For­ret­nings­a­na­ly­ti­ker


Bygger du bro mellem kunde- og forretningsbehov med analyser, kundekommunikation og understøttende marketingsplatforme? Så er du måske vores nye kollega.

Kundernes forventninger til relevant og individuel kommunikation øges samtidig med, at bankens krav til løbende udvikling i det marketingsunderstøttende systemlandskab er stigende.

I Jyske Bank ønsker vi at arbejde struktureret, lærende og effektivt med begge områder.

Jobbet

Vi tilbyder dig en drivende rolle som forretningsanalytiker i krydsfeltet mellem flere bidragende afdelinger - fra Marketing over Business Intelligence til Platformsudvikling. Målet er at øge tilfredsheden hos vores interne kunder, øge effekten i samspillet med vores interessenter med slutmålet om, at slutkunderne oplever banken som relevant, nærværende og proaktiv.

Dine arbejdsopgaver vil omfatte:

  • Tværorganisatorisk facilitering af workshops og processer.
  • Koordinering af arbejdsopgaver blandt en stor kreds af interessenter omkring projekt- og analyseopgaver.
  • Forretningsafklaring omkring kundekommunikation og udviklingsprojekter.
  • Dataudtræk, test samt opfølgning på deres anvendelse og værdiskabelse.
  • Interessenthåndtering på opgave/projekt-niveau.

Afdelingen

Du vil indgå i et mindre squad med mange samarbejdsrelationer. Det er vores opgave at drive udviklingen frem og understøtte, såvel nye muligheder som, anvendelse af de eksisterende. Vi arbejder med vores kunder på tværs af bank og realkredit, såvel som forretningsenheder, samt andre squads i leverancekæden. I dagligdagen er der et tæt samarbejde med øvrige kollegaer. Samarbejde, struktur, kvalitetsbevidsthed og et højt energiniveau er nøgleord.

Din profil

Du har en relevant videregående uddannelse og har erfaring med at arbejde projektorienteret. Du er analytisk stærk og har en god forståelse for data og IT.

Desuden har du flere af følgende evner:

  • Erfaring fra arbejde i den finansielle sektor evt. som konsulent.
  • Stærk i mundtlig og skriftlig formidling samt dygtig til PowerPoint.
  • Du er udadvendt og kommunikerende.
  • Du har projekterfaring og kan arbejde selvstændigt med opgaver.
  • Du er god til at planlægge og har sans for detaljen med fokus på at lykkes med dine opgaver.
  • Kendskab til SAS, dataanalyse og agile arbejdsmetoder er en fordel.

Til den rigtige kandidat tilbyder vi en attraktiv løn- og pensionspakke, sundhedsforsikring, dækning ved kritisk sygdom og heltidsulykkesforsikring. Vi har adskillige aktive medarbejderforeninger. Desuden har vi frokostordning, og så tilbyder vi selvfølgelig vores medarbejdere fordelagtige vilkår i banken.

Ansøgning

Vi vurderer løbende indkomne ansøgninger, så send din ansøgning snarest muligt. HR Partner Stine Odgaard Ranum vil tage sig af din ansøgning.

Ansøgningsfristen er d. 12 december.

  • Arbejdssted: Silkeborg
  • Selskab: Jyske Bank
  • Afdeling: Forretningsudviklere, Silkeborg - DRS
  • Ansøgningsfrist: 12.12.2022
Gem job