Sa­les­for­ce Developer søges til NTI’s ho­ved­kon­tor


Er du klar til et nyt Salesforce specialistjob, så er her muligheden for et yderst spændende job i én af Europas førende CAD-virksomheder med hovedkontor i Værløse. Du kommer til at arbejde med vores CRM-system Salesforce som dit ekspertiseområde, en udviklingsopgave, som spænder langt ud over standard Salesforce med styring af forretningskritiske processer i hele ordrefasen fra leads til fakturerbare salgsordrer, samt spændende interfaces imod Business Central, imod vores leverandører og kunder samt vores Data Warehouse. Du bliver en del af et team på fem kolleger, der sidder i Global Business System Teamet (CRM- og ERP) i Værløse. Der er tale om en nyoprettet stilling, hvis relevans er opstået i forbindelse med vores succesfulde og fortsatte vækst.

Arbejdsopgaver

Du skal - i tæt samarbejde med vores nuværende, erfarne udvikler samt det øvrige team - sikre gennemførelse af følgende opgaver: 

  • Nyudvikling af områder, som endnu ikke er omfattet af vores eksisterende løsning
  • Udvikle nye løsninger, som skal løse nye udfordringer i vores forretningsunivers, optimering af brugeroplevelsen samt understøtte en stabil og velfungerende Salesforce løsning
  • Udarbejde og implementere løsningsforslag, som støtter forretningen i forhold til retningen for vores forretningssystemers videreudvikling

Gentænke eksisterende løsninger, for at forbedre processer, brugeroplevelser og stabilitet af løsningen

  • Vedligeholde og videreudvikle eksisterende Salesforce processer
  • Review af designs i forhold til behovsmatch, operationalitet og fremtidig drift og vedligehold
  • Dokumentation
  • Sikre, at systemet lever op til IT-regler og krav

Vedligeholde og støtte den almindelige drift af Salesforce

  • Afdækning af forretningskrav og –behov
  • Prioritering af systemets aktiviteter
  • Udvikle og opretholde Best practice på tværs af lande, teams og siloer
  • Optimere og forberede til standard Salesforce funktionalitet og opdateringer 

Faglige kvalifikationer

  • Relevant videregående uddannelse inden for IT eller tilsvarende erfaring
  • Kan kommunikere skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk
  • God teknisk forståelse og god til at sætte dig ind i IT-systemer
  • Erfaring med salesforce.com developer
  • Måske erfaring med brug af APEX, Visualforce, Flows på projekter, API’er, webservices, og det forventes også, at du er med til at definere design, afklare komplekse og kritiske dele af vores løsninger
  • Gerne erfaring med applikationsdrift, herunder Incident- og Change Management
  • Erfaring med API/Webservice/SQL-data og intregrationer mellem systemer
  • Kendskab til Navision/Business Central samt RapidiOnline er også en fordel, men intet krav
  • Vi forestiller os, at du har ca. 5 års relevant, praktisk erfaring med Salesforce som udvikler

Personlige kvalifikationer

  • Du kan godt lide at fordybe dig i opgaver.
  • Du har en professionel og behagelig tilgang til mennesker. Du værdsætter den gode kontakt til kolleger
  • Du besidder forretningsforståelse, er skarp med stærk systemforståelse
  • Du har et stærkt menneskeligt værdisæt og fokus på ordentlighed
  • Vi forestiller os også, at du investerer i gode sociale samarbejdsforhold med kollegerne
  • Du er vant til at levere på deadlines
  • Du er selvmotiverende og selvdreven
  • Du er i stand til at arbejde koncentreret i dybden som specialist og så samtidig kommunikere servicemindet med de relevante interessenter, såvel lokalt som i de forskellige lande

Som vores nye kollega…

bliver du en del af en succesfuld IT-virksomhed med stort fokus på godt arbejdsmiljø og det kollegiale sammenhold. Hos NTI synes vi, at det både skal være fagligt udfordrende, men også rart og sjovt at gå på arbejde - humor er derfor en selvfølge. Vi kan tilbyde fordelene ved en dynamisk IT-virksomhed med kraftig vækst, men er samtidig en økonomisk stabil virksomhed, der startede tilbage i 1945.

Du får en spændende, alsidig hverdag. Du har mulighed for stor personlig udvikling i et dynamisk miljø. Samtidig tilbyder vi rigtig god frokostordning, sundhedsforsikring, forskellige personalegoder og en konkurrencedygtig løn.

Om os

Vores vigtigste aktiv er en meget stor stab af kvalificerede medarbejdere – vi er pt. ca. 600 medarbejdere fordelt på vores kontorer i Danmark, Sverige, Norge, Island, Holland, Tyskland, Spanien og Italien, hvoraf de 160 sidder i Danmark. Vi er en ambitiøs og dynamisk IT-konsulentvirksomhed, der er med forrest i feltet, men er samtidig en solid virksomhed med mangeårig erfaring på markedet. Vi er totalleverandør af løsninger samt autoriseret forhandler af Autodesks produkter og en lang række tilhørende applikationer. For at sikre vores kunder en professionel anvendelse af de solgte løsninger, tilbyder vi en lang række forskellige kurser i Værløse, Vejle, Horsens, Aalborg og Aarhus. Vi har som noget meget unikt vores egen udviklingsafdeling beliggende i Aarhus, så alt vores egenudviklede software er danskproduceret.

Interesseret?

Du er velkommen til at høre mere hos HR-chef Karina Keller på tlf. 4435 0700. Se også mere på www.nti.biz 

Ansøgningsfrist: 14/02/2023.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Vi ansætter gerne så snart vi finder den helt rigtige nye kollega, så send din ansøgning hurtigst muligt!

Gem job