Scrum Master


Motiveres du af at få kolleger omkring dig, og squadet som helhed til at blomstre? Er du komfortabel i de fire Agile-Lean stances: Lærer, mentor, coach og facilitator? Er kontinuerlig forbedring og ’træn med vilje’ en del af din dna? Eller er du nysgerrig på det agile mindset – hvad det er, og hvad vi kan opnå med det, og overvejer du, om lederrollen er noget for dig?

Så er rollen som fuldtids Scrum Master i Jyske Banks udviklingsorganisation i Tribe Kreditmodeller og Datawarehouse måske noget for dig. Vores teams kaldes squads, og vores squads er samlet i Tribes. På tværs har vi chapters for at sikre et tættere samarbejde, faglig udvikling og en højere grad af autonomi.

Du får rig mulighed for personlig og faglig udvikling i jobbet. Alt efter dit udgangspunkt sammensætter vi et træningsforløb som eksempelvis kan bestå af en mentorordning, teoretiske undervisningsmoduler og så naturligvis ”on the job training”.

Jobbet

Du bliver Scrum Master for squad Jyske Realkredit Datawarehouse, som består af 5 udviklere; dig som Scrum Master og en Product Owner. Sammen med squad’et sikrer du den kontinuerlige udvikling i squad’ets agile rejse.

Du arbejder løbende med continous improvement og inddrager relevante agile praktikker eller frameworks som eksempelvis Scrum og Cynefin, men frem for alt sætter du fokus på squad’ets daglige rutiner og evne til at levere på sprintmålet. Scrum master-rollen er en ledelsesrolle, og du kommer derfor også til at prøve kræfter med traditionelle ledelsesdiscipliner såsom situationsbestemt ledelse, medarbejdertrivsel samt motivation af medarbejdere og squads, - dog uden at du har det formelle medarbejderledelsesansvar (det ansvar er forankret hos Chapter Leads).

Som Scrum Master indgår du i tribe-leadership med Chapter Leads, Product Owners og Tribe Lead, hvor formålet er at skabe optimale rammer for squads i triben. Det indebærer følgende:

  • At sætte fælles mål for tiltag omkring squads, herunder at samarbejde med de øvrige Scrum Mastere i triben.
  • Løbende evaluering, konstant fokus på at udleve forbedringspotentialer og fjerne impediments.
  • At udbrede den agile kultur, vi ønsker i triben, samt herunder at skabe et godt og sundt arbejdsmiljø.

Du kommer til at indgå i et fagligt fællesskab med andre Scrum Masters i chapter’et. Vi investerer i Scrum Master rollen og tror på, at en dygtig Scrum Master er en essentiel rolle for at få optimal værdiskabelse af de ressourcer, som er til rådighed i squadet. Din leder er selv spillende træner som Scrum Master og ved, hvad der kræves af kompetenceudvikling for at udvikle den enkelte Scrum Master til næste niveau.

Din profil

Du har måske ledelseserfaring fra uformel ledelse i dine nuværende arbejdsopgaver, er en erfaren Scrum Master eller har en brændende interesse i ledelse.

Desuden har du flere af følgende evner:

  • Du ser det hele menneske, og evner at få individ såvel som squad til at blomstre.
  • Du er motiveret, kan arbejde selvstændigt, såvel som indgå i et ledelsesfællesskab, omkring squads og triben som helhed.
  • Du har motivationen og handleevnen til både at facilitere, når squad’et fejrer successer, men tør også stille spørgsmål til squad’et på retrospektives, når vi har læring at hente.
  • Du motiverer squad’et og de enkelte squad members til at have fokus på kontinuerlig at forbedre sig.
  • Du har et godt humør, masser af gåpåmod og gode samarbejdsevner.

Du bliver en del af Tribe Kreditmodeller og Datawarehouse, hvor vi udvikler og vedligeholder Jyske Banks kreditrisiko modeller og datawarehouse.

Triben består af 5 udviklingssquads lokaliseret i Silkeborg og et i Lyngby. Triben er kendt for stor faglighed, et godt arbejdsklima med frie rammer, og en holdning til at det skal være sjovt at gå på arbejde, selv om vi ikke arbejder for sjov.

Ansøgning

HR partner Stine Odgaard Ranum tager sig af din ansøgning.

Ansøgningsfristen er d. 05.12.2022.

  • Arbejdssted: Lyngby
  • Selskab: Jyske Bank
  • Afdeling: Kreditmodeller og Datawarehouse
  • Ansøgningsfrist: 05.12.2022
Gem job