
Simulation specialist – lær alt om 3D-modeller
Vil du hjælpe os med at udvikle skræddersyede kundeløsninger gennem simuleringsteknologi? Og kunne du tænke dig at være med til at sætte retningen for fremtidens specialmaskiner til nogle af verdens førende producenter?
Hos CH System er Digital Twin, robotter og industri 4.0 ikke bare buzzwords, men teknologier, som du rent faktisk kommer til at arbejde med. Og som vores nye simulation specialist er du med til at forme den generelle strategi for simulations- og emuleringskoncepter og -metoder.
”Det er et helt unikt nichejob i et spændende marked. For her følger du en fed livscyklus, hvor du ser dit simulationsarbejde blive til virkelighed,” fortæller CTO, Christian Weinrich.
En verden af spændende robot- og automationsteknologi
Du bliver en del af en virksomhed, som har over 50 års erfaring inden for automatisering af nøglefærdige løsninger af totale håndterings-, paknings- og emballeringsanlæg til fødevarer, medicin, byggematerialer og biomasse, hvor størstedelen sker som eksport til større internationale virksomheder.
Her deler du hverdag med 70 skønne og kompetente kolleger fordelt på mange faggrupper – fra salg til teknik og økonomi. Vi opererer fra 3 forskellige lokationer i Næstved, men du vil primært arbejde ud fra vores hovedkontor med ugentlige besøg på de andre lokationer.
Du kommer til at sidde sammen med salg og marketing, hvor vi har tæt dialog om vores kunders behov og krav.
Se dit arbejde komme til live i maskinerne
Visual Components er dit nøgleprogram til 3D-layout og simulationer. Men bare rolig. Inden du bliver eksperten på området, skal du selvfølgelig læres op. Derfor bruger du også det første halve år på at blive sat godt ind i alle vores teknologier og programmer samt vores arbejdsmetoder og -processer.
Herefter kommer du for alvor til at kunne udfolde din proaktive og selvstændige tilgang til dine arbejdsopgaver, når du:
- hjælper med at definere, udvikle og vedligeholde standarder og komponenter til simulations- og emuleringsløsninger til salgsafdelingen ud fra kundernes ønsker
- udarbejder kalkulationsmodeller til nye maskiner samt udvikler nye konceptmaskiner
- er med til at udforme tilbud og beskrivelser af løsninger til salgsafdelingen
- yder generel teknisk support ved henvendelse fra dine kolleger
- identificerer markedstrends og kundebehov.
På sigt har du også mulighed for at komme med ud og præsentere vores tekniske løsninger hos kunderne, hvis du har lysten til det.
Frihed, fordelagtige forhold og ekspertstatus på sigt
Vi arbejder naturligvis tillidsbaseret og har derfor flekstid og mulighed for hjemmearbejde. Derudover tager vi efteruddannelse alvorligt. For vi ved, at viden på dit niveau har brug for at blive plejet og videreudviklet.
Du får derfor også det råderum, du har brug for og kan på sigt gøre simulationsområdet til dit eget.
Innovativt tænkende og teknisk skarp
Du har en IT, ingeniør eller anden relevant teknisk baggrund– vi hører både gerne fra dig, der er nyuddannet med styr på Python-programmering, og som er nysgerrig på at arbejde med maskiner, eller dig, som har IT-interesse og mod på at lære alt om 3D-modeller.
Og så har du:
- en stærk teknisk forståelse og styr på økonomiske aspekter som fx udviklings- og fremstillingsomkostninger samt salgspotentiale
- stærke præsentations- og kommunikationsfærdigheder
- flydende dansk- og engelskkundskaber.
Interesseret?
Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte senior IT-rekrutteringskonsulent hos Jobindex Jens Wang på 72 45 90 74.
Du kan med fordel tjekke disse video-tutorials om Visual Components ud inden samtalen.
Send din ansøgning og dit CV allerede i dag og senest den 10. marts 2023 via nedenstående link.
Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Kontaktperson
Jens Frederik Wang
Senior IT-rekrutteringskonsulent
Tlf. +45 72 45 90 74
Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.