IT Compliance Specialist
For dig, der vil være med til at sikre compliance af IT-systemer og data
Hvis du har interesse og erfaring indenfor IT-compliance samt vil være med til at sikre compliance med interne retningslinjer og lovgivning hos Orifarm Corporate IT, så er du måske vores nye IT Compliance Specialist.
Sørg for at compliance altid er i bevidstheden
I rollen som IT Compliance Specialist vil du, sammen med kolleger på tværs af organisationen, være med til at sikre compliance af vores data samt IT-systemer. Du vil blandt andet inkorporere Orifarms retningslinjer samt ekstern lovgivning i procedurerne Corporate IT arbejder efter. Herudover vil du sikre et passende dokumentationsniveau og periodiske kontroller.
Derudover vil du være med til at øge kendskabet til IT-compliance, blandt andet igennem træningsprogrammer, så vores IT-kolleger altid har compliance i bevidstheden.
Desuden vil du udføre konkrete IT-complianceopgaver, såsom at:
- deltage i projekter for at sikre, at IT-compliance opretholdes og procedurer følges i projektfasen, og den senere driftsfase
- eksekvere og dokumentere evalueringer/risikoanalyser i forbindelse med IT-leverandører og systemer
- facilitere IT-leverandøraudits, bl.a. igennem eksterne konsulentbureauer
- deltage i myndighedsinspektioner samt interne/eksterne audits, bl.a. IT-revision
- videreudvikle og vedligeholde IT QMS-procedurer samt governance-processer
I stillingen er der særligt fokus på overholdelse af EU/US GMP-lovgivning, men også andre krav, lovgivning og rammer er i spil. Hertil kan nævnes rammeværk ITIL, GAMP5, TBM.
Erfaren, omhyggelig og struktureret teamplayer
Det er ikke så vigtigt for os, hvilken uddannelse du har, men vi forestiller os, at du har mindst 3 års erfaring i lignende stilling i den farmaceutiske (eller tilsvarende) industri.
Herudover forestiller vi os, at du:
- har en omhyggelig og struktureret tilgang til dit arbejde
- har gode engelsk sprogkundskaber, såvel som dansk.
- er god til at samarbejde på tværs af hele organisationen
- er god til at finde løsninger
IT Governance, Corporate IT
Vi er en lille afdeling placeret under CIO office i Corporate IT. Corporate IT er en større organisation hos Orifarm, som beskæftiger 86 dygtige medarbejdere. De fleste sidder på hovedkontoret i Odense, men også andre steder i Danmark, samt Tyskland, Tjekkiet og Polen.
I IT Governance-afdelingen arbejder vi med IT-compliance, IT-leverandører og kontrakter, IT change og test samt administration. Vi praktiserer en uformel tone med plads til den enkelte. Vi har et tæt samarbejde med vores kolleger i Corporate IT samt interessenter ude i organisationen, især QA og Legal. Du vil blive en del af en dedikeret og motiveret afdeling, som i dag består af 4 medarbejdere.
Om Orifarm
Alle skal have adgang til moderne medicin. Høje priser eller manglende adgang til lægemidler bør aldrig påvirke vores mulighed for at modtage behandling eller lindring og leve et sundt liv. I Orifarm stræber vi efter at bringe sunde dage til de mennesker og samfund, vi hjælper, ved at gøre moderne medicin til en bedre forretning for de mennesker og de samfund, vi bidrager til. Med afsæt i vores vision ønsker vi at skabe adgang til prisvenlige lægemidler af høj kvalitet ved at udfordre markeder og altid søge nye muligheder. Med vores kerneværdier i spidsen, sørger vi altid for at have fokus på ansvarlighed og altid med vores kunder som centrum for vores opmærksomhed. Alt vi gør er drevet af vores eneste formål:
For as many as possible, as healthy a day as possible.
Vores historie går tilbage til 1994, hvor Orifarm blev grundlagt i Danmark af Hans & Birgitte Bøgh-Sørensen. Siden dengang er Orifarm vokset fra at være en lille ni-personers virksomhed til i dag at være en international virksomhed, der opererer på globalt plan i 13 forskellige lande. I dag er Orifarm Europas største parallelimportør af lægemidler og Danmarks største leverandør af lægemidler med over 2200 medarbejdere.
Vi opererer indenfor syv forskellige forretningsområder: Over the Counter (OTC), Consumer Healthcare, Generics, Promotional Rx, Unlicensed Medicines, Parallel Import and Clinical Trials Supplies (CTS). Derudover har vi stort fokus på nye forretningsmuligheder og synergetiske M&A for at yderligere at øge vores tilbud.
Vi tilbyder
I Orifarm ved vi at vores vækst har rødder i væksten af vores medarbejdere. Vi er en ambitiøs organisation, der bærer præg af en iværksætter kultur og vi hylder både hjerner og hjerter med gå-på-mod. Vores hemmelighed bag succesen? At værdsætte hvordan forskellige færdigheder kan spille sammen, så vi i fællesskab danner rammerne for rejsen. Hvad end du spiller en direkte eller indirekte rolle i at indfri vores målsætning, kommer du til at bidrage ved brug af dine egenskaber, personlige såvel som professionelle. I Orifarm vil din personlige vækstrejse blive skabt ud fra dit eget bidrag til at gøre hverdagen sund for så mange som muligt.
Vi anser vores feedbackkultur som en fundamental del af hver eneste medarbejders mulighed for læring og udvikling. Og når vi opnår gode resultater i fællesskab, er alle medarbejdere, også studentermedhjælpere, selvfølgelig en del af vores bonusordning.
Lokation
Du kommer til at have din primære dagligdag på Orifarms hovedkontor i det sydlige Odense. Vi lægger vægt på en fleksibel hverdag, hvor alle medarbejdere skal have muligheden for at arbejde hjemmefra 1-2 dage i ugen, såfremt det er et ønske for medarbejderen og det stemmer overens med pågældende opgave.
Har du brug for yderligere information?
Hvis du har brug for yderligere information, er du velkommen til at kontakte IT Governance Department Manager, Anne Ruby Baltsersen, på arb@orifarm.com.
Ansøgningsfrist:
Hurtigst muligtHvis du oplever problemer med at ansøge i Internet Explorer, anbefaler vi at du prøver i en anden browser.