IT Ope­ra­tions Manager


Har du solid erfaring med ledelse af en IT-driftsafdeling? Følger du med i de nyeste trends indenfor IT-drift og ikke mindst, IT-sikkerhed? Så læs mere her om vores spændende stilling som IT Operations Manager.

Hos Halberg Group har vi ambitiøse vækstmål, hvilket betyder, at vi er på en digitaliseringsrejse, hvor IT er en nøglespiller. Derfor søger vi lige nu efter en IT Operations Manager, som med reference til CFO’en for Halberg Group får det daglige ansvar for vores IT-driftsafdeling.

Sammen med dit team af dygtige medarbejdere i IT Operation vil du være med til at videreudvikle og digitalisere IT-platformen, så den er med til at støtte op omkring forretningernes ambitiøse mål.

Vi tilbyder dig

En attraktiv og ansvarlig arbejdsplads med gode faglige og personlige udviklingsmuligheder, hvor frihed under ansvar er en grundlæggende værdi, kvalitet i arbejdet en selvfølgelighed og fokus på trivsel er høj, samtidig med at vi har det sjovt i hverdagen.

Vi har en spændende og kompleks virksomhed med en omfattende produktion. Som IT Operational Manager hos Halberg får du del i vores omfattende medarbejdergoder, det inkluderer bl.a. kantineordning, privat sundhedsforsikring, massageordning og ikke mindst en aktiv personaleforening, som arrangerer en masse sociale aktiviteter.

Derudover har vi fokus på uddannelse af vores medarbejdere, så vi hele tiden sikrer, at vores medarbejderes kompetencer går hånd i hånd med de opgaver, som skal løses.

Arbejdsstedet er Porthusvej 100 i Svendborg, så det vil være en fordel, hvis du er bosiddende i kørselsafstand fra Svendborg, men vi er fleksible ift. muligheden for hjemmearbejde.

Jobbet

  • Ledelse af IT Operation, herunder prioritering af opgaver
  • Optimering af procedurer og processer, samt digitalisering af opgaver, der fremmer effektivitet
  • IT-sikkerhed (cyber risk)
  • Server- WAN og netværksplatform, herunder backup
  • M365 administration, drift og udrulning
  • Optimering, dokumentation og deltagelse i den daglige drift
  • IT-systemovervågning
  • Indkøb af IT-udstyr, konfigurering og software
  • Samarbejde med og styring af eksterne leverandører og leverancer
  • Selvstændig ledelse af hele værdikæden i IT-tekniske/driftsprojekter fra behovsanalyse over implementering til drift, herunder sikring af, at projekterne når i mål indenfor de aftalte rammer

Det er med andre ord i sidste ende dig der sikrer, at vores IT-systemer er sikre, ensartede og pålidelige.

Din profil

Du har en formel IT-uddannelse, samt praktisk erfaring med ledelse og drift af en IT-afdeling. For at få succes i jobbet er det derudover vigtigt, at du har erfaring med følgende:

  • Implementering af Databeskyttelsesoperationer og lovgivning, fx GDPR – med fokus på IT-sikkerhed
  • Erfaring med at drive større IT-forandringer med afsæt i digital transformation
  • Erfaring med implementering af Modern Workplace
  • Indgående kendskab til netværk og cloud
  • Bred viden om IT-løsninger generelt, så du klart kan omsætte og kommunikere, hvordan forretningsbehov kan understøttes digitalt

Viden, interesse og passion for IT-teknik er en naturlig forudsætning for dig, og du kan derfor lide at holde dig opdateret på seneste trends og tekniske landvindinger.

Som IT Operations Manager arbejder du med en ansvarsbevidst og handlingsorienteret tilgang til dine opgaver. Overblik, struktur, teknisk og forretningsmæssig forståelse, samt ikke mindst gode kommunikationsevner, sikrer, at dine projekter kommer sikkert i mål. Ligeledes vigtigt er din forandringsledelse af de ændringer, som projekterne afføder. Her trækker du naturligt på lige dele empati, situationsfornemmelse og tydelig kommunikation internt såvel som eksternt. Du får en bred kontaktflade i virksomheden, så vi forventer, at du kan begå dig på alle niveauer både internt og eksternt, både på dansk og engelsk. Det vil være en fordel, hvis du også kan tysk.

Derudover vil humoristisk sans og evnen til at holde hovedet koldt i pressede situationer være en fordel.

Vi har brug for dig hurtigst muligt!

Vi samarbejder med Recruit IT på denne stilling, så hvis du vil vide mere om stillingen så kontakt Claus Porse på tlf/mail 20 87 86 17 eller cpo@recruit-it.dk.

Hvis du er interesseret i stillingen, så send din ansøgning og CV. Vi holder løbende samtaler, og ansætter når vi har den rette kandidat, så vent ikke for længe.

Gem job