Sup­port­tek­ni­ker til Onsite IT Support på Slagelse Sygehus søges til tids­be­græn­set stilling


Er du serviceorienteret og ønsker at arbejde med IT-support i Region Sjælland, Koncern IT?

Som supporttekniker vil du blive en del af Onsite IT Support, hvor vi er 48 medarbejdere fordelt på 8 lokationer. Vi ved, at vi kan tilbyde dig et godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone og en hverdag med godt humør. Der er gode muligheder for kompetenceudvikling, og vi er særligt optaget af, at vi hjælper hinanden, således at brugerne får de bedste løsninger. Vi varetager bl.a. opsætning, vedligeholdelse og udskiftning af pc’er, skærme, printere, mobiltelefoner, tablets, videokonferenceudstyr samt installation af software fra vores fælles distributionsprogram, SCCM.

Du skal brænde for at hjælpe brugerne med at få det fulde udbytte af it-udstyret og bidrage til, at vi i Onsite IT Support fremstår som en faglig stærk og serviceorienteret samarbejdspartner. Teamet er selvkørende, og derfor er det vigtigt, at du kan planlægge din egen hverdag og er god til at sætte dig ind i brugernes behov. Du skal kunne prioritere dine opgaver og sørge for, at de rigtige opgaver bliver løst hurtigt og effektivt.

Du vil som udgangspunkt arbejde på Slagelse Sygehus, men vi forventer, at du er mobil og ser det som en positiv udfordring at hjælpe kollegaerne på de andre sygehuse og i Regionshuset i Sorø. Stillingen er tidsbegrænset og løber over en 3-årig periode.

Du har en it-support faglig baggrund og er optaget af det gode samarbejde

Vi ser gerne, at du minimum har IT-supporter-uddannelsen eller tilsvarende og har erfaring fra lignende job. Du har lyst til et afvekslende job, som både omfatter ”klassisk” IT-support/klargøringsarbejde samt decideret pc-udskiftning. Det er vigtigt for os, at du trives med at have hamrende travlt samtidig med, at du er kvalitetsbevidst og omhyggelig samt forstår, hvornår der opgavemæssigt skal rykkes.

Som person kan du beskrives som struktureret og målrettet, der aktivt opsøger arbejde. Du er serviceminded og en god teamplayer, som forstår at byde ind med godt humør og gåpåmod. Du forstår ligeledes værdien af god dokumentation og arbejder aktivt på at sikre denne.

Endvidere har du kørekort til bil og kan arbejde på vores sygehuse, hvor der både er brede gange og elevatorer, men også områder med smalle gange og trapper

Lyder det som noget for dig?

Hvis jobbet lyder interessant for dig, så send din ansøgning og CV senest den 3. februar 2023. Vi forventer at holde samtaler løbende.
Ansættelse ønskes pr. 1. april 2023 eller efter aftale.

Har du spørgsmål til stillingen eller Koncern IT generelt, så er du velkommen til at kontakte teamleder, Tina Lausbak, tlf.: 51 58 10 45 eller mail: tinlau@regionsjaelland.dk

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst efter principperne om ny løn. Arbejdstid er 37 timer inkl. frokost med flextidsordning, der er med til at sikre en fornuftig balance mellem arbejde og fritid.

Hvem er vi i Koncern IT

Koncern IT er Region Sjællands fælles it-organisation med ca. 430 medarbejdere. Vi leverer digitale løsninger til regionens virksomhedsområder og til regionens sygehuse.

Vi er med vores supportorganisation placeret på regionens sygehuse tæt på mange af vores 19.000 brugere. Vi har et uformelt og udviklende arbejdsmiljø, og vi holder os ajour med trends og teknologiske fremtidsmuligheder og kombinerer det med løbende kompetenceudvikling.

Vi tilbyder en attraktiv og udviklende stilling, hvor du kan være med til at sætte retning og levere løsninger, som virkelig kan gøre en forskel for mange. Vi kan derfor tilbyde en stilling, hvor der er mulighed for stor personlig og faglig udvikling.

Koncern IT ønsker at være en stærkt serviceorienteret organisation. Vi arbejder efter værdisættet FLER – Forandringsparat, Loyal, Engageret, Respektfuld og forventer, at nye kollegaer konstruktivt vil bidrage til, at vi får FLER gode arbejdsdage.

Vi råder over moderne kontorfaciliteter i tilknytning til vores datacenter i Ringsted, tæt på Ringsted Station og motorvejen. Du kan læse mere om Koncern IT på regionens hjemmeside: http://www.regionsjaelland.dk/koncern-it

Vi glæder os til at høre fra dig.

Gem job

Region Sjælland
Publiceret: 16. januar 2023

Arbejdssted

Location Slagelse