Teamleder IT Service Desk
Vi har en plads til dig på holdet som Teamleder af vores IT Service Desk. Du får ansvaret for at drifte og udvikle vores Service Desk. Stillingen er nyoprettet. Er det dig som skal være vores nye kollega?
Vores IT-afdeling har fuld fart på og med en ambitiøs IT-strategi har vi brug for ekstra kræfter. Vi arbejder med ny ERP implementering, BI, modernisering af infrastrukturen og en lang række andre spændende IT projekter.
I den forbindelse har vi også behov for at styrke IT Service Desk team’et.
IT-afdelingen består i dag af 9 medarbejdere, hvis primære opgaver består i at udvikle og drifte fælles IT-løsninger, infrastruktur, cloud-løsninger mv. Afdelingen er en del af vores Shared Service tilbud til vores danske virksomheder i Inwido.
Som Teamleader for IT Service Desk bliver du ansvarlig for et team på 4 personer, som håndterer alle henvendelser til IT. Udover at være SPOC for alle henvendelser, er teamet også ansvarlig for håndtering og løsning af alle incident, service request samt standard driftsopgaver.
Du får ansvaret for den løbende udvikling af IT Service Desk, herunder bl.a. løbende udvide service kataloget samt udvikle og sikre at alle underliggende processer er defineret og optimeret.
IT-teamet kommer med forskellige baggrunde. Vi har nogen som både har arbejdet i vores produktion og taget IT vejen med uddannelse. Vi har også nogen med anden baggrund end IT og med mere fokus på projektledelse. Vi ser det som en styrke, at vi har den bredde i teamet.
Din faglige tekniske kompetencer som Teamleder til IT Service Desk:
Det er et krav, at du har kendskab til ITIL, procesoptimering og en god forståelse for kundeservice. Det er en fordel om du har generelt kendskab til en Microsoft baseret infrastruktur, Office365 og IT-sikkerhed.
Din personlige tilgang til arbejdsopgaverne og samarbejdet med de øvrige i IT teamet er afgørende for, at kunne lykkedes i rollen. Det stiller krav om:
- At du er god til at kommunikere og udtrykke dig tydelig i både skrift og tale på dansk og engelsk.
- At du er en teamplayer og bidrager aktiv til at IT Service Desk-teamet løbende udvikler sig.
- At du tidligere har arbejdet med større IT-installationer.
Hos Inwido Danmark hylder vi initiativet og som medarbejder er der rig mulighed for at udvikle sig. Vi har en uformel omgangstone og kort beslutningsproces. I IT-afdelingen har vi fokus på kommunikation, tilgængelighed og sikkerhed. Vi ønsker at være i tæt dialog med forretningen, levere stabile og sikre systemer.
Vi har i mere end 10 år været en del af Great Place To Work konceptet, med fokus på medarbejdertrivsel. Vi mener faktisk selv at det er megastærkt at vi opnår en tilfredshed blandt vores medarbejdere på 93 %. Det kan vi kun, når vi arbejder med trivsel og holder hvad vi lover. Analysen er helt anonym og laves en gang årligt. For IT-teamet har vi senest i år arbejdet mere på vores forståelse for hinandens personprofiler og herigennem højne vores samarbejde og kommunikation.
IT-afdelingen er placeret i Aalborg, Farsø og Nykøbing Mors. Dit primære arbejdssted vil være Farsø, men der kan forekomme rejseaktivitet mellem afdelingerne. Det vil også være mulighed for at have arbejdsdage på kontoret i Aalborg eller på hjemmeadressen.
Vi glæder os til at høre fra dig, så send dit CV eller en kort videopræsentation af dig selv via vores hjemmeside på www.inwido.com.
Hvis du er nysgerrig og vil høre yderligere om stillingen, kan du kontakte vores IT Chef, Søren Hansen, på tlf. 41 18 49 08.
Vi gør opmærksom på, at der er juleferie fra d. 22. December. Vi er tilbage på kontoret d. 3. januar 2023.
Vi inviterer løbende til samtaler, så send din ansøgning afsted allerede i dag.
INWIDO
Inwido er Europas største producent af vinduer og blandt førende leverandører af døre. Ved løbende at udvide sin forbrugerindsigt kan virksomheden tilbyde vindues- og dørløsninger, som forbedrer folks velvære i hjemmet. Koncernen har afdelinger i Danmark, Finland, Norge, Sverige, Estland, Tyskland, Litauen, Irland, Polen, UK og Østrig og eksporterer til en række lande. I 2019 havde Inwido en omsætning på godt 6,6 mia. SEK med ca. 4.500 ansatte. Koncernen er børsnoteret og har hovedsæde i Malmø, Sverige.
Læs mere på www.inwido.com.