Nytænkende RPA-udvikler til Transaction Banking i Sydbank
Vi tilbyder
Brænder du for at nytænke processer og rutineopgaver med teknologi? Vil du være en nøgleperson i digitaliseringsstrategien i en af Danmarks største banker og gøre en forskel fra dag et? Så tilbyder vi et spændende job i Transaction Banking i Sydbank i afdelingen Development & Processes.
Afdelingens primære formål er at automatisere dagligdagens processer og opgaver, og på den måde accelerere den igangværende digitalisering i Sydbank. Ligeledes får du muligheden for at sætte dit præg på den måde vi tænker og arbejder med digitalisering og agil udvikling på tværs af Transaction Banking.
Hvis du brænder for at arbejde med automatisering af processer, har kendskab til RPA, BPM eller andre automatiseringsteknologier og vil være med til at udvikle og effektivisere processer i tæt samarbejde med kollegaer med mange forskellige fagligheder, så er dette job helt sikkert noget for dig.
Om jobbet
Som RPA-udvikler kommer du til at arbejde i et miljø med en stor grad af frihed under ansvar og indflydelse på planlægningen af dit eget arbejde. I rollen som RPA-udvikler får du opgaver indenfor automatisering og datadreven analyse, hvormed du kommer til at arbejde i spændingsfeltet mellem forretning og IT.
Du vil blandet andet skulle løse nedenstående opgaver:
- Udvikling, test, og implementering af robotter, eksempelvis i UiPath og IBM BPM
- Videreudvikle anvendelse af data i dagligdagen til analyse og som beslutningsgrundlag
- Identificering af nye processer i tæt samarbejde med kollegaer
- Vedligeholdelse af robotter
- Optimering af workflows
- Uddanne øvrige medarbejdere i området i brugen af IT-værktøjer
- Sparring og samarbejde med andre områder i Sydbank som arbejder med procesautomatisering
Om dig
Du har en relevant videregående uddannelse inden IT eller økonomi eksempelvis Cand. IT, Cand. Merc, Cand. Oecon eller lignende. Vi forestiller du har 2-3 år erfaring fra et lignende job, men vi hører også gerne fra dig, hvis du er nyuddannet. Hvis du har erfaring med digitalisering og automatisering af processer, vil det være en fordel men ikke et krav. Det vigtigste er at du har et teknisk mindset og en lyst til at sætte dine kompetencer i spille i på en stejl læringskurve.
Foruden ovenstående tænker vi, at du besidder følgende egenskaber:
- Har et innovativt mindset og nysgerrig på nye teknologier
- Har stærke analytiske evner og er en kreativ problemløser
- Er ambitiøs og selvdreven
- Har gode samarbejdsevner
- Kan udfordre forretningsprocesserne på tværs af afdelinger og organisatorisk niveau
Om os
Afdelingen Development & Processes er en nyoprettet afdeling i området Transaction Banking. Transaction banking og afdelingerne i Transaction Banking drifter afviklingen af kapitalmarkedsprodukter, betalinger, hvidvask aktiviteter osv. Der arbejder ca. 110 medarbejdere i Transaction Banking.
Vores kultur bygger på gensidig respekt, en ærlig dialog og tillid til hinanden. Samtidig har vi et stort fokus på løbende udvikling af både faglige og personlige kompetencer. Du vil blive en del af et team, som inkl. dig vil bestå af 2 udviklere og 1 proceskonsulent. Samme vil i være en vigtig drivkraft for næste skridt i realiseringen af områdets digitaliseringsstrategi.
Der arbejdes bredt med digitalisering i Transaction Banking og i banken generelt. Der vil således også være mulighed for sparring og samarbejde på tværs af organisationen. I udgangspunktet vil arbejdsstedet være hovedkontoret i Aabenraa, men har du den rette profil, vil der være mulighed for at arbejde ud fra et af vores kontorer i Glostrup, Fredericia eller Slagelse. Der vil også være mulighed for at arbejde hjemmefra.
Praktisk information
Vi kan ikke vente med at få vores nye kollega ombord og holder derfor samtaler løbende. Ansøg derfor online hurtigst muligt og senest 12. februar 2023.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Afdelingsdirektør Jesper Skjærbæk på 20 22 27 03 eller Afdelingsleder Rune Schmidt Søndergård på 30 24 24 34. Der indkaldes løbende til samtaler.
Ansøgningsfrist:
12-02-2023
Reference:
2023-820
Om Sydbank – Danmarks Erhvervsbank
I Sydbank er vores mål hver dag at skabe en bank, der er lidt bedre, end den var i går. Det kan vi kun, fordi vi har medarbejdere, der både kan og vil. I Sydbank får du kolleger, der interesserer sig for dig, og som altid er klar til at hjælpe og lytte.
Hos Sydbank er vi eksperter i at hjælpe rygraden af dansk erhvervsliv – de store og mellemstore virksomheder. Derfor kalder vi os Danmarks Erhvervsbank. Men vi rådgiver også dagligt tusindvis af danskere med deres privatøkonomi og investeringsmuligheder. Vi prioriterer de nære relationer og baserer vores rådgivning på et fundament af stærk faglighed og ordentlighed.
Sydbank har rødder i det sønderjyske, men med ca. 2.200 medarbejdere fordelt på hovedsædet og 65 afdelinger rundt om i landet er vi bank for hele Danmark.
Læs mere på www.sydbank.dk/karriere