Erfaren Cloud-spe­ci­a­list til spændende stilling i Høje-Taastrup Kommune


Vil du bidrage til Høje-Taastrup kommunes digitale udvikling? Drømmer du om at bruge dine kompetencer sammen med dygtige kollegaer? Vil du gøre en grundlæggende forskel i en spændende kommune i kraftig udvikling?

Infrastrukturdrift
Vores IT-infrastruktur er i dag et hybrid setup, og vi drømmer om at blive endnu bedre, ved at flytte flere services i Azure Cloud, og samtidigt drive det højere op i den teknologiske stack.

Hvis denne indledning trigger din interesse, og du samtidigt tænker ”det er noget jeg har erfaring med”, så kom og bliv en del af vores IT-afdeling, hvor du sammen med de øvrige kollegaer i arkitektgruppen, vil arbejde tæt sammen med vores IT-drift, digitaliserings- og systemkonsulenter, samt eksterne samarbejdspartnere.

Vi er en attraktiv arbejdsplads, da vi tilbyder vores dygtige medarbejdere varierende opgaver og faglige udfordringer. Du bliver en del af en arbejdsplads, med uformel omgangstone og flad beslutningsstruktur, hvor vi gerne vil bringe alles kompetencer i spil, og motiveres af at sætte præg på vores fælles fremtid.

Vi tilbyder god løn efter kompetencer og erfaringer - dertil tilbyder vi også en god pensionsordning. Vi har et godt udvalg af sundhedstilbud, en super velfungerende personaleforening, og god kantine.

Hos os får du mulighed for fleksible arbejdstider og hjemmearbejdsdage, og ikke mindst betalt frokostpause. I starten af 2023 flytter vi til nyt og fantastisk flot rådhus. Din arbejdsplads er derfor topmoderne - med få minutters gang til Høje-Taastrup station, hvor der er gode tog- og busforbindelser.

Du og dine kolleger er især fokuseret på, at imødekomme kommunens digitale transformation og IT-behov, og dermed sikre en god understøttelse og implementering af nye systemer og services. IT-sikkerhed og driftsstabilitet er altid vores primære fokus, og du vil gå foran med et godt blik på at hjælpe os videre på vores Cloud rejse.

Dine primære arbejdsopgaver vil være at optimere vores Cloud-infrastruktur, og sikkerheden omkring. Du vil være ansvarlig for at koordinere, udvikle og implementere løsninger på vores digitale platforme, samt generel arkitektur og dokumentation. Du vil også få et samarbejde med leverandører og nuværende samarbejdspartnere på driften af vores IT-infrastruktur. Endelig vil du sikre vidensdeling mellem dine kollegaer og forretningen i øvrigt, samt håndtere varierende 3. level supportopgaver.

Vi har brug for dig, der fagligt kan matche flere af dine daglige ansvarsområder. Det er vigtigt for os, at du har kompetencer, erfaring, men vigtigst af alt, en stor nysgerrighed indenfor flere af følgende områder:

  • Microsoft Azure Cloud infrastruktur services
  • Microsoft M365 services
  • Microsoft servers drift og administration
  • Netværk og firewalls
  • IT- og informations-sikkerhed, herunder SIEM (Azure Sentinel) og MS Defender
  • Scripting (bash, PowerShell, SQL)
  • ITIL og Compliance frameworks

Som person og god kollega, ser du dig selv som nysgerrig og serviceminded. Du er en god faglig rådgiver og andre siger om dig, at du er lyttende, åben og positiv af natur. Du holder fast i og tackler de udfordringer du møder, og er dygtig til at gennemskue komplekse forretnings- og it-tekniske problemstillinger. Herudover arbejder du struktureret, selvmotiverende og pragmatisk. Det er vigtigt for os, at du kan tale og skrive, på både dansk og engelsk.

Ansøgningsfristen er den 10. januar 2023.
Men skynd dig at sende din ansøgning, da vi holder løbende samtaler. Jobbet er til besættelse pr. 1. marts 2023, med mulighed for tidligere opstart.

Ansøgning, CV og andre relevante dokumenter sendes via kommunens e-rekrutteringssystem.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte IT-chef, Carsten Danner på telefon 25 41 67 81.

Du kan læse mere om Høje-Taastrup Kommune her.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Gem job