It Service Delivery Manager med ansvar for drifts­le­ve­ran­cen


Vil du være bindeled mellem Banedanmark og vores driftsleverandør?

I Banedanmarks it-driftssektion har vi ansvaret for de administrative It-systemer. Vi har travlt, og der er en stigende efterspørgsel på det, vi i sektionen leverer. Vi søger derfor en ny kollega, der skal være med til at sikre kvaliteten af vores ydelser og styrke forretningsprocesserne.

Du får et spændende job med mulighed for at bringe din faglighed i spil i en central rolle med fokus på samarbejdet med vores driftsleverandør.

Banedanmark It består i alt af ca. 80 medarbejdere, som har ansvaret for drift, support og vedligehold af Banedanmarks admini­strative it-systemer. Vi rådgiver Banedanmarks forretningsområder om udvikling og brug af infor­ma­tionsteknologi til bl.a. effektivisering og understøttelse af forretningsprocesser.

Du bliver en del af it-driftssektionen, hvor vi er fagligt engagerede og har et stort fokus på at sparre med hinanden og prioriterer tid til løbende udvikling af kompetencer. Omgangstonen er uhøjtidelig, og der er tid og rum til at involvere os i hinanden.

Bidrag til udviklingen

Du vil sammen med it-driftschefen være kontraktansvarlig for vores it-driftsaftale med den eksterne driftsleverandør. Du vil i tæt samarbejde med 3 medarbejdere inden for området få ansvar for afklaringer i forhold til kontrakten. Din opgave er herudover at sikre, at vi modtager den forventede og aftalte service samt at overvåge, rapportere og analysere KPI’er.

Deltagelse i udbud- og kontraktforhandlinger, estimatsager, statusrapportering m.m. vil også være en del af dine opgaver.

Som It Service Delivery Manager får du mulighed for at være med til at forbedre driftsprocesserne og bidrage til implementeringen og vedligeholdelsen af ITIL baserede processer og værktøjer, som vores driftsleverandør også skal følge.  

Leverancerne bliver sikret gennem daglig dialog og statusmøder. Du er blandt andet ansvarlig for Service Delivery Board, hvor fremdrift skal sikres. Herudover er du med til at facilitere og indgår i styregruppen med vores it-driftskontrakt.

Vær med til at skabe overblik

Som person ser vi gerne, at du har en detaljeorienteret og struktureret tilgang til dine opgaver, hvor der lægges vægt på kvalitet og præcision. Vi forestiller os også, at du er vedholdende og god til at bevare overblikket i pressede situationer.

Du trives i en tværgående og koordinerende rolle, hvor hverdagen ofte byder på alsidige op­gaver og en bred kontakt med såvel brugere som leverandører. Det er naturligt for dig at være serviceminded og imødekommende i dit møde med andre, hvor du også er fokuseret på rettidig kommunikation.

I stillingen er det også interessant, at du har en god forretningsforståelse og evner at analysere kom­plekse problemstillinger.

Dit CV kan indeholde erfaring med leverandør- og kundehåndtering og administration af værktøjer (herunder ITIL baserede værktøjer).

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Vi ser gerne, at du har it-faglige kompetencer og kendskab til it-drift, procesarbejde og dokumentationer. Er­­faring med Service Management (evt. ITIL certificeret) i et integreret it-drifts­miljø er også interessant i forhold til stillingen.

Vi til­stræber at arbejde agilt, og det vil være en fordel, hvis du har erfaring med og interesse i Kanban.

Løn

Hvis du har en akademisk baggrund, ansættes du i forhold til AC-overenskomsten, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Finans­ministeriet og HK/SAMDATA, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark. Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 4. Den endelige lønindplacering beror på en vurdering af de individuelle kompetencer og kvalifikationer.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten. 

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere, så kontakt sektionschef/It Driftschef Sus Bugge. Søg elektronisk og send din ansøgning og cv. Vi forventer løbende at holde samtaler.

Ansøgningsfrist: 19-02-2023

Kontakt

Susanne Bugge
Sektionschef
sjbu@bane.dk
21717103


Vær med til noget stort i Banedanmark

I Banedanmark skaber vi forudsætningen for, at hundredtusindvis af danskere hver dag kan tage toget, og transport af mange tusind tons gods.

Lige nu bygger vi en helt ny attraktiv, grøn jernbane, mens vi holder den gamle kørende. Vi sætter strøm til banen, så der kan køre klimavenlige tog. Vi indsætter nye, digitale signalsystemer og bygger en højhastighedsbane til Europa. Og vi styrer togtrafikken og informerer om den på stationernes skærme og højtalere på fjernbanen.

Banedanmark er en styrelse under Transportministeriet med mere end 2.500 medarbejdere. Hovedkontoret ligger på Carsten Niebuhrs Gade 43 i København, men vi har dygtige og dedikerede medarbejdere i hele landet.

Vil du også være med til noget stort?

Gem job