
Studentermedhjælper med flair for data og formidling
Elsker du at skabe viden og indsigt via store mængder data? Vil du være med til at formidle data til rapporter og analyser, der baner vej for vigtige beslutninger i PFA? Kan du omdanne komplekse data til værdifuld information og indsigter til PFA’s ledelse? Som studentermedhjælper kan du tage forskud på en karriere med mere mening igennem sjove opgaver og masser af læring.
Dit arbejde baner vej for at sikre PFA’s kunder endnu bedre service
Du bliver en del af teamet Analyse og Kundeindsigt, der leverer analyser, indsigter, rapportering og forecasts til forskellige afdelinger i PFA. Vores arbejde har stor betydning og danner bl.a. grundlag for vigtige beslutninger, værktøjer og initiativer, der tilbyder vores kunder den mest effektive service og rådgivning. Vi har ansvaret for at understøtte hele Kunder og Services gennem datadreven indsigt i porteføljen.
Dine nøgleopgaver bliver at:
- modellere data fra mange forskellige kilder/systemer
- skabe handlingsorienterede overblik og indsigter via dashboards og rapporter
- forsyne forretningsområdet og senior management i PFA med analyser og dataunderstøttede anbefalinger i tæt samarbejde med dine kollegaer i teamet og resten af PFA
- løse diverse ad hoc og driftsopgaver – herunder dataudtræk og mindre analyser til indsigt
”Som studentermedhjælper hos Analyse og Kundeindsigt bliver du en del af et team, der skaber direkte værdi for PFA. Der er stor respekt for – og efterspørgsel på – vores løsninger, fordi vi er med til at målrette PFA’s forretning gennem indsigter samt visualisering af data og analyser,” Azra Bajric, der er leder for Analyse og Kundeindsigt i PFA.
Du kan fordybe dig i dataanalyse på højt niveau og skabe forretningsværdi gennem indsigt i data
Vi søger dig, der:
- er 3.-4. års studerende med en relevant teoretisk baggrund som f.eks. polit., matematik & økonomi, statistik, datalogi eller tilsvarende
- har erfaring eller lyst til at arbejde med SQL, R, Tableau etc.
- synes, at det er sjovt og spændende at arbejde med og analysere store datamængder
- er god til at formidle kompliceret stof og sætter handling bag dine ord
- er udadvendt og ser værdien i at lykkes i fællesskab og deler gerne ud af din viden
Dit nye team venter på dig
Du bliver en del af et specialiseret team - Analyse og Kundeindsigt, der består af 9 medarbejdere med stærke kompetencer indenfor matematik, økonomi og it. Vi er et socialt team med godt sammenhold, masser af humor og en uformel tone. Stemningen i teamet giver også plads til fordybelse og individuel udvikling gennem vidensdeling og sparring – også blandt vores øvrige kolleger i PFA.
PFA er en ambitiøs virksomhed, hvor vi med afsæt i dyb faglighed hele tiden stræber efter at gøre det bedste for vores kunder. Vi har fokus på at skabe et godt samarbejde i afdelingerne og på tværs af funktionerne, og vi har fokus på det gode kollegaskab i det daglige og på at skabe gode rammer for at levere vores bedste.
Vil du være en del af holdet?
Send din ansøgning hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende, og senest den 31. januar 2023. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Azra Bajric, der er leder af Analyse og Kundeindsigt, på 24 21 98 95.
En karriere med mere mening
PFA er et pensionsselskab, men vi er meget mere end det. Udover pension og forsikring tilbyder vi i dag også opsparing for privatkunder og en række løsninger inden for blandt andet sundhed og boliger. Vi er ejet af vores kunder, og blev stiftet i 1917 for at sikre danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker. Det er derfor en del af vores DNA at bidrage til en positiv samfundsudvikling. I dag har vi mere end 1,3 millioner kunder, og vi arbejder hårdt hver eneste dag for at leve op til vores kundeløfte: Mere til dig.