Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

IT Con­sul­tant – fasttrack din IT-karriere


Har du lyst til at arbejde med spændende, tekniske opgaver i tæt samspil med kompetente kolleger? Kunne du tænke dig at arbejde i en virksomhed, der bakker op om dine faglige ambitioner – og stræber efter at styrke dine kompetencer på rekordtid?

Er du vores næste IT-talent med nogle års erfaring og uddannelse i rygsækken, så har vi jobbet til dig!

Eksperter i IT-outsourcing og kundetilpassede løsninger

Hos RIT er vi eksperter i IT-outsourcing, såsom cloud services, hosting og managed serverdrift. Vi er stolte af at have Danmarks mest nærværende kundeservice – og et helt særligt sammenhold kollegerne imellem.

”Du får et stærkt fagligt fællesskab, der altid er klar til at hjælpe. Og så er der meget fokus på medarbejdertrivsel. Det er virkelig et godt sted at arbejde,” fortæller din kommende kollega, Dennis Okkerholm.

Uddannelse og udvikling i centrum

I efteråret 2021 startede vi RIT Akademiet. Et akademi, hvor vi investerer i primært yngre profiler og giver dem en grundig indgang til infrastrukturfaget.

I din nye hverdag hos os får du derfor tid til at deltage i undervisning eller bruge tid på selvstudie, ligesom du laver en personlig uddannelsesplan for dit forløb sammen med din teammanager. Dit forløb varer mellem 6 måneder til 3 år, alt efter dine kompetencer, erfaring og baggrund.

Du kommer hele vejen rundt om IT-faget

Som IT consultant løser du både opgaver på kontoret i Lystrup og ude hos kunderne. Her vil du primært:

  • foretage fejlfinding og løse specifikke og komplekse opgaver, fx inden for MS365 og sikkerhed
  • dokumentere dit arbejde og overdrage information til drifts- og supportteamet
  • vedligeholde din egen viden gennem proaktiv sparring fra vores Projekt team, Operations og Service Desk.

Du bliver inddraget tidligt i designfasen af dine opgaver og får derfor stor indflydelse på de tekniske løsninger, du senere skal implementere. Derudover prioriterer vi en høj grad af fleksibilitet, der giver dig mulighed for hjemmearbejde. Hver tirsdag holder vi teknikmøde, hvor nye teknologier og projekter drøftes i fællesskab.

IT-profil, der er klar på at specialisere sig

Du sætter en ære i at levere god service og løsninger på et højt niveau – og du har gåpåmod, når du møder nye tekniske udfordringer. Samtidig er du nysgerrig og kan lide at tilegne dig ny viden, så du hele tiden er up-to-date med de nyeste tendenser.

Derudover har du:

  • som minimum en datatekniker eller IT-Teknolog uddannelse, og du er klar til at dygtiggøre dig – men vi hører også gerne fra dig, som har mange års erfaring og ønsker at specialisere dig inden for fx sikkerhed
  • kendskab til Microsoft 365, og hvis du har erfaring med fejlsøgning på Apple-produkter og VMWare, er det en fordel, men ikke et krav
  • forståelse for infrastruktur, cloud-løsninger og netværkssikkerhed
  • gode formidlingsevner, og du taler flydende dansk, ligesom du let kan begå dig på engelsk i skrift og tale.

RIT – vi er ikke som de andre…

… og det er vi ret stolte af. Hos os går vi mere op i, at vores medarbejdere (og kunder) har det godt, end at vi løber alt for stærkt. For medarbejdere, der trives, er også medarbejdere, der arbejder bedre.

Vores fællesskab er med andre ord noget særligt. Her kan du deltage i alt lige fra sommerfester, spilleaftener og fælles grillarrangementer til julehygge og julefrokoster med partner.

Derudover tilbyder vi en masse goder, inklusiv lækkert IT-udstyr, fitnessabonnement og en sund frokostordning. Og så er der altid is i fryseren om sommeren.

”Jeg har aldrig oplevet et bedre socialt fællesskab – selv under corona-lockdown, hvor jeg startede. Man kan virkelig mærke, at der er nogen, der tænker over, at vi skal have det godt,” siger IT-konsulent Michael Bærendsen.

Vil du med på vores vækstrejse?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte senior IT-rekrutteringskonsulent hos Jobindex Jens Wang på telefon 72 45 90 74.

Send dit CV inkl. en kort motiveret tekst i toppen og fortæl, hvorfor du søger jobbet. Søg allerede i dag via nedenstående link. Vi indkalder til samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Læs mere om os på:

Kontaktperson

Jens Frederik Wang
Senior IT-rekrutteringskonsulent

Tlf. +45 72 45 90 74

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Find din jobglæde
Gem job

Jobindex søger for RIT A/S
Publiceret: 31. januar 2023

Arbejdssted

Location Lystrup