Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

Sælg digitale løsninger og få et stærkt fundament for karrieren

Er du lige så entusiastisk omkring E-commerce som vi er? Så vil vi elske at have dig med på holdet!

Som E-business konsulent hos Alpha Solutions er du med til at opdyrke og vedligeholde længerevarende kunderelationer – og samtidig får du rig mulighed for at udvikle dine kompetencer.

”Du kommer til at få nogle gode navne på kundelisten i et segment, der er både kommercielt stærkt og ambitiøst nok til at tage din rådgivning til sig,” siger Jakob Huus Andreasen, Sales Director.

Du udvikler kundernes forretning gennem digitalisering

I salgs- og rådgivningsprocessen vil du arbejde tæt med både presellere, udviklere, projektledere og konsulenter, hvor du hjælper kunden med at løfte deres digitale tilstedeværelse.

Du har de forretningsanalytiske briller på hele vejen, når du:

  • opstarter kunderelationerne, hvor du behovsafdækker, udarbejder og præsenterer løsningsforslag
  • rådgiver kunderne i sammensætning af løsninger samt hvilke digitale initiativer, de kan tage for at øge omsætningen og udbygge forretningen
  • sikrer dig, at kunden er tilfreds under hele salgsprocessen og bidrager med et konstruktivt samarbejde mellem kunden og resten af projektgruppen
  • vedligeholder relationen, efter at projektet er gennemført for at afdække muligheder for mersalg.

Alpha Solutions – Vi er E-commerce specialister

Vi er velanset for vores høje faglige niveau, når vi yder rådgivning og udvikler digitale løsninger, der fremtidssikrer og letter hverdagen for danske virksomheder. Det gør vi inden for bredt anvendte teknologier som fx Salesforce, Sitecore, Optimizely, Commercetools og Shopify.

Vi arbejder med løsninger, der forgrener sig dybt ind i kundernes forretning, og takket være vores gode og ærlige tilgang til samarbejdet, bliver de længe hos os. Løsningerne indbefatter alt fra websites, B2B-løsninger ud mod forhandlere samt PIM- og DAM-systemer, ERP-integrationer m.v.

Fagligheden er skarp, men albuerne er bløde

Vi har kontor i hjertet af København og kan prale af både bordtennisbord og en kæmpe kantine. Allergladest er dog vi for rummeligheden – for her giver vi alle plads til at være sig selv.

De fleste af os er i starten af karrieren, og vi synes selv, at vi rammer en god balance imellem et godt sammenhold og plads til, at den enkelte kan indrette sin dag, som det passer bedst.

Salg og rådgivning med fokus på forretningsudvikling

Du har en imødekommende tilgang til kunderne og en naturlig fornemmelse af, hvad de har behov for, både hvad angår løsninger og salgsmateriale. Samtidig er du god til at se kunderne i øjnene og tager din rådgiverrolle alvorligt.

Og så forestiller vi os, at du:

  • måske selv har haft ansvaret for en e-commerce-løsning eller har arbejdet med web, kommunikation, marketing eller digitale services
  • har nogle års erfaring med kunderådgivning, muligvis i en lignende rolle, og at du er god til kundepræsentationer
  • ikke behøver både at have arbejdet med både B2B og B2C – så længe du har interessen for den del, du måske ikke kender så meget til
  • synes, at de tekniske udfordringer er spændende, også selvom du ikke nørder igennem selv.

Er du klar til at udvikle dig i stærke rammer? 

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Mathias Jørgensen på 72 45 91 45.

Send din ansøgning og dit CV allerede i dag via nedenstående link og senest den 17.02.2023. Ansøgninger, der ikke er sendt via linket, kommer ikke i betragtning. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat. 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Kontaktperson

Mathias André Jørgensen
Rekrutteringskonsulent

Tlf. +45 72 45 91 45

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Find din jobglæde
Gem job