Head of Digital De­ve­l­op­ment and User Ex­pe­ri­en­ce


Matas har gennem de seneste fem år gennemgået en radikal digital transformation, hvilket sætter nye krav til den type kompetencer, vi ønsker at rekruttere. Matas Group er i dag en fuldt integreret omnichannel virksomhed med mere end 25 % af omsætningen i de rene digitale kanaler, men vi har store ambitioner om at skabe endnu bedre og nyskabende brugeroplevelser både i de enkelte kanaler og på tværs.  

Som Head of Digital Development and User Experience arbejder du på tværs af forretningen og bliver en ledestjerne for hele virksomhedens digitale rejse. Du indgår i vores digitale ledergruppe og bliver ansvarlig for både at drive udviklingen af nye funktioner og services samt optimere eksisterende flows. Du har en lille håndfuld specialister i direkte reference og du arbejder tæt sammen med dedikerede interne kommercielle forretningsejere på de forskellige områder. Du samarbejder også tæt med en række stærke eksterne leverandører af brugertest, UX og design både på fast retainerbasis og adhoc opgaver og ikke mindst med interne og eksterne udviklingsteams for at implementere løsningerne i praksis.

Din profil:

  • Du har et stærkt projektledergen, du er god til at holde overblik, prioritere og samarbejde, og har en række stærke referencer, der kan anbefale dig som leder.
  • Du har et stærkt kommercielt mindset og forstår hvilke elementer, der bidrager til omsætning, dækningsgrad og bundlinje og samspillet mellem disse.
  • Du er nytænkende – vi har hos Matas været trendsætter på eks. live shopping og du har en helt afgørende rolle i at spotte vores næste innovation.
  • Du har helt sikkert holdninger til, hvad brugervenlighed og effektivt digitalt design er.
  • Du er fagligt nysgerrig og finder energi i at holde dig opdateret omkring, hvad de bedste af vores konkurrenter gør og hvordan ”best practice user experience” udvikler sig.
  • Du forstår NPS og bruger det som en aktiv ledestjerne til at fjerne hindringer for brugerne.
  • Du trives i et dynamisk miljø, hvor vi er tættest muligt på vores kunder, og den daglig feedback de giver os gennem fx ”time spent on site”, konverteringsrater, omsætning og NPS.

Din arbejdsdag vil være delt mellem opgaver, hvor du selv er involveret dybt i løsningen af de specifikke projekter, samt ledelse af interne og eksterne specialister. De tre primære platforme du vil arbejde med er Matas.dk, Club Matas APP og interne digitale applikationer til vores materialister i butikkerne.

Eksempler på konkrete opgaver du og dit team skal løse:

  • Optimering af vores check-out flow.
  • Integration af rådgivningsydelser på Matas.dk.
  • Videreudvikling af vores interne applikationer, som muliggør, at vores materialister kan sælge hele vores online sortiment på en mobil POS i butikkerne.
  • Implementering af eks. digitale tools eksempelvis til at lave hudtest eller try-on tools til make-up.
  • Flere gange årligt få hhv. bruger- og evt. splittestet vores digitale løsninger, med henblik på bl.a. konverteringsoptimering.

Din baggrund:

Du har adskillige års erfaring med at arbejde med at skabe digitale bruger oplevelser og har en relevant uddannelse hertil. Du behøver ikke være uddannet UX’er, men du skal have et stærkt øje for både UX og kunne sparre med designere om at finde de bedste løsninger.

Vi tilbyder dig muligheden for at blive en del af en virksomhed med et stærkt digitalt mindset, hvor vi er ambitiøse og der er højt til loftet. Du vil få reference til Digital Group Director Brian Andersen, som kan kontaktes på 22 27 19 20. Vi ser frem til at modtage din ansøgning. 

Matas blev grundlagt som en frivillig indkøbskæde i 1949. I dag er Matas en børsnoteret virksomhed og består af godt 260 fysiske butikker i Danmark, en webshop samt Club Matas, som er en af Danmarks største og mest anerkendte loyalitetsprogrammer med mere end 1,5 mio. aktive medlemmer. I alt er der ansat omkring 3.000 medarbejdere i butikkerne og på hovedkontoret i Allerød. Ansvarlighed er nøgleordet for vores arbejde, uanset om vi taler om vores produkter eller vores adfærd i forhold til såvel kunder, ansatte og miljø. Matas er kendt for at levere skønhed og velvære for livet. Det mål når vi ved at arbejde med 6 fokusområder: Mere personlige, grønne, danske, sanselige, enkle og for alle. Matas – skønnere sammen.

Gem job

Matas A/S
Publiceret: 9. januar 2023

Arbejdssted

Location Allerød

Job hos virksomheden