Pro­jekt­ko­or­di­na­tor & Scrum Master


Nyoprettet stilling, hvor du holder styr på fremdrift i multiple IT-projekter i tværfaglige teams.

Vores kunde Lattec i Allerød har stor international succes med deres avancerede produkter til højteknologiske landmænd i hele verden – og de har nu brug for en erfaren projektkoordinatur & Scrum Master til at koordinere større og mindre agile IT-udviklingsprojekter.
Lattec udvikler proaktive analyse- og sensorsystemer til at måle malkekøers helbredstilstand på gårdene, og de har kunder overalt i verden.

Du vil blive en del af et stærkt tværfagligt team på ca. 50 medarbejdere, heraf ca. 15 softwareudviklere (frontend, backend, embedded og PC-softwareudviklere), ca. 15 hardware-, elektronik- og mekanikingeniører samt kemiingeniører og biologer.

I jobbet som projektkoordinator & Scrum Master vil du dagligt tage ansvar for koordinering og sørge for, at projekterne kommer i hus via opdatering og opfølgning på daglige eller ugentlige stand-ups i ca. 4 ugers sprints. Målet er en tættere agil koordinering til 2-3 ugers sprints samt optimering af agile processer og arbejdsgange. Der er meget overlap mellem projekterne, og det er ligeledes din opgave, at have et godt overblik over status og fremdrift.

Dine stakeholders er især Lattec’s biologer og dyrlæger, som er tætte på mælkeproducenternes ønsker til Lattec’s udstyr.

Din baggrund

Du har en relevant uddannelse og minimum 5 års erfaring med at styre forskellige IT-projekter og har ligeledes noget erfaring som Scrum Master. Det vil være en fordel, at du har baggrund som softwareudvikler – men det er ikke et must.

Det vil være et stort plus, hvis du har erfaring fra en omskiftelig hverdag i en mindre virksomhed, hvor du er vant til at både at tage selvstændigt ansvar samt have et tæt samarbejde med dine udviklingsteams og stakeholders.

Hos Lattec bruger de Jira som projektstyringsværktøj, og måske er du også fortrolig med dette.

Du er god til både dansk og engelsk i skrift og tale. Hvis du ikke er flydende i dansk, er det vigtigt, at du har lyst til at lære sproget.

Vi tror på, at du som person

  • er lærenem, struktureret, proaktiv og meget kvalitetsbevidst
  • kan arbejde selvstændigt og samtidigt evner at være en god teamplayer
  • har et godt humør og tager et medansvar for den gode stemning
  • trives i et miljø med frihed under ansvar

Lattec tilbyder

Du bliver en del af en virksomhed med glade og dedikerede medarbejdere i en flad organisation med en uformel atmosfære og med fokus på team sammenhold. Her er høj grad af fleksibilitet og rigtig gode medarbejderforhold, bl.a. 5 ugers ferie, 5 feriefridage og fire Lattec fridage, pension og sundhedsforsikring og frokostordning med temadage.

Desuden vil du få gode muligheder for videreuddannelse og karriereudvikling i ind- og udland.

Sidst og ikke mindst lægges der vægt på at afsætte tid til teambuilding, afdelingsmøder og firmaarrangementer – det er vigtigt, at alle lærer hinanden godt at kende for at skabe et godt sammenhold og gode produkter.

Dit arbejde vil være på kontoret i Allerød, og der er mulighed for at arbejde fra din bopæl et par dage om ugen.

Mere om virksomheden

Lattec I/S blev grundlagt i 2001 og er ejet af DeLaval international AB – og er velfunderet økonomisk. De udvikler og producerer avancerede analytiske løsninger for pro-aktiv styring af malkekvægsbedriften. Disse giver mælkeproducenterne værktøjer til at optimere driften og på samme tid forbedre dyrevelfærd. Lattecs løsninger giver information om den enkelte kos reproduktions- og sundhedstilstand, samt giver landmanden forslag til en handlingsplan.

Læs mere på www.lattec.com

Interesseret?

Hos Bloom ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV. Vi indkalder løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning snarest muligt.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Sara Juhl hos Bloom via sj@bloom.dk eller telefon 2086 0865.

Gem job

Bloom søger for Lattec
Publiceret: 8. januar 2023

Arbejdssted

Location Allerød