Senior Test Manager for "big customer account"

Brænder du for kvalitet og test? Har du lyst til at blive en del af et stærkt team, der leverer komplekse projekter til en ambitiøs kunde? Har du mod på at drive og selv udfordres på din faglige udvikling? 

KMD er en af de store spillere, når det gælder udvikling, vedligehold og drift af SAP-systemer. Vi er omkring 400 kompetente SAP-kollegaer, der arbejder med komplekse forretningssystemer til offentlige og private kunder. Vi har fokus på vidensdeling, opbygning af kompetencer og på at være på forkant med udviklingen inden for SAP og andre teknologier.

KMDs SAP Division er i hastig vækst, og vi har behov for at styrke vores ledelsesressourcer på kvalitets-, risiko- og testområdet. Vi søger derfor nu en Senior Test Manager, der kan bidrage til at udbygge divisionens styrke indenfor test af komplekse, forretningskritiske systemer baseret på SAP-teknologi. 

Om jobbet

Du bliver en del af en afdeling i KMD, der leverer projekter og vedligeholdelse til en af KMDs offentlige kunder, og vil indgå i et team, der består af projektledere, test managers, delivery managers, applikationskonsulenter, testere og udviklere. Teamet har et tæt samarbejde med kunden og leverer ind til kundens opgaveportefølje. Du kommer primært til at arbejde fra KMDs kontor i Ballerup, men vil også få mulighed for at være on-site hos kunden. Du bliver en del af KMDs test og test manager community.

Din første opgave er under en stærk kundekontrakt, hvor både vi og kunden har store ambitioner til test. Du vil blive involveret i hele udviklings- og implementeringsforløb. Du vil rapportere til den leveranceansvarlige og programleder for programmet.

Dine ansvarsområder bliver blandt andet at:

  • Planlægge og følge op på test for at sikre, at planer, protokoller og rapporter mm. lever op til kundens og KMDs kvalitetskrav.
  • I tæt samarbejde med kunden og andre test managere sikre at de strategiske mål med test og kvalitetssikring nås.  
  • Coache og undervise medlemmer i leveranceteamet, der har brug for mentoring og vejledning i metoder og processer.
  • Facilitere og gennemføre test- og risikoanalyser.

Om dig

Du søger personlig såvel som faglig udvikling, men har allerede erfaring med ledelse af kvalitet, test og leverancer. Du er vant til og ønsker at arbejde sammen med internationale og bredt sammensatte teams, og føler dig tryg ved at kommunikere og rapportere til såvel kundens repræsentanter som ledelsen.

Som person er du god til at sætte dig i kundens og brugernes sted. Du tilegner dig forretningsforståelse og indsigt i varierende kontekster. Du er klar til at sikre kvalitet ved at bygge bro mellem kundens og brugernes krav og de tekniske leverancer. Vores hverdag er dynamisk, og du tager medansvar for at vi kommer i mål til tiden. Du trives i et miljø, hvor det tætte samarbejde med kollegaer i teamet og andre afdelinger er i højsædet.

Vores mål er at levere høj kvalitet, men vi søger også at sætte et aftryk på området gennem publikationer, mentoring, indlæg på konferencer, samt som arrangør og repræsentant på SAP Inside Track, og det kunne være spændende om du har lyst til formidle vores erfaringer på testområdet.

Du taler og skriver flydende dansk, men som internationalt orienteret organisation med indisk offshore partner og en større afdeling i Polen skal du kunne bygge bro over kulturelle barrierer og tale og skrive flydende engelsk.

Du har erfaring med:

  • Implementering af teststrategi
  • Udarbejdelse af testplaner
  • Status- og fremdriftsrapportering
  • Testafslutningsrapportering
  • Ledelse af testteam og testforløb
  • At gennemføre test med korte deadlines
  • Komplekse back-end systemer
  • SAP er en fordel, men ikke et must

Om KMD 

KMD er den største danske it-virksomhed, der udvikler og leverer software- og serviceløsninger til kommune-, stats- og erhvervssegmentet i Danmark samt udvalgte segmenter i Skandinavien. KMD har over 1.500 danske og internationale kunder. KMD-koncernen har en årlig omsætning på godt 4,8 mia. kr. og har cirka 2.600 ansatte. KMD er et datterselskab i den globale teknologikoncern NEC Corporation, der globalt beskæftiger mere end 100.000 medarbejdere.

Er du interesseret?

Vil du vide mere, er du meget velkommen til at kontakte Head of Department, Lone Toft Moltzen på +45 2145 2204.

Ansøgningsfrist er den 19. februar 2023. Vi afholder løbende samtaler, så skynd dig at sende din ansøgning og cv.


KMD (an NEC company) is committed to provide equal opportunities. Hence, we invite all qualified interested applicants to apply for career opportunities. At KMD all aspects of employment and cooperation including the decision to hire /cooperate with will be based on merit, competence, performance, and business needs without regard to race, colour, religion, sex, sexual orientation, gender identity, national origin, age, disability, or any other status protected under local anti-discrimination legislation.

Om KMD

KMD er den største danskbaserede it-virksomhed som udvikler og leverer software, løsninger og IT-tjenester primært til Danmarks offentlige og finansielle sektor og med et voksende fodaftryk i den private sektor og i Norden.
Vores unikke domæneviden, pålidelighed og tilgang til sikkerhed og driftsstabilitet gør, at KMD i dag er en af de mest anerkendte og benyttede leverandører i den danske it-branche.

KMD’s løsninger er med til at effektivisere processer og skabe bedre service for kunder hver dag hele året rundt. Vores systemer håndterer eksempelvis udbetalinger af løn og sociale ydelser. I alt bliver det til cirka 400 mia. kroner om året, hvilket svarer til mere end 20 % af Danmarks BNP.

KMD-koncernen har en årlig omsætning på 4,8 mia. kroner og har omkring 2.600 ansatte. KMD's hovedkontor er i Ballerup, men har også kontorer i Odense, Aarhus og Aalborg. Derudover har KMD også medarbejdere i Polen, og hos samarbejdspartner i Indien.

KMD er ejet af NEC - en global leder inden for integration af banebrydende IT og netværksteknologier, der gavner virksomheder og mennesker over hele verden. NEC beskæftiger mere end 100.000 mennesker globalt. KMD's størrelse betyder, at vi tilbyder en stor variation af faglige udfordringer og et unikt fagligt miljø. Med stor knowhow indenfor komplekse arbejdsområder og kompetente, ambitiøse og ikke mindst innovative medarbejdere står KMD over for en international rejse med NEC. I KMD forsøger vi ikke kun at leve op til vores kunders forventninger, men stræber mod at overstige dem.

I KMD forventningsafstemmer vi med vores medarbejdere gennem målaftaler og løbende dialog. Det bidrager til den gensidige tillid, det kræver for at give vores medarbejdere frihed under ansvar, fleksibilitet og plads til at være dem, de er. KMD er en virksomhed i forandring, hvor tempo, agilitet og ukendte parametre er hverdag.

Gem job