IT-in­fra­struk­tur­spe­ci­a­list til drift og udvikling


Vil du være med til at udvikle og vedligeholde et Microsoft-miljø med spændende integrationer og teknologier? Og kan du tage ejerskab for vores IT-infrastruktur? Så står vi klar med gode kollegaer og en virksomhed i vækst!

I nemlig.com arbejder vi hele tiden på at skabe et bedre liv alle i Danmark, og vi er i gang med en spændende transformation, hvor høj oppetid og skalering af vores IT-systemer spiller en afgørende forudsætning for at realisere vores ambitiøse vækststrategi. Vi har hele tiden fokus på at optimere, modne og sikre vores infrastruktur, så både kunder, samarbejdspartnere og kollegaer oplever, at alt kører som forventet. 

Driv udvikling forankret i processer og ny teknologi

Du leverer værdi til forretningen ved at sikre og vedligeholde infrastrukturen - både i skyen og lokalt. Du formår at sætte dig ind i nye teknologier og kan realisere gevinster ved brug af disse. Du gennemfører tiltag i samarbejde med forretningen og resten af IT, så der er en rød tråd igennem hele infrastrukturen.

Dine primære arbejdsopgaver er at: 

  • Være proaktiv i driften af systemer, med hensyn til performance, kapacitet, vedligeholdelse og sikkerhed
  • Sikre rapportering og prioritering af fejl samt agere specialist ved Microsoft-relaterede infrastrukturopgaver og -hændelser
  • Tage ejerskab for at vores anvendte HW, datacenter og SW i virksomheden er opdateret og velfungerende
  • Vejlede forretningen om optimeringer og deres betydning for, eksempelvis, drift og brugeroplevelser
  • Dialog med leverandører og partnere

Brug din tekniske faglighed til at sætte retningen

Du motiveres af at arbejde i et miljø, hvor samarbejde er i højsædet, og hvor en venlig og hensynsfuld omgangstone fylder i hverdagen. Samtidig arbejder du målrettet og er proaktiv i din tilgang til opgaveløsningen. Du tager teten på opgaver, der har med infrastrukturen at gøre, og du trives med at tage ejerskab for arkitektur og beslutninger, samtidig med at du kan kommunikere komplicerede tekniske løsninger på en letforståelig måde til alle interessenter.

Vi forventer, at du:

  • Har solid erfaring med Microsoft teknologier, såsom Azure, AD/AAD, ADFS, M365, DNS, DHCP, Exchange, SCCM, Powershell, IIS samt PKI i både virtuelle miljøer og i skyen
  • Erfaringer med ADFS, G-Suite, samt Google cloud
  • Har solid erfaring med IT-arkitektur baseret på best practice
  • Har erfaring med sikkerhed i mange afskygninger, eksempelvis Active Directory, Cloud, SIEM og PKI
  • Har erfaring med konfigurationsstyring og automatisering
  • Har gode kommunikationsevner - både på dansk og engelsk 

Din uddannelse kan være datamatiker, datatekniker eller måske ingeniør, men vigtigst er det, at du brænder for drift og infrastruktur, kan dokumentere erfaring og har appetit på ny viden.

Vil du med på holdet? 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte IT-rekrutteringspartner Rasmus Ottesen på 30 55 77 68 eller rao@nemlig.com.

Send os din ansøgning og dit CV ved at klikke på linket "Ansøg" hurtigst muligt - Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist: 19-02-2023



Om nemlig.com

nemlig.com vil skabe en nemmere hverdag og et bedre liv for danskerne, og som landets førende onlinesupermarked leverer vi hver dag tusindvis af dagligvarer til danskere i hele landet. Vi har åbent 365 dage om året og har aldrig lukket, og med mere end 12.000 forskellige varer på hylderne kan vi dække alle indkøbsbehov. Vi har et kæmpe udvalg af økologiske varer, et stort discountsortiment samt unikke specialvarer fra udvalgte gård- og specialbutikker, såsom Bülow Lakrids, Lagkagehuset og Slagter Lund.

I dag arbejder her over 1400 medarbejdere, der fra hovedsædet i Brøndby leverer dagligvarer og måltidskasser til 83 % af alle husstande i Danmark. Vi er dog i konstant udvikling, og arbejder hver dag for at gøre det til en sjov, spændende og relevant oplevelse at købe dagligvarer online.

Gem job