IT-ud­vik­lings­chef til en ny­op­ret­tet sektion


Vil du være med til at opbygge udviklingskapacitet og sikre en væsentlig del af Banedanmarks IT-projekter ved at levere den nødvendige relevans, effekt og transparens?

Opbygning af en ny sektion

Banedanmark søger en ambitiøs IT-udviklingschef til en nyoprettet udviklingssektion. Du får, i samarbejde med de øvrige 5 IT-ledere, ansvaret for IT-udvikling, og selve projektleverancerne samt ansvaret for at sikre udviklingskapacitetens løbende relevans for Banedanmark, for herigennem at understøtte realiseringen af Banedanmarks strategi.

Som udviklingschef får du en central rolle i at medvirke til at drive udviklingen i en organisation, hvor store dele af infrastrukturen digitaliseres i disse år. Jobbet er derfor en unik mulighed for at præge udviklingen i en organisation i forandring og være med til at sikre, at driften af jernbanen bliver endnu mere robust og modstandsdygtig over for de mange krav til samme.

Du bliver leder for en sektion, som du skal opbygge - en sektion, der trækker på kapaciteter på tværs af Banedanmark, men særligt på de allerede eksisterende teknisk faglige kompetencer i IT-området. Sektionen skal opbygges til at have kapacitet indenfor både det sikkerhedstekniske og det mere generisk teknologiske, ligesom procesoptimering og -forandring også vil være essentielt.

Du får reference til områdechefen for IT.

Tværgående aktiviteter i en politisk styret myndighed

Banedanmark er en kompleks og politisk styret myndighed, som er i gang med omfattende fornyelse af den samfundskritiske infrastruktur, som Banedanmark dagligt forvalter og udvikler, for at passagerne kan tilbydes et attraktivt transporttilbud. Som følge af dette står også IT over for en omfattende opgave med at levere en række udviklingsprojekter.

I Banedanmark er IT opdelt i IT (administrativ IT) og OT (operationel IT/Signalsystemer, som driver Banedanmarks jernbanesystemer og tilhørende platforme) - men med et tæt samarbejde på tværs. Et samarbejde, der løbende bliver stærkere og stærkere, ikke mindst pga. mange tværgående aktiviteter. Omfattende dele af Banedanmarks IT-services er outsourced, hvorfor en forståelse for IT-services, der er bygget på denne måde - gerne i en offentlig kontekst – er nødvendig. Din sektion skal derfor understøtte, at tværgående projekter for infrastruktur og cybersikkerhed kan gennemføres effektivt og forankres i organisationen.

Erfaring med komplekse problemstillinger og teknisk forståelse for et outsourcet miljø

Du er i stand til at arbejde med komplekse problemstillinger og kan bringe mennesker sammen for at finde og realisere de nødvendige løsninger effektivt. Du ynder at arbejde konkret og eksekverende og har et skarpt øje for, hvordan du sikrer den daglige eksekvering, men også for de strategiske dimensioner, og mister således heller ikke fokus her.

Du har forventeligt allerede en solid erfaring som både projektleder og personaleleder. Parallelt med dette har du stærke formidlingsevner, god generel teknisk forståelse for et outsourcet miljø, som du bringer i spil, både med medarbejdere, kollegaer i forretningen, samarbejdspartnere og driftsleverandørerne.

Du vil som IT-udviklingschef indgå i IT-ledelsen, deltage i IT’s seminarer og indgå i ledelsesgruppen for ressourcedivisionen, projektgrupper/styregrupper, samt relevante fora på tværs af Banedanmark plus samarbejde med en række eksterne leverandører.

I de første 6 måneder vil dine væsentligste leverancer omfatte:

  • Gennemføre din personlige onboarding i Banedanmark
  • Sikre rammen og governance for den nye udviklingssektion
  • Ansætte 4-5 medarbejdere
  • Levere de første 3 projekter til organisationen
  • Lave plan for de næste 12 måneder

Som personaleleder formår du at sætte dig igennem med en klar faglig retning og tydelige rammer for opgaveløsningen. Du prioriterer at være tilgængelig for dine medarbejdere, samtidig med at du skaber samarbejdsrelationer på tværs af organisationen. Du har en tæt dialog med vores leverandører, da næsten al support og drift er outsourcet.

Din baggrund

Du har en akademisk baggrund, f.eks. som cand.it., cand.scient., civilingeniør eller tilsvarende. Du har betydelig erfaring med at opbygge, indgå i og styre en moderne udviklingskapacitet og har øje for, hvad der skal til for at skabe den nødvendige værdi. Udviklingskapaciteten vil skulle arbejde med flere typer af projekter, f.eks. procesoptimering af forretningsprocesser, it-sikkerhedsprojekter, nye eller tilpassede it-services, og også bidrage til styrkelse af governance. Du har et skarpt blik for, hvad der skal til, når der skal leveres resultater i et bredt samarbejde mellem forretningen og IT’s eksisterende organisation, gerne med en MVP-tilgang.

Du har forventeligt konkret erfaring fra en tilsvarende stilling i en større offentlig eller privat virksomhed.

Du har således med succes været med til at opbygge og udvikle en IT-udviklingsorganisation, der har skullet fungere i en stor, kompleks og bredt sammensat organisation. I opbygningsfasen vil du indgå som ”spillende træner”, og kan således arbejde konkret men også mere strategisk med udviklingskapacitet som en del af IT-ledelsen.

Som person er du god til at skabe relationer, er eksekverende og beslutsom. Du kan lide at have travlt, er selvmotiverende og har en høj personlig integritet og respektfuld omgang med dine kollegaer og interessenter. Som leder er du uddelegerende, dygtig til at videreformidle din viden og motiverer dine medarbejdere i det daglige arbejde. Du er vedholdende og sikrer, at leverancer nås, og hjælper dine medarbejdere og kolleger med at prioritere korrekt, når det er nødvendigt. Det er en forudsætning, at du taler og skriver dansk, men også at du kan formidle dig mundtlig og skriftligt på engelsk.

Løn

Som akademiker ansættes du som chefkonsulent med personaleansvar efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC.

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/STAT, Danmark. Stillingen er placeret i løngruppe 4. For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten. Stillingen vil eventuelt kunne besættes på åremål. 

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere eller har du blot lyst til at tale om stillingen? Eller måske du kender den vi leder efter, så kontakt områdechef Morten Søndervang Sohrt på telefon +45 21 63 98 33.

Søg og send din ansøgning og cv hurtigst muligt. Vi holder løbende samtaler. For at søge stillingen klikker du på linket ”Ansøg” og følger instruktionerne. 

Ansøgningsfrist: 11-12-2022.

Kontakt

Morten Sohrt
Områdechef
MSST@BANE.dk
21639833
21639833


Vær med til noget stort i Banedanmark

I Banedanmark skaber vi forudsætningen for, at hundredtusindvis af danskere hver dag kan tage toget, og transport af mange tusind tons gods.

Lige nu bygger vi en helt ny attraktiv, grøn jernbane, mens vi holder den gamle kørende. Vi sætter strøm til banen, så der kan køre klimavenlige tog. Vi indsætter nye, digitale signalsystemer og bygger en højhastighedsbane til Europa. Og vi styrer togtrafikken og informerer om den på stationernes skærme og højtalere på fjernbanen.

Banedanmark er en styrelse under Transportministeriet med mere end 2.500 medarbejdere. Hovedkontoret ligger på Carsten Niebuhrs Gade 43 i København, men vi har dygtige og dedikerede medarbejdere i hele landet.

Vil du også være med til noget stort?

Gem job

Banedanmark
Publiceret: 18. november 2022

Arbejdssted

Location København