Ser­vi­ce­min­ded mobil it-supporter

Er du super god til at levere it-support? Og har du lyst til at være en vigtig del af at sikre, at pc’ere, mobile enheder, printere, it-systemer og netværk kører problemfrit hos vores mange brugere på Aarhus Universitetshospital i Region Midtjylland? Er du så agil og fleksibel, at du kan håndtere en oftest skiftende hverdag med lige dele planlagte, spændende, udfordrende, tværgående, uplanlagte, haste-, simple, monotone og kaotiske opgaver? Så læs videre her.

Du har lyst til klargøring, installation, drift, vedligehold og support af pc'ere 

Du kommer til at yde second-line support on-site i samarbejde med vores centrale Service Desk og kolleger fra andre grupper i Mobilsupport-teamet. Vi styrer alle vores opgaver via et fælles ITSM-system (Service Now), og vores supportarbejde sker via telefon, mail, remote, centralt og lokalt på regionens lokationer.

Du kommer til at beskæftige dig med:

  • Printere og mobile enheder
  • At registrere hardware
  • Lifecycle udskiftning af pc'ere, monitorer og printere
  • At håndtere requests og incidents i vores Service Desk-system
  • At deltage i opgaver som patch af netværksporte og udskiftning af Wifi Access Points
  • At deltage i installation og konfiguration af trådløst netværk/mobilt bredbånd på klienterne
  • At støtte brugerne ved store flytninger
  • At støtte brugerne i store nye it-implementeringer
  • At supportere Regionens indsats ved Covid-19

Dine kompetencer

Vi forventer, at du har en it-supporteruddannelse eller tilsvarende uddannelse. Du har generel viden om Office-pakker, Windows OS, Windows server, Active Directory, netværk og TCP/IP-protokollen. Du kender sikkert til udrulning af software fra et centralt system til klienter samt til laptops og mobile enheder, da en stor andel af vores brugere er mobile. Det er en fordel med solid erfaring fra en supportorganisation, og måske har du også kendskab til eller certificering i ITIL samt certificering i Windows 10.

Da du får en bred samarbejdsflade, er det vigtigt, at du er serviceminded med en positiv og konstruktiv indstilling, og at du kan lide brugerkontakt i et brugerorienteret miljø. Du er en dygtig kommunikator, og det falder dig naturligt at samarbejde professionelt med både tekniske kollegaer og administrativt personale i regionen og med det kliniske personale på hospitalet.

Du får et selvstændigt job, som kræver, at du arbejder struktureret – du bevarer overblikket, selv om det går stærkt – og det gør det tit hos os. Du tager gerne selv initiativ - og er fleksibel og mobil inden for de aftalte rammer.

Det er ønskeligt, at du har B-kørekort og helst egen bil, så du også kan løse opgaver på andre lokationer og institutioner ved behov.

Ønsker du et fleksibelt arbejdsliv og løbende udvikling?

Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø med en arbejdsuge på 37 timer, en fleksibel og hybrid arbejdsdag og betalt frokostpause. Det er vigtigt, at du har tid til et liv ved siden af arbejde, samtidig med at vi lægger stor vægt på, at du kan udvikle dig i dit job. Vi arbejder derfor med løbende udviklingssamtaler og jævnlige 1:1-samtaler med din leder – så har du og din leder hele tiden fokus på din trivsel og udvikling.

Det bliver du en del af

Du bliver en del af området Mobilsupport, hvor vi er ca. 40 medarbejdere. I samarbejde med vores Service Desk løser vi sager for Region Midtjyllands brugere på hospitaler, stabe og institutioner.

It-afdelingen er en åben organisation med plads til forskellighed. Dialog og åbenhed er afgørende for at finde den rette løsning; vi skal kunne tale, lytte og spørge hinanden. Vores samarbejde er baseret på tillid, vores værdier og på vores samarbejdsværdier, der vægter evnen til at kunne samarbejde professionelt ligeså højt som faglig kompetence.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i It på vores karriereside

Er du interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder for Mobilsupport, Lars Axelsen, på 24750618.

Send din målrettede ansøgning og CV senest d. 8. december 2022. Vi lægger meget vægt på, at du i ansøgningen forklarer, hvorfor du brænder for at yde god it-support til brugerne, hvad der gør dig motiveret til at søge job lige præcis hos Region Midtjylland, og at du underbygger dine kompetencer med konkrete eksempler. Vis gerne dine mange relevante resultater i dit CV, så vi ikke alene kan se, hvad du har lavet, men også kan se, hvor godt du har gjort det.

Vi regner med at holde samtaler d. 15. december, og du må inden da forvente at skulle lave en personprofil.

Digitalisering på patientens og borgerens præmisser

It-afdelingen består af ca. 530 medarbejdere. Vi udvikler, drifter og supporterer it for de 36.000 brugere på hospitaler, institutioner og koncernstabe i Midtjylland. Vi er specialister i at udvikle samspillet mellem teknologien og de sundhedsprofessionelle. Vores strategi bygger på udvikling af digitale løsninger på patienternes og borgernes præmisser. Digitale løsninger skal gøre det nemmere at være ansat i regionen og nemmere at være borger.

Få et indblik i vores hverdag på LinkedIn

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Gem job