IT In­frastruk­turspe­cial­ist – Drift af Microsoft En­ter­priseløs­ninger


Vi søger en systemadministrator til vores IT Operationsteam i København. Her kan du arbejde primært med Azure og Microsoftløsninger, i en transformation af vores on-prem-miljø. Vi implementerer og drifter alle firmaets IT-løsninger, og du vil deltage i både drift og projekter.

Group IT leverer intern IT til vores mange kontorer globalt, og du vil have en bred kontaktflade både nationalt og internationalt. Du bliver en del af IT Operationsteamet, som består af en håndfuld medarbejdere indenfor support, server og netværk.

SGL er i øjeblikket i kraft vækst samtidig med, at vi moderniserer vores IT-landskab og har mange spændende IT-projekter i luften. Vi udvider ofte med nye kontorer og er i gang med en større fornyelse af flere af vores forretnings- og IT-systemer.

Systemlandskabet består bl.a. af Windows, Hyper-V, Azure, Exchange Online og Skype/Teams, M365 porteføljen samt Meraki på netværkssiden.

Vi arbejder med hybrid-Cloud på flere områder og vil fokusere på Azure/M365 og lignende i vores løsninger fremover. 

I jobbet vil du bl.a.:

  • Drifte, implementere, planlægge og udvikle nuværende og fremtidige systemer og teknologier
  • Vedligeholde, optimere og sikkerhedsopdatere infrastrukturen
  • 2./3. Level support på server- og netværksinfrastrukturen
  • Samarbejde med kollegaer i Group IT omkring fejlfinding og optimering, herunder deltagelse i incident, problem og change-håndtering
  • Deltage i projekter for oprettelse af nye kontorer i forbindelse med opkøb og udvidelse af firmaet
  • Forbedre systemer, arbejdsrutiner og dokumentation, samt automatisere og implementere best-practices for IT-drift
  • Være nysgerrig og holde dig opdateret om nye teknologier, og afprøve tiltag der forbedrer driften af vores infrastruktur

Om dig

  • Du brænder for IT og kan lide at holde dig opdateret om dine ansvarsområder og teknologier
  • Du taler og skriver dansk og engelsk på højt niveau
  • Du har erfaring med Azure-infrastruktur, f.eks. VM’s, Bastion, Front Door, NSG, Azure SQL osv.

Herunder forventer vi, at du har bred teknisk viden og erfaring med flere af nedenstående områder:

  • Microsoft-infrastruktur (Windows Server, AD/AAD, ADFS, Exchange, M365)
  • Virtualisering (Hyper-V og Azure)
  • Netværk
  • Skype for Business/Teams
  • Backup (Veeam)
  • Databaser (MSSQL, Oracle)
  • Linux
  • Overvågning og Monitorering

Vi kan tilbyde dig

Du bliver en vigtig del af vores IT Operationsteam, som har ansvaret for vores globale IT setup med kontorer i mange lande.

Her er god mulighed for personlig og faglig udvikling, og du får indflydelse på både din egen dagligdag og afdelingens udvikling. Vi drifter al IT-infrastrukturen i selskabet og der er berøringsflade med alle områder i IT Operations.
Mulighed for deltagelse i vagtordning.

Er du vores nye kollega?

Ønsker du at komme i betragtning til den ledige stilling, så send din ansøgning hurtigst muligt. Vi forventer, at påbegynde samtaler løbende.

Vil du vide mere?

Du er meget velkommen til at kontakte Head of IT Operations, Mark Filbert, på telefon +45 4073 4240.
Besøg også vores website, www.scangl.com

Arbejdspladsen er på vores hovedkontor i Kastrup, som i 2023 flytter til Hvidovre.

Gem job

Scan Global Logistics
Publiceret: 3 January 2023

Arbejdssted

Location Kastrup