Data Engineer Spe­ci­a­list til Semler Gruppen


Danmarks største bilimportør Semler er godt i gang med at bygge fremtidens dataplatform. Til dette mangler vi endnu en specialist, som brænder for at skabe fremtidens dataplatform til at understøtte faktabaseret beslutningstagen.

Hos Semler får du mulighed for at være en del af den største digitaliseringsrejse i den danske bilbranche.

Hvad tilbyder Semler?

Som Data Engineer Specialist kommer du til at være med i en række nøgleinitiativer, for at sikre den fortsatte digitale transformation af Semler.

Du får muligheden for at blive en del af en god og fleksibel arbejdsplads, hvor medarbejdertrivsel er i højsædet:

  • Fleksible arbejdstider og mulighed for at arbejde hjemme flere dage om ugen.
  • Nyistandsat og moderne arbejdsplads med en fantastisk frokostordning, eget fitnesscenter og mange fritidsklubber.
  • Pension og sundhedsforsikring.
  • Omgivet at passionerede kollegaer, som alle brænder for at sikre de bedste mobilitetsydelser til vores kunder; nu- og i fremtiden. 

Hvad går opgaven ud på?

I rollen som Data Engineer Specialist skal du, i tæt samarbejde med kolleger og forretningen, sikre den fortsatte opbygning og udvikling af Semlers nye dataplatform, som er baseret på Microsoft Azure Synapse.

Vores ambitioner er store og vi vil skabe en løsning, hvor vi skaber nye indsigter om de biler Semler importer, samt hvordan vi kan være endnu mere relevante for vores kunder. 

Du får hermed en unik mulighed for at arbejde med ”state of the art” løsninger og værktøjer, og få væsentlig indflydelse på, hvordan man kommer til at handle biler i fremtiden.

Nogle af dine arbejdsopgaver bliver at: 

  • Designe og videreudvikle Semlers nye data warehouse.
  • Bringe nye dataområder til rådighed for forretningen.
  • Bygge relevante facts og dimensioner for de områder, som BI-specialisterne har behov for i deres servicering af forretningen.
  • Holde dig på beatet med de nyeste teknologier og trends.
  • Være med til at sikre, at vi bevarer og videreudvikler vores governance på vores dataplatform.

Hvem er du?

Din uddannelsesmæssige baggrund eller antal år på arbejdsmarkedet er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du brænder for at være med til at lave den bedste platform til skabe indsigter til faktabaseret beslutninger. Du kan f.eks. være nyuddannet cand.it., cand.merc.dat. eller Datamatiker, men du kan også være autodidakt og have oparbejdet flere af nedenstående kompetencer, gennem din erhvervserfaring, certificeringer og kurser.

For fagligt at kunne opnå succes i stillingen, skal du kunne nikke genkendende til mange af nedenstående punkter:

  • Du skal have erfaring med Cloud teknologier – enten gennem studiet eller din erhvervserfaring.
  • Det skal være naturligt for dig at tænke struktur i data og du skal have evnen til at omsætte data til logiske modeller.
  • Gerne erfaring med at bygge fremtidssikrede informationsmodeller, der ikke blot rummer traditionelle master- og transaktionsdata, men også streamning data (IoT).
  • Kendskab til Azure IOT, Event HUB, Azure Stream Analytics, Azure Machine Learning, Spark og Scala vil være en fordel men ikke et krav.

Sidst, men ikke mindst, kommer du med et kommercielt mindset, som er omdrejningspunktet for hele den måde, du tilgår opgaver og kolleger.

Vil du være med?

Så glæder vi os til at høre fra dig. Send din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi løbende afholder samtaler og ansætter, når vi har den rette kandidat.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Dataplatforms Thomas Rosenquist på telefon 4019 4311.

Hvem er Semler?

Semler Gruppen er Danmarks største koncern i bilbranchen, med over 100 års erfaring inden for import og salg af biler af bl.a. mærkerne Volkswagen, Audi, ŠKODA og SEAT med ca. 2.800 ansatte. 

Branchen er på en spændende rejse, hvor både produkter og den måde de bliver ejet og brugt på, udvikles med lynets hast. Kunderne køber ikke længere bare en bil – de køber en mobilitetsløsning. Som de førende på markedet, har Semler de bedste forudsætninger for at være gearet til en mere teknologisk fremtid med f.eks. el- og selvkørende biler. Derfor sættes der fuld kraft ind på at digitalisere og optimere måden, der arbejdes på i forretningen.

I Semler, er vi i gang med at modernisere vores IT-landskab, og målet er at ende med et velintegreret sæt af best practice cloud løsninger, der er løst koblede, og som i videst muligt omfang, udveksler data eventbaseret. Der skal sikres fortsat vækst, forretningsagilitet, hurtigere Time-to-Market og kundefokus i alt, hvad vi gør. Vi skal forstå vores kunder og præferencer endnu bedre og her kommer data ind i billedet. Semler har samlet rigtig mange kundedata ind gennem årtier og er ligeledes begyndt at samle en masse IoT data op fra kundernes biler. Nu ligger opgaven i at få det optimale ud af dataene – i at finde ’guldet’, de gemte sandheder og skabe en dybere indsigt, så kunderne får en endnu bedre betjening.

Gem job