Di­gi­ta­li­se­rings­kon­su­lent (bar­selsvi­kar) der brænder for sam­spil­let mellem IT, ledelse og for­ret­ning


Vil du være med til noget stort? Ligesom resten af Banedanmark har vi i IT et højt ambitionsniveau, hvor du fra første arbejdsdag vil få stort ansvar.

Til Banedanmarks IT-stab søger vi en forretningsorienteret digitaliseringskonsulent, der har erfaring med processer, analyse og implementering. Du vil i tæt samarbejde med it-chefen og den øvrige it-ledelse være med til at sætte retningen samt sikre en effektiv styring og udvikling af Banedanmarks IT-anvendelse. Det er med andre ord en uhyre central position hvor der efterfølgende vil være gode muligheder for fastansættelse såfremt det er relevant.

Vores rejse – viljen til at nå succes

Banedanmark er kendetegnet ved en betydelig digital ambition med en matchende evne og vilje til at eksekvere og realisere den. Vores nuværende IT-anvendelse baserer sig på betydelig outsourcing med en god balance mellem intern indsigt og faglighed i forhold til det outsourcede. Vi sætter en fælles retning og sikrer, at den holder – eller ved, hvorfor det er bedre at tilpasse den. Vi dyrker ordentlighed og arbejder for at få det bedste ud af vores indsats.

Banedanmark bruger moderne og sikre IT-platforme, -værktøjer og -governance samt investerer massivt i at sikre bedst mulig understøttelse af Banedanmarks digitale behov og potentiale. Vi er således i gang med at opdatere og udvikle SAP, Office 365 og vores driftsaftale. Parallelt hermed udfører vi et omfattende it-sikkerhedsarbejde, ligesom IT-governance og effektivt samarbejde er i højsædet.

Alt dette kan Banedanmark ikke opnå uden et højt fagligt miljø og yderst kompetente medarbejdere og samarbejdsrelationer samt en moderne digital tilgang til samarbejde og governance. Som digitaliseringskonsulent kommer du til at indgå i IT-staben, som p.t. består af 9 kollegaer, som tager sig af økonomi, rapportering og Contract Management. I din daglige opgaveløsning vil du indgå i et samarbejde med IT-stabens tre øvrige Digitaliseringskonsulenter.

Opgaver i stillingen

  • Tværgående ledelsesstøtte fx udarbejdelse af notater, mødeplanlægning og sagsoverblik
  • Medvirke til udvikling af IT-løsninger og -værktøjer på tværs af Banedanmark
  • Understøtte forretningen med nye it-anskaffelser
  • Opfølgning på IT-handlingsplan og anbefalinger fra IT-rådet
  • Deltage i udarbejdelse og revidering af IT-handlingsplan
  • Kontakt og rapportering ift. eksterne interessenter, fx Digitaliseringsstyrelsen og IT-rådet
  • Sekretariatsfunktion, fx styregruppemøder om informationssikkerhed
  • Deltage i igangværende projekt om implementering af en systemoversigt for hele Banedanmark.

Forventninger og krav

Vi forventer, at du har en relevant akademisk baggrund eller arbejdserfaring inden for IT tilsvarende dette. Vi forventer ligeledes, at du kan eller har et ønske om at bidrage til følgende:

  • Forståelse for ledelsesstøtte – og det hektiske miljø
  • Du er eksekverende, får ting til at ske og afslutter dem. Du ved hvornår der skal skubbes og ikke mindst, hvornår der ikke skal
  • Føler dig hjemme i udarbejdelsen af analyser med tilhørende skriftlig dokumentation
  • Du er god til at samarbejde med andre
  • Kan arbejde med korte deadlines
  • Er selvstændig og ikke bange for at tage et initiativ
  • God indsigt i det at arbejde i en statslig styrelse eller tilsvarende
  • Forståelse for sagsstyring i staten
  • Du er dygtig til at formulere dig skriftligt
  • Forståelse for forretningen
  • Du har en naturlig interesse for governance, men har også fokus på det strategiske.

Din kontaktflade til organisationen bliver stor, og du vil skulle samarbejde med mange forskellige fagfolk og ledelseslag. Du får et job i et spændende, udfordrende og uformelt miljø, der giver gode muligheder for både personlig og faglig udvikling. Du kommer til at arbejde på Banedanmarks hovedkontor på Carsten Niebuhrs Gade i København. Jobbet kan lejlighedsvis kræve rejsedage til Banedanmarks andre lokationer fx i Ringsted og Fredericia.

Vi tilbyder dig

  • Spændende opgaver, som du kan være med til at forme, og hvor muligheden for succes i dén grad er til stede.
  • Kollegaer i særklasse, hvor der både er plads til det sociale og det professionelle
  • At blive en del af en organisation med en ambitiøs tilgang til effektiv digitalisering og anvendelsen af IT i det offentlige baseret på cloudbased-service med en betydelig sourcing
  • En mangfoldig arbejdsplads med en uformel omgangstone i moderne lokaler
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling af både faglig og personlig karakter
  • Der kan efterfølgende være gode muligheder for fastansættelse såfremt det er relevant
  • En ledelse som er ambitiøs og sætter retning på udvikling af området samt prioritering af opgaver i selvstændige teams
  • Løbende konstruktiv feedback på dine præstationer og opgaver
  • God balance og fleksibilitet mellem arbejds- og privatliv
  • Adgang til motionsrum på hovedkontorets adresse
  • Kantineordning samt gratis kaffe og frugtordning.

Om os

IT-området består af 4 delområder nemlig; Drift, SAP, IT-sikkerhed og InfoDok (dokumenthåndtering), hertil kommer staben som det fælles retningssættende og støttende element.

Hos IT-området kan du se frem til en travl og sjov hverdag med mange forskelligartede opgaver både på kontoret og ude i Banedanmarks mange områder. Vores område er præget af en uformel omgangstone, hvor der både er plads til fordybelse samt dialog hen over bordene.

Løn

Hvis du har en akademisk baggrund, ansættes du i forhold til AC-overenskomsten, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Ellers er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Finans­ministeriet og HK/SAMDATA, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark. Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 4. Den endelige lønindplacering beror på en vurdering af de individuelle kompetencer og kvalifikationer. Udover basislønnen kommer pension og eventuelle lokale tillæg.

Ansøgning og kontakt

Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte IT-chef Morten Søndervang Sohrt – 21 63 98 33 eller specialkonsulent Nicolai Mønster Gudomlund – 29 34 75 52. Vi holder samtaler løbende. Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og relevante eksamenspapirer. For at søge stillingen klikker du på linket ”Ansøg” og følger instruktionen.

Ansøgningsfrist: 04-12-2022.


Vær med til noget stort i Banedanmark

I Banedanmark skaber vi forudsætningen for, at hundredtusindvis af danskere hver dag kan tage toget, og transport af mange tusind tons gods.

Lige nu bygger vi en helt ny attraktiv, grøn jernbane, mens vi holder den gamle kørende. Vi sætter strøm til banen, så der kan køre klimavenlige tog. Vi indsætter nye, digitale signalsystemer og bygger en højhastighedsbane til Europa. Og vi styrer togtrafikken og informerer om den på stationernes skærme og højtalere på fjernbanen.

Banedanmark er en styrelse under Transportministeriet med mere end 2.500 medarbejdere. Hovedkontoret ligger på Carsten Niebuhrs Gade 43 i København, men vi har dygtige og dedikerede medarbejdere i hele landet.

Vil du også være med til noget stort?

Gem job

Banedanmark
Publiceret: 18. november 2022

Arbejdssted

Location København