SAP-ap­pli­ka­tions­ansvar­lig


Vil du være med til at implementere SAP S/4HANA i Banedanmark?

Som SAP-applikationsansvarlig i Banedanmarks IT-afdeling får du et spændende job i et miljø med engagerede kolleger og respekt for work-life balance. Det er dig, som får ansvaret for driften og det systemmæssige vedligehold af vores SAP-applikationer, og du bliver inddraget i forskellige projekter, herunder vores igangværende projekt vedrørende implementeringen af SAP S/4HANA.  

Banedanmark har i dag en bred ERP-løsning i SAP, som vi løbende udvikler, for at få mest mulig forretningsværdi. SAP-løsningen understøtter store dele af Banedanmarks forretningsprocesser. Det omfatter understøttelse af økonomi, indkøb, logistik, HR samt asset management gennem SAP PS og PM. En stor løsning, som vi lige nu er i gang med at flytte til SAP S/4HANA.

Vi tilbyder et spændende job, med mulighed for selv at sætte aftryk på de opgaver, som du får ansvaret for, og med gode udviklingsmuligheder indenfor SAP S/4HANA. Samtidig bidrager du til en vigtig samfundsmæssig opgave – nemlig en attraktiv, grøn jernbane.

Du vil blive ansat i teamet SAP System Support og Vedligehold, som er et team med 18 servicemindede medarbejdere, der har ansvar for support og vedligehold af forskellige dele af Banedanmarks SAP-system.

Stort ansvar og centralt omdrejningspunkt 

Du vil som applikationsansvarlig blive tilknyttet platformsgruppen, som består af fire medarbejdere. Her vil du sammen med den anden applikationsansvarlige få ansvaret for driften og det systemmæssige vedligehold af Banedanmarks applikationer, herunder også den række af cloud-applikationer, som Banedanmark i stigende grad anvender og som tilgås af både interne og eksterne medarbejdere.  

Som SAP-applikationsansvarlig vil du løbende blive involveret i forskellige udviklingsprojekter. Fra starten af vil du blive involveret i vores igangværende SAP S/4HANA projekt, der har til formål at sikre overgang fra vores nuværende SAP ERP-platform til den nye SAP S/4 HANA. Du bliver her et vigtigt omdrejningspunkt i forhold til at bidrage til, at SAP-infrastrukturen etableres og håndteres i hele projektperioden.

Udover, at du i det daglige samarbejder med de fleste af dine kollegaer i teamet, så kommer du til at have en meget bred berøringsflade med vores eksterne leverandører. Det omfatter både vores driftsleverandør, projekternes leverandører og de leverandører, som vi samarbejder med i forhold til applikationsforvaltningen. Vi ser derfor gerne, at du har erfaring med at samarbejde med drifts- og applikationsleverandører, da vi kun i begrænset grad selv er udførende på systemerne.

Flair for teknikken, planlægning og koordinering er højt prioriteret

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Vi lægger vægt på, at du har erfaring med at arbejde med SAP-systemer og driften af disse, samt kendskab til forskellige typer af SAP- integrationer. Hvis du allerede har erfaring med SAP S/4HANA, er det kun et plus.

Du er serviceorienteret og kan formidle IT og anvendelsen af IT-løsninger til alle typer af brugere. Derudover falder det dig naturligt at arbejde struktureret og skabe overblik for dig selv og dine kollegaer. Jobbet kræver herudover, at du trives i en tværgående og koordinerende rolle, hvor hverdagen ofte byder på alsidige opgaver og med en bred kontaktflade.

Løn 

Hvis du har en akademisk baggrund, ansættes du i forhold til AC-overenskomsten, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/SAMDATA, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark. Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 4.

Den endelige lønindplacering beror på en vurdering af de individuelle kompetencer og kvalifikationer. Udover basislønnen kommer pension og eventuelle lokale tillæg.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere, så kontakt teamleder Lasse Vissing Nielsen. Søg elektronisk og send din ansøgning og cv hurtigst muligt. Vi vurderer ansøgningerne og indkalder løbende til samtale.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Ansøg” nedenfor og følger instruktionerne.

Ansøgningsfrist: 04-12-2022.

Kontakt

Lasse Vissing Nielsen
Teamleder
lvns@bane.dk
61963319


Vær med til noget stort i Banedanmark

I Banedanmark skaber vi forudsætningen for, at hundredtusindvis af danskere hver dag kan tage toget, og transport af mange tusind tons gods.

Lige nu bygger vi en helt ny attraktiv, grøn jernbane, mens vi holder den gamle kørende. Vi sætter strøm til banen, så der kan køre klimavenlige tog. Vi indsætter nye, digitale signalsystemer og bygger en højhastighedsbane til Europa. Og vi styrer togtrafikken og informerer om den på stationernes skærme og højtalere på fjernbanen.

Banedanmark er en styrelse under Transportministeriet med mere end 2.500 medarbejdere. Hovedkontoret ligger på Carsten Niebuhrs Gade 43 i København, men vi har dygtige og dedikerede medarbejdere i hele landet.

Vil du også være med til noget stort?

Gem job

Banedanmark
Publiceret: 18. november 2022

Arbejdssted

Location København