Udvikler/DevOps engineer til For­sik­rings­plat­form


Har du lyst til at arbejde med DevOps, git og automatisering? Er du vild med at hjælpe andre og indgå i et stærkt team med forskellige kompetencer og roller? Så er det dig vi har brug for!

I Alm. Brand vil vi være Danmarks mest agile koncern – intet mindre. Vi vil skabe et fyrtårn i den finansielle sektor, der bygger på state-of-the-art samarbejdsformer, hvor forretning og teknologi kombineres sømløst med design- og hypotesedrevet forretningsudvikling. Vi vil skabe en automatiseret it-understøttelse, der bygger på DevOps-tilgang, Cloud-baserede udviklingsmiljøer og autonome teams organiseret i værdistrømme med ansvar for egne produkter og værdiskabelse. Det lyder som en stor mundfuld, og det er det! Som Udvikler/DevOps engineer får du en helt central rolle i denne transformation.

Du implementerer DevOps, som gør os i stand til at release ofte

Som udvikler/DevOps engineer vil du indgå i et af vores teams, der udvikler og forvalter vores kerneplatform, TIA. Som del af teamet får du ansvaret for implementering og udvikling af DevOps-praktikker i teamet samt at hjælpe teamet med den daglige udvikling og drift. Vi er i fuld gang med at migrere vores CI/CD-pipelines til GitHub Enterprise Cloud og sikre at vi kan release ofte til produktion. Dette kræver at vi optimerer vores udviklingsmetoder samt måden vi arbejder med miljøer.

Dine arbejdsopgaver består bl.a. af følgende:

  • Design og implementering af DevOps i udviklingsteam herunder CI/CD, test automatisering og DevSecOps
  • Håndtering af opgaver i teamets backlog f.eks. featureudvikling, sikkerhedsopdatering, opgraderinger
  • Automatisering af release og deployments i GitHub samt udvikling af infrastructure-as-code
  • Optimering og automatisering af oprettelse og nedlæggelse af miljøer
  • Udvikling og implementering af DevOps-praktikker i Alm. Brand Group

Afdeling med vigtig mission og plads til læring og udvikling

I Alm. Brand Group er vi i gang med at implementere cloud og DevOps for at sikre et godt IT-fundament for vores fremtidige og nuværende IT-løsninger. Du vil blive ansat i vores DevOps-afdeling, som består af dygtige kollegaer med høj faglighed og stærk samarbejdskultur. Vi prioriterer at hjælpe hinanden og udvikle os sammen. Således er hver fredag dag sat af til læring og uddannelse.

Erfaring med CI/CD, DevOps og cloud, der ofte releaser til produktion

Vi forventer, at du har en relevant uddannelse kombineret med minimum et par års erfaring med at udvikle og/eller drifte IT-løsninger i et agilt setup.

Din tekniske værktøjskasse skal gerne indeholde dybdegående viden om følgende:

  • Udviklings-/DevOps-værktøjer; GitHub, GitHub Actions
  • DevOps-praktikker som CI/CD, test automatisering, IT-sikkerhed
  • Azure eller en anden cloud
  • Oracle infrastruktur og automatisering (gerne terraform)
  • Scrum og agile arbejdsmetoder

Som person har du en positiv og løsningsorienteret indstilling. Vi ønsker en kultur, hvor vi udvikler os sammen, har det sjovt og er sammen om at levere værdifulde IT-løsninger til vores kunder og partnere. Du skal have interessen for nye teknologier og ny viden, der kan udvikle os som team og firma. Vi arbejder i et agilt miljø efter scrum-metoden, så det er vigtigt, at du er team-orienteret.

Hvis du kan se dig selv i ovenstående så tøv ikke med at søge. Vi ser frem til at høre fra dig, så vi kan få et endnu dygtigere team til at drive de næste skridt af Alm. Brand Groups udvikling. Vi holder interviews og ansætter løbende. Har du spørgsmål til jobbet, vores arbejdsgange og organisering, er du velkommen til at kontakte Aske Jørgensen, VP for DevOps (abasjo@almbrand.dk).

Ansøgningsfrist: 01-02-2023

I Alm. Brand har vi samlet bank, forsikring og pension, så kunderne kan få et samlet overblik over deres økonomi. Koncernen har 1600 engagerede medarbejdere, der hver dag bidrager til den høje arbejdsglæde. Vi har en uformel omgangstone, der giver plads til forskellighed. Samtidig arbejder vi ambitiøst og vægter innovation og kreativitet højt. Ca. halvdelen af medarbejderne sidder på hovedkontoret på Midtermolen i København, og i resten af landet tager vi hånd om vores kunder fra 25 kontorer, filialer og rådgivningscentre. Læs mere om os på almbrand.dk/job.

Gem job

Alm. Brand
Publiceret: 5. januar 2023

Arbejdssted

Location København

Job hos virksomheden