Modern Workplace Architect

Lessor Group søger en erfaren Modern Workplace Architect som sætter en ære i at sikre høj driftsstabilitet og at afvikle services så effektivt og hurtigt som muligt.  

Lessor: en markedsledende virksomhed i vækst

Med løsninger som Danløn, LessorLøn og Emply servicerer Lessor Group i dag omkring 70.000 virksomheder i både ind- og udland. Vi arbejder løbende på at indtræde på flere markeder, forbedre løsningerne og have de rette ressourcer. Den tekniske infrastruktur bag denne strategi bliver varetaget af 10 mand i Infrastructure & Operations. Her er der nu brug for en struktureret og erfaren medarbejder, der har arbejdet med Client Management og Office 365-infrastruktur i detaljen.

Design, udvikling og vedligeholdelse af Lessors infrastruktur

Vi er i gang med at restrukturere vores Operation og mangler en erfaren ressource, som har fokus på Client Management og Office 365. Vi er ved at skifte fra en ren Windows til en ”blandet” infrastruktur med Windows/MacOS. Så kan du lidt af hvert, så er det en fordel.

Du kan være med til at sætte dit aftryk på, hvordan vores fremtid ser ud inden for en række opgaver som:

  • Valg/vedligehold af softwareværktøjer
  • Hvilke laptops/utilities skal vi benytte  
  • Specifikation/bygning af pakker (begrænset antal)  
  • 2/3 level support
  • Migrering i Office 365

Samtidig får du også ansvaret for vores Office 365-platform, så der er rig mulighed for at udvikle både virksomheden og dig selv.

Personlige og faglige kvalifikationer

Som person besidder du et stort drive og er god til at kommunikere på tværs af organisationen og med eksterne partnere. Du er kvalitetsbevidst, metodisk og analytisk, samtidig med at du forstår at binde forretningsbehov sammen med tekniske muligheder.

Du kan tage se tingene fra et mere overordnet teknisk perspektiv, og du kan holde hovedet koldt i pressede situationer. Vi leder derfor efter en profil med mindst 5 års erfaring som administrator, og som:

  • har solid erfaring med Windows og gerne også med MacOS  
  • har solid erfaring med Client Management
  • er velbevandret i ITIL-verdenen og evner at kombinere dette med et agilt mindset i udviklingsafdelingen  
  • behersker dansk og engelsk både i skrift og tale

Hos Lessor Group tilbyder vi dig

Som Modern Workplace Architect i Lessor Group får du en spændende stilling i et softwarehus i vækst med gode værdier og sund økonomi. Du arbejder i lækre lokaler i Allerød og kan få glæde af vores eget fitnessrum, en god kantine og en alsidig personaleforening. For Lessor Group er det afgørende, at du er motiveret og trives som medarbejder og menneske, og at dit arbejdsliv og privatliv harmonerer. Ud over muligheden for hjemmearbejde tilbydes du blandt andet kurser og videreuddannelse med det formål at fastholde og skabe trivsel og engagement.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Allan Kjær, Lead of Modern Workplace, på telefon 22 700 615 eller ak@lessor.dk.

Vi indkalder løbende til samtaler, så vi glæder os til at høre fra dig snarest muligt.


Om Lessor Group

Lessor Group er en dynamisk softwarevirksomhed i rivende udvikling. Siden 1972 har vi specialiseret os i at udvikle løn- og personalesystemer til små og store virksomheder i Skandinavien og Tyskland, og i dag bruger flere end 78.000 virksomheder vores systemer, herunder lønsystemet Danløn.

Markederne ændrer sig markant, og Lessor Group står over for nye spændende muligheder. Det betyder både en fortsat videreudvikling af vores løsninger med kunden i fokus, men også at virksomheden i de kommende år skal vokse kraftigt og indtræde på nye markeder. Vores mål er at levere professionelle løsninger, der bidrager til effektive arbejdsgange og gladere kunder.

Lessor Group er ejet af den amerikanske koncern Paychex. Vores hovedkontor ligger i Allerød, derudover har vi kontorer i Vejle og i Tyskland. I dag tæller medarbejderstaben i Lessor Group +180 medarbejdere.


Gem job