­der for Core In­fra­struk­tur i PET

Vil du bruge dine kompetencer hvor de gør en forskel? Kan du se dig selv være med til at beskytte Danmark mod udefrakommende trusler og værne om nationens sikkerhed? Og vil du være med til at sætte fart på PET’s digitale udvikling? Så er du måske vores nye sektionsleder for Core Infrastruktur.

Som sektionsleder for Core Infrastruktur i PET skal du være med til at indfri vores ambition om at skabe et it-landskab, hvor data er omdrejningspunktet, og hvor vi arbejder med nye teknologier for at sikre den bedst mulige digitale understøttelse af vores kerneopgave, nemlig at passe på Danmark, Rigsfællesskabet og danske interesser i udlandet. Det gælder, når vores Livvagter skal beskytte VIP’er, når vores analytikere skal vurdere store datamængder for at afdække nye trusler, og når vores Aktionsstyrke er ude på en hemmelig operation. Læs mere om vores ambitioner på digitaliseringsområdet.

Om jobbet

Vi tilbyder en central rolle, hvor du får ansvaret for drift og udvikling af flere af PET’s infrastrukturområder. Det sker i tæt samspil med forretningen og brugerne, f.eks. udviklingsafdelingen, supporten og de øvrige, interne tjenesteleverandører på tværs af PET. Ambitionsniveauet er højt og opgaverne mangeartede. En del af dem er tilmed komplekse, idet de har berøring med flere afdelinger, støttefunktioner og mange af infrastrukturens forskellige brugergrupper.

En særligt vigtig rolle er at lede og udvikle det faglige fællesskab i afdelingen, prioritere ressourcer og indsatser i forhold til drift og projekter og sikre løbende afstemning med husets mange interessenter. Hertil kommer opgaven med at være på forkant og udpege løsninger på nuværende og kommende behov for sikker og stabil infrastruktur.

Vi tilbyder dig en række spændende opgaver med udgangspunkt i afdelingen Core Infrastruktur og dens både engagerede og pligtopfyldende medarbejdere. Deres holdning til arbejdets vigtighed er forankret i en udpræget forståelse af at vi udfylder en vigtig opgave; at udvikle og levere den bedst mulige infrastruktur til løsningen PET’s mange samfundskritiske opgaver. Derfor er det af stor vigtighed, at du selv har samme syn på sagen og er en engageret, lyttende og handlingsorienteret personaleleder.

Dertil er det en central opgave at indgå i planlægningen og moderniseringen af næste generation af infrastrukturen, som kræver forståelse for det organisatoriske spil og inddragelse og engagering af de mange interessenter og afdelinger i PET. Dette gøres naturligvis i tæt samspil med dine mange kolleger, i en uformel tone med højt til loftet hvor det altid værdsættes, når man griber bolden og løber med den.

Endelig tilbyder vi et fællesskab med mange forskellige fagligheder, som hver dag arbejder for at sikre Danmarks og Rigsfællesskabets sikkerhed. Du får en masse dygtige kollegaer, der vil se frem til at samarbejde med dig og skubbe til din udvikling, ligesom de forventer, at du gør det samme ved dem. I PET investerer vi i at udvikle og dygtiggøre vores ledere og medarbejdere.

Dit arbejdssted bliver Klausdalsbrovej 1 i Søborg, tæt på offentlig transport. Vi har eget fitnesscenter og en aktiv personaleforening. Vi har ydermere flekstid, betalt frokostpause og et godt fokus på work-life balance.

Om dig

Du har erfaring med både personaleledelse af tekniske grupper og med samarbejde om udvikling i mellemstore organisationer, gerne i det offentlige.

Du sikrer en sikker og stabil afvikling af driftsopgaverne i Core Infrastruktur, og har samtidigt øje for den nødvendige, løbende udviklingen af infrastrukturen. Du indgår i faglige diskussioner om fremtidens løsninger, altid på det mest passende forretningsmæssige niveau, og gerne også med teknisk forståelse og indsigt.

Du ser at etablering af et godt og udviklende samarbejde med de øvrige afdelinger er afgørende for den effektive opgaveløsning.
Som person er du engageret, imødekommende, lyttende og nysgerrig og bevidst om vigtigheden af samarbejde. Det er vigtigt, at du som leder ser tingene i rette perspektiv og kan tage den forventede bølgegang med godt humør og konstant har et godt arbejdsmiljø for øje.

Du har gerne faglig indsigt i opgaven med drift og udvikling af moderne infrastruktur, men holder fokus på det ledelsesmæssige og undgår at blive ’blændet’ af mange driftsmæssige opgaver, som din afdeling skal løse. Med andre ord evner du, afhængigt at situationen, at blænde op og ned for det lange og korte lys i en travl og energisk hverdag.

Vi byder din dedikation, din idérigdom og dine gode samarbejdsevner velkommen. Du skal også bruge din gode dømmekraft til at træffe de rette valg og være robust, når vilkårene omkring dig ændres. PET er en aktiv del af samfundet, hvorfor din nysgerrighed på omverdenen og nye opgaver er gode forudsætninger for at lykkes. Fastholder du samtidig en positiv tilgang, ser muligheder og hurtigt gennemskuer nyt, så falder du helt sikkert godt til.

Ansættelsesforhold

Ansættelse er pr. 1. februar eller 1. marts 2023.

Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst.

Et ansættelsesforhold i PET behandles med fortrolighed, hvilket ansøger skal være opmærksom på i forbindelse med ansøgnings- og ansættelsesprocessen. Det betyder, at ligesom vi ikke fortæller nogen, at du har søgt en stilling hos os, bedes du tilsvarende ikke dele denne oplysning med nogen.

Kontakt

Inden du søger stillingen, kan du læse mere om jobbet i den uddybende stillings- og kapabilitetsbeskrivelse her.

Du er velkommen til at kontakte den HR-rekrutteringsansvarlige på mail: HR-ekstern@pet.dk med eventuelle spørgsmål. Du kan finde mere information om PET på vores hjemmeside www.pet.dk.

Vi forventer at påbegynder samtaler i starten af december og afslutter dem i januar måned.

Når du søger en stilling hos PET, opretter du samtidig en profil i politiets rekrutteringssystem. Søger du flere stillinger, skal du lægge en ansøgning og et cv ind i systemet pr. ansøgt stilling. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilken stilling du søger.

Alle interesserede uanset alder, køn, religion og etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Ansøgningsfrist: 29. november 2022.

Gem job

Politiets Efterretningstjeneste
Publiceret: 15. november 2022

Arbejdssted

Location Søborg