Nordic Sales Manager
Nordic Sales Manager med internationale ambitioner
Chili Security leverer antivirus, backup, cloud, Microsoft licenser samt it-support og pc-hjælp til mere end 130.000 kunder i Danmark. Vi har en aggressiv vækststrategi for de næste 5 år, og vi forventer at indgå partnerskaber med nogle af Nordens største virksomheder i Telco, ISP og Forsikringsbranchen for at realisere vores mål.
Har du erfaring med salg til Enterprise og Midmarket segmentet, og kan du eksekvere salgsstrategi i tæt samarbejde med topledelsen, er opgaven måske noget for dig.
Arbejdsområder:
- Skabe stærke relationer til Enterprise og Midmarket virksomheder indenfor ISP, Telco og Insurance i Norden.
- Kommunikere Chilis stærke value-proposition som VAS provider til Premium abonnementsporteføljer.
- Forhandling, onboarding og eksekvering af nye partneraftaler.
- Rapportering af salgsaktiviteter, pipeline, og KPI’er til CEO.
- Være en aktiv del af udarbejdelse af salgsbudgetter samt gennemførelse af salgs- og vækstplaner.
- Være del af væsentlige strategiske beslutningsprocesser.
Din profil:
Du har som minimum arbejdet med salg af SaaS-løsninger til partner- og large accounts i Danmark – helst har du international erfaring. Du er som person naturligt motiveret, selvstændig, struktureret og målrettet. Du forventer frihed og selvstændighed i dit arbejde og forstår samtidig ansvaret som følger med frie rammer.
Vi tilbyder:
Til den rette kandidat tilbyder vi en spændende stilling med internationalt perspektiv og mulighed for at prøve kræfter med nogle af de største virksomheder i Norden. Vi er firstmovers på vores forretningsområde, forventer at holde forspringet til vores konkurrenter og fortsætte vækstrejsen og sætter derfor store krav til os selv og nøglemedarbejdere.
Du bliver en del af en attraktiv arbejdsplads i hjertet af Odense, hvor der er højt til loftet og et godt socialt miljø.
Vi tilbyder en løn og sociale benefits, der matcher dine kvalifikationer og vores krav + en attraktiv bonusordning.
Arbejdstid:
Jobbet er en fast fuldtidsstilling på 37 timer om ugen.
Arbejdssted:
Du vil/kan have din daglige gang på vores kontor, der er placeret i hjertet af Odense, når du ikke besøger eksisterende og nye kunder. Remote arbejdsplads er en mulighed.
Adresse: Thomas B. Thriges Gade 42, 1. tv., 5000 Odense C.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Har du spørgsmål til ovenstående, så er du velkommen til at kontakte Mark Blæsbjerg, CEO på + 45 51 20 08 98. Vi indkalder løbende til samtaler.
Om Chili Security:
Chili Security er en it-sikkerheds-software virksomhed (SaaS), der sikrer kunderne en tryg færden på nettet med vores antivirus software, der blokerer og sikrer mod udefrakommende virus og trusler. Ud over vores prisvindende antivirusprogram tilbyder vi også backup- og cloudløsninger, Microsoft samt it-support og pc-hjælp.
Læs mere på vores hjemmeside: www.chilisecurity.dk
Ansøgningsfrist: 14. februar 2023.