Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

C++ udvikler til bru­ger­græn­se­fla­de – vi bringer dig til tops


Vil du finde ind til kernen af både dine kollegers og kundernes IT-behov og samtidig komme ud i alle nicher af din faglighed? Og kribler det i fingrene efter at kode i et komplekst system, hvor du får lov at transformere vores gamle kodebase til en ny?

”Her får midlertidige løsninger aldrig lov at blive permanente. Din øverste etage kommer på arbejde hele tiden, og det er super tilfredsstillende at åbne op for koden og optimere den sammen,” siger din nye team lead, Jacob Lorensen.

Markedets mest avancerede antennesoftware

Vi er ledende producent af software til modellering af antenner, der bruges over hele verden til alt fra kommunikation og miljøovervågning til rumforskning. Det har vi gjort i 50 år, men med kun 40 kolleger føles vi lidt som en startup. Især fordi vi har planer om fortsat at vokse markant i de næste år.

Som noget særligt er vi fondsejede, og arbejder dermed både med målet om at levere ingeniørrådgivning og støtter højere uddannelse og forskning. På den måde giver vi tilbage til det samfund, vi er kommet af.

Det – og vores trang til fredagshygge og fælles arrangementer, skaber et særligt nærværende miljø og fokus i arbejdet, også selvom vi arbejder med de mest avancerede satellitantenner, beregninger og forskningsresultater.

400.000 linjer GUI-kode, 5 udviklere og én solid arbejdsproces

I vores frontend-team er vi 5 andre C++ udviklere, som arbejder med brugergrænsefladen for vores desktopapplikation. Her fokuserer vi på, hvordan data skal håndteres og vises og afdækker de behov, der ligger bag de forespørgsler, vi får.

Noget af vores kode er 20 år gammel, men det giver os ikke berøringsangst. Vi går til roden af problemerne og sørger altid for at teste de nye løsninger grundigt igennem, da systemet er knyttet op på gensidige afhængigheder.

”Jeg sørger for, at vi har et system, så vores opgaver er velprioriterede – men inden for de rammer kan du selv vælge dine opgaver og definere, hvordan de bliver løst,” fortsætter Jacob.

Du forbedrer strukturen i vores brugergrænseflade, når du:

  • modtager forespørgsler fra vores product leads og går eksplorativt til dem
  • analyserer de nye ønsker til systemet sammen med en kollega og udvikler designs
  • programmerer de løsninger, du og din kollega finder frem til
  • laver automatiserede bruger- og unittest i samarbejde med vores antenneeksperter
  • vedligeholder og forbedrer kvaliteten af den eksisterende kodebase.

Du forstår dig på datastrukturer og software engineering

Du nyder at suge til dig og glæder dig til at give dig i kast med automatiserede GUI tests, code reviews, continuous integration, multi-platform softwareudvikling i Qt, OpenGL og QT3D – og hvad vi ellers finder på at lære dig op i. Det er ikke et krav, at du har erfaring med andet end C++ i forvejen, men vi glæder os til at nørde de andre teknologier sammen med dig.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • er en haj til C++ programmering – men du behøver ikke at have erfaring med det udenfor studiet
  • kan være autodidakt, kandidat i computer science, ingeniøruddannet el.lign.
  • skriver og taler engelsk flydende, da det en stor del af tiden er vores arbejdssprog

Har vi udsendt de rigtige signaler? 

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte senior IT-rekrutteringskonsulent hos Jobindex Jens Frederik Wang på 7245 9074. 

Send din ansøgning og dit CV allerede i dag via nedenstående link og senest den 29. december 2022. Ansøgninger, der ikke er sendt via linket, kommer ikke i betragtning. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat. 

Vi glæder os til at høre fra dig! 

Kontaktperson

Jens Frederik Wang
Senior IT-rekrutteringskonsulent

Tlf. +45 72 45 90 74

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Find din jobglæde
Gem job